På kurset er der fokus på basal kystformidling, herunder roning i skærmet farvand, fiskeri og tilberedning af mad knyttet til kysten. Kurset skal endvidere give en basal indføring i at håndtere, forstå og formidle de klinkbyggede både.
På kurset arbejdes der med vedligehold, småreparationer, knob og knuder, tovværk, reblære, navn og benævnelser, rigning af båd og materialeforståelse.
Der gives med afsæt i museets bådsamling en basal indsigt i den klinkbyggede båd og dens kulturhistorie. Der er desuden fokus på adgangsforhold, friluftsliv og grundlæggende kystformidling.
» Se hele programmet her (PDF)
Kurset giver følgende kompetencer:
- Basal viden om knob, knuder og taklinger.
- Kompetence til at splejse på et grundlæggende niveau.
- Kendskab til rebslagning og forskellige former for reb. Kursisten har været med til at slå tov.
- Basal Indsigt i småreparationer og vedligehold af den klinkbyggede båd.
- Basal materiale- og håndværksforståelse.
- Erfaringer med at ro en klinkbygget båd og kendskab til ro-terminologien. Roeren kan på et grundlæggende niveau håndtere en jolle under hensynstagen til vind, vejr, udstyr og miljø.
- Kendskab til den klinkbyggede båd og dens traditionelle brug.
- Fået en grundlæggende indføring i sikkerhed på vandet.
- Erfaringer med at ro og kendskab til terminologien i tilknytning hertil.
- Kendskab til traditionelle bådtyper fra Oldtiden og frem til i dag.
- Bådens form og konstruktion. Herunder navn og benævnelser på den klinkbyggede båd.
- Adgangsforhold til landskabet.
- Grundlæggende kompetencer inden for friluftslivet.
Om Kystvejlederuddannelsen
Vejlederuddannelsen i sejlads, kystkultur og kystfriluftsliv i traditionelle åbne brugsbåde består af otte forløb af 3-4 dages varighed og et femdages praktikforløb på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. I alt er uddannelsen på 34 uddannelsesdage.
Uddannelsen henvender sig til alle, der har lyst til at uddanne sig til vejledere i sejlads- og kystfriluftsliv.
Hvornår: Kurserne afholdes i løbet af 2025 og 2026. Læs mere om de enkelte kurser her.
Hvor: Kurserne foregår primært fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Et kursus foregår på Strynø. Friluftslivet og kystkulturen er et vigtigt omdrejningspunkt for kurserne. Derfor vil der på kurserne være både sejlads og overnatning ude i telt.
» Mere information om uddannelsen på Vikingeskibsmuseets hjemmeside...
Henvendelser om seminaret eller kystvejlederuddannelsen rettes til Uddannelsesleder Jakob Haahr, Tlf: 20132578; jha(at)vikingeskibsmuseet.dk
Om sejladssamrådet
Sejladssamrådet består af organisationer og sammenslutninger, der arbejder for at fremme sejlads, sikkerhed, kystkultur og friluftsliv i ro- og sejlbåde.
Læs mere om Sejladssamrådet og dets uddannelsesstruktur her:
» http://sejladssamraadet.dk/