Det slidte skib

Udgivet 20/04-2023

Efterhånden som udgravningen af Svælget 1-skibet skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at det lille en-mastede fartøj var meget slidt da det forliste.

Opdatering fra marinarkæologerne 20. april 2023:

Ingen papir og blyant under vand

I løbet af de seneste dage har marinarkæologerne bjærget alle skibets spanter, skibets 'ribben'. Inden arkæologerne kunne fjerne spanterne, blev alle spantdele påsat mærker, så man senere præcist ved, hvor de enkelte skibsdele har siddet i skibet. 

Marinarkæologerne bruger ikke papir og blyant under vandet. I stedet dokumenteres udgravningens mange faser ved hjælp af fotogrammetri. Her optager arkæologerne en stor mængde fotos, som ved hjælp af et computerprogram omdannes til en 3D-model.

Efter mærkningen af skibsdelene laver marinarkæologerne en 3D-model af skibet med alle de små, hvide mærker, der så er nummereret. I dette tilfælde er alle spanter markeret med orange numre og alle planker med grønne numre.

Med spanterne fjernet fra skibsvraget, kan arkæologerne for alvor komme til at undersøge skibssiderne.

Det slidte skib

Efterhånden som udgravningen af Svælget 1-skibet skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at det lille en-mastede fartøj var meget slidt da det forliste.

Inderklædningen – garneringen – var kun fastgjort til spanterne med søm, og ikke som det ses på nogle fartøjer med trænagler.

Den lette garnering dækkede kun delvist skibets bund, og i løbet af skibets brugstid blev indersiden af bordplankerne meget slidt, og nu hvor skibets spanter er taget ud, ses områderne hvor de har siddet som 1,5 cm høje regelmæssige forhøjninger på tværs af skroget.

Et hårdt, og måske også langt liv

Nu da spanterne er væk ses også andre tegn på at skibet har haft et hårdt, og måske også langt liv, for eksempel er der et område i styrbords side med en masse små plankestumper som må være hurtigt udførte reparationer lavet af flere omgange.

Det har ikke været skibstømrerens stolthed! I samlingerne mellem plankerne er der tætnet med plantefibre, men nogle steder har samlingerne gabt så meget at der er sat trælister ind, og tætnet med plantefibre udenpå.

Alle spanter bjærget

Alle spanterne er nu bjærget. Skibet skilles ad på bunden af Øresund og hæves del for del. Arkæologer måtte skære enkelte af de trænagler, som har holdt et spant på plads til skibssiden, over for at få det fri fra klædningen og hævet.

Spanterne er nu kørt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor alle skibets dele opbevares i store vandkar indtil marinarkæologerne er færdige med udgravningerne af de to skibe.

Det spændende og omfattende arbejde med at opmåle og dokumentere alle skibsdelene begynder i september, hvor det bliver muligt for museets gæster at opleve arbejdet med skibene i de arkæologiske værksted på Museumsøen i Roskilde.

Ordbog til Marinarkæologernes opdateringer:

Bord: Planker, der danner skibets sider (klædning).
Bundstokke: Krumme bjælker, der ligger på tværs af skibet og danner en del af skibets skelet af spanter. 
Inderklædning: Er en plankeforing, der sidder indvendigt på skibets spanter (ribben).
Lask: En sammenføjning af skibsdele.
Kalfatring: Tætning mellem skibets planker
Køl: Skibets nederste langskibs ’rygrad’.
Kølsvin: Ligger langsgående i skibet over spanterne og bundstokkene og boltet til kølen. Masten står i spor - huller - i kølsvinet.
Kølbord: Er det bord (planke), der støder lige op til skibets køl.
Spanter: Skibets 'ribben'.
Spunding: Fals eller fordybning, hvor bordene (plankerne) passes ind (i kølen eller stævnen).
Stævnlask: Er den lask, der forbinder stævnens enkelte dele.

Fakta om udgravningerne i Øresund: 

To ukendte skibe i Øresund

I løbet af foråret og sommeren 2023 skal Vikingeskibsmuseet gennemføre en kompleks, arkæologisk bedrift. Museets marinarkæologer skal udgrave og bjærge to hidtil ukendte skibsvrag fra sejlløbet ’Svælget’ i Øresund. 

De to nyfundne skibe er henholdsvis et lastskib fra omkring år 1800 og et handelsskib fra middelalderen. Begge skal hæves del for del og senere både undersøges og 3D-opmåles på Vikingeskibsmuseet.

» Følg med i dybet: Læs opdateringer fra marinarkæologernes arbejde med at udgrave og hæve to skibsvrag i Øresund ...

Skibsfundet 'Svælget 1':

Svælget 1 blev fundet med de bevarede dele næsten helt fritlagt på havbunden. Skibets bund og lidt af den ene skibsside er bevaret relativt intakt og sammenhængende i en længde på ca. 15 meter.

Skibet er endnu ikke dendrokronologisk dateret, men arkæologerne har observeret en række bemærkelsesværdige, konstruktionsmæssige træk, der peger på, at skibet formodentlig er bygget i årene omkring år 1800 e.Kr. 

Frem til begyndelsen af maj 2023 skal marinarkæologerne aftvinge skibet meget mere viden.

Skibet er bare et af utallige lastskibe, der leverede hverdagens fornødenheder til København for 200 år siden. Det kan dermed gøre os alle sammen klogere på skibshistorie og Københavns historie som havneby.

Baggrund for de marinarkæologiske udgravninger i Øresund:

De to skibsvrag, som skal udgrave i Øresund, blev fundet af Vikingeskibsmuseets marinarkæologer ved forundersøgelserne af havbunden inden en kommende omlægning og uddybning af sejlrenden 'Svælget' ud for Amagers kyst.

Udgravningerne sker på for anledning af, at By og Havn fortager anlægsarbejder i Københavns Havn forud for etableringen af den kunstige ø Lynetteholm.

Vikingeskibsmuseet har ansvaret for arkæologien på havbunden øst for Storebælt. På den måde sørger vi for, at der ikke går kulturskatte tabt i forbindelse med anlægsarbejder til søs.

Vikingeskibsmuseet og By og Havn samarbejder om de praktiske løsninger omkring undersøgelserne - herunder havbundsanalyser og fartøjer. Arbejdet udføres i henhold til Anlægsloven efter de regler, der er udstukket i Museumsloven.


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen