Kølsvin på dæk!

Vikingeskibsmuseets marinarkæologer har hævet kølsvinet fra vraget Svælget 1. Kølsvinet er det langsgående stykke tømmer der ligger inde i skibet, over spanterne og langs med kølen.
Udgivet 12/04-2023

Det var med bankende hjerter og koncentrerede miner, at marinarkæologerne i dag hævede Svælget 1- skibets næsten 10 meter lange kølsvin. Kølsvinet er en af de allerstørste – og tungeste - skibsdele fra skibsvraget i Øresund.

Opdatering fra marinarkæologerne 12. april 2023:

Fra havbund til skibsdæk efter 200 år

Det er en kompliceret opgave at løfte en tung og stor skibsdel op fra 12 meters vanddybde. Og når man så lægger til, at tømmeret stammer fra et 200 år gammelt, skrøbeligt fartøj, er der ikke noget at sige til, at arkæologerne havde set frem mod denne dag med både spænding og bekymring.

Et kølsvin er et kraftigt og langt stykke tømmer der ligger langsgående inde i skibet over spanterne og bundstokkene. Kølsvinet giver styrke til kølen og øger skibets stivhed i længderetningen.

Mastespor efter en enkelt mast

Svælget 1-skibets kølsvin har et rektangulært hul eller spor, der er skibets mastefod, hvor masten har stået. Ud fra mastesporet i kølsvinet kan vi se, at skibet var et mindre, en-mastet fartøj.

Kompliceret opgave

Det kræver det helt rigtige udstyr at løfte et så stort stykke skibstømmer op fra udgravningen og senere fragte det i land.

Heldigvis har det næsten 36 meter lange dykkerfartøj HBC Achiever alt det udstyr, der kræves til opgaven.

Nede på havbunden monterer arkæologerne en række løftestropper flere steder på kølsvinet. Stropperne monteres derefter på et løfteåg, der sikrer, at selve løftet bliver så jævnt som muligt og kølsvinet ikke buer eller bøjer på vej til overfladen.

Skibet skilles ad – og hæves del for del

Kølsvinet kom sikkert på dæk, hvor det blev pakket grundigt ind før det blev sejlet i land og lagt i containere for at blive transporteret med lastbil til Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Her skal kølsvinet opbevares i et stort vandkar indtil senere på året, hvor skibstømmeret skal opmåles og dokumenteres.

I løbet af de næste par uger skal resten af skibsvraget skilles ad på bunden og hæves stykke for stykke.

Skibsdelene genforenes i Roskilde

Og inden længe er alle skibsdelene genforenede i Roskilde, hvor de senere på året skal undersøges, opmåles og dokumenteres.

Fra september kan museets gæster opleve det genfundne skib og samtidig se, hvordan marinarkæologerne arbejder med at dokumentere et arkæologisk skibsfund, blandt andet med moderne 3D-metoder.

Ordbog til Marinarkæologernes opdateringer:

Bord: Planker, der danner skibets sider (klædning).
Bundstokke: Krumme bjælker, der ligger på tværs af skibet og danner en del af skibets skelet af spanter. 
Inderklædning: Er en plankeforing, der sidder indvendigt på skibets spanter (ribben).
Lask: En sammenføjning af skibsdele.
Køl: Skibets nederste langskibs ’rygrad’.
Kølsvin: Ligger langsgående i skibet over spanterne og bundstokkene og boltet til kølen. Masten står i spor - huller - i kølsvinet.
Kølbord: Er det bord (planke), der støder lige op til skibets køl.
Spanter: Skibets 'ribben'.
Spunding: Fals eller fordybning, hvor bordene (plankerne) passes ind (i kølen eller stævnen).
Stævnlask: Er den lask, der forbinder stævnens enkelte dele.

Fakta om udgravningerne i Øresund: 

To ukendte skibe i Øresund

I løbet af foråret og sommeren 2023 skal Vikingeskibsmuseet gennemføre en kompleks, arkæologisk bedrift. Museets marinarkæologer skal udgrave og bjærge to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet ’Svælget’ i Øresund. 

De to nyfundne skibe er henholdsvis et lastskib fra omkring år 1800 og et handelsskib fra middelalderen. Begge skal hæves del for del og senere både undersøges og 3D-opmåles på Vikingeskibsmuseet.

» Følg med i dybet: Læs opdateringer fra marinarkæologernes arbejde med at udgrave og hæve to skibsvrag i Øresund ...

Skibsfundet 'Svælget 1':

Svælget 1 blev fundet med de bevarede dele næsten helt fritlagt på havbunden. Skibets bund og lidt af den ene skibsside er bevaret relativt intakt og sammenhængende i en længde på ca. 15 meter.

Skibet er endnu ikke dendrokronologisk dateret, men arkæologerne har observeret en række bemærkelsesværdige, konstruktionsmæssige træk, der peger på, at skibet formodentlig er bygget i årene omkring år 1800 e.Kr. 

Frem til begyndelsen af maj 2023 skal marinarkæologerne aftvinge skibet meget mere viden.

Skibet er bare et af utallige lastskibe, der leverede hverdagens fornødenheder til København for 200 år siden. Det kan dermed gøre os alle sammen klogere på skibshistorie og Københavns historie som havneby.

Baggrund for de marinarkæologiske udgravninger i Øresund:

De to skibsvrag, som skal udgrave i Øresund, blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden 'Svælget' ud for Amagers kyst.

Udgravningerne sker på for anledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.

Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt. På den måde sørger vi for, at der ikke går kulturskatte tabt i forbindelse med anlægsarbejder til søs.

Vikingeskibsmuseet og By og Havn samarbejder om de praktiske løsninger omkring undersøgelserne - herunder havbundsanalyser og fartøjer. Arbejdet udføres i henhold til Anlægsloven efter de regler, der er udstukket i Museumsloven.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen