Tag væk fra kontoret

Trænger I til at blive blæst godt igennem og få en unik naturoplevelse? Vikingeskibsmuseet tilbyder sociale arrangementer til sommerudflugten, teambuilding og anderledes fysiske mødelokaler, der kan give fornyet energi til jeres arbejde.

På sejladserne i de smukke traditionelle, nordiske både får alle deltagere en vigtig rolle: I tager fat ved årene, sætter kursen og flere får ved fælles hjælp hejst det store sejl. Alle sejladser ledes af Vikingeskibsmuseets professionelle instruktører - men I er besætningen, der får sejladsen til at lykkes.

» Læs mere om Vikingeskibsmuseet sejladser for grupper og firmaer...

Lær om innovation, arbejdsfællesskaber og opgavefordeling i vikingetiden både til søs og på vores forskellige omvisninger, som inkluderer de 5 originale vikingeskibe og det arbejdende bådværft, hvor bådebyggerne genskaber vikingernes skibe med kopier af fortidens værktøj.

I samarbejde med Sagens Natur udbyder vi også teambuilding og teambonding til vands og til lands.

» Læs mere om teambonding ...

Café Knarr sørger for forplejning inspireret af vikingernes køkken.

Yderligere information om vores tilbud til firmakunder:

På Vikingeskibsmuseet kan I gå direkte fra oplevelsen af de 1000 år gamle vikingeskibe udstillet i Vikingeskibshallen og ned til Museumshavnen. Her kan I stævne ud i vikingeskibenes efterkommere - de traditionelle nordiske træbåde, der er bygget efter samme principper og metoder, som vikingerne brugte.

Fra Vikingeskibsmuseets smukke Museumshavn arrangeres sejladser for grupper på Roskilde Fjord. Deltagerne er skibets besætning, og vi benytter de samme drivmidler, som vikingerne gjorde: årer, råsejl og besætningens rå muskelkraft. I forbindelse med sejladsen har gruppen adgang til udstillingen med de fem originale vikingeskibe i Vikingeskibshallen.

» Læs mere her... 

Vikingeskibsmuseet tilbyder rundvisninger på dansk, engelsk, tysk og russisk. Rundvisningerne foregår inden for museets åbningstid og varetages af museets guider, der er historie- eller arkæologistuderende.

Ønsker I en helt særlig rundvisning, hvor I har stor indflydelse på indholdet, er det muligt at bestille specialistrundvisninger med en museumsinspektør eller bådebygger om et udvalgt emne til en særlig gruppe.

» Læs mere her... 

I samarbejde med teambuildingarrangøren Sagens Natur, danner Vikingeskibsmuseet rammen om forskellige typer udviklingsforløb, som sigter mod at understrege og uddybe gruppens samlede potentiale. 

Vi har udviklet to helt unikke forløb, der tager udgangspunkt i vikingernes daglig liv og rejser:

  • Vikingehandel er en kompleks teamudviklingsaktivitet, hvor holdene er hinandens modstandere i vikingetidens handelsliv.
  • Teambuilding er social interageren med fokus på relationer mellem medarbejdere. I løbet af teambuilding forløbet får deltagerne indsigt i kollegers skjulte evner, og dermed større indsigt i gruppens samlede formåen. 

» Læs mere her... 

Vikingeskibsmuseet arrangerer jævnligt foredrag med håndværksspecialister og forskere indenfor søfart i vikingetid og middelalder.
  
Foredrag om langskibet Havhingsten og dets færd til Irland kan bestilles ud af huset til foreningsaftener, medarbejderarrangementer eller lign.

» Læs mere her...

Ønsker I at holde møder i inspirerende rammer, tilbyder vi mødelokaler på Museumsøen med plads til op til 60 personer og i Vikingeskibshallen med plads til op til 120 personer.

Mødelokalerne kan bookes fra kl 8.00 til 23.00 alle ugens dage.

Café Knarr står gerne for forplejningen og serverer mad, der er tilberedt efter principperne i 'Ny Nordisk Vikingemad'.

Vi benytter os af de råvarer, der var kendt af vikingerne, så her er hverken kartofler, tomater eller agurker, men fladbrød, kvan, havtorn og perlebyg. 

Maden forbinder maritim historie og vikingernes råvarer og inviterer museets gæster til at opleve de fem originale vikingeskibene på nye måder. Samtidig fortæller maden også om den verden vikingerne mødte på deres rejser til fjerne egne og de madkulturer de mødte der.   

» Læs mere om mødepakker og forplejning her 

Café Knarr tilbyder en picnickurv til virksomheder, med lækker ’Ny Nordisk Vikingemad’. 

Med en picnickurv fra Café Knarr, kan I nyde en skøn frokost i hyggelige og smukke omgivelser, nemlig på Vikingeskibsmuseets område.

På græsset foran museet, er der masser af plads, og en dejlig udsigt over Roskilde Fjord.

Maden fra picnickurven og omgivelserne leder tankerne hen på hvordan vikingerne spiste, sejlede og levede. Når I sidder på området, kan i også nyde synet af de mange imponerende rekonstruktioner af vikingeskibe som er bygget på bådeværftet.

En tur i det fri og ud i naturen hjælper på kreativiteten og koncentrationen. Et afbræk fra hverdagen og en tur med kollegaerne kan gøre sammenholdet større, fordi man har en fælles oplevelse som man senere kan snakke om.

Det er også muligt at kombinere picnickurven med andre aktiviteter på museet. Hvis I trænger til en hel dag uden for kontoret med nye oplevelser og vind i håret, kan i tage på sejladstur. Efter i har brugt masser af energi på at ro et skib sammen, kan i nyde den medbragte picnickurv på Roskilde fjord.

Indhold og pris:

Picnickurv voksen: 179,-
Frikadeller
Oksepølse med nordisk hummus
Kålsalat med vinaigrette
2 slags ost med marmelade
Rugbrød, surdejsbrød og smør
Frugt og dagens kage
Kildevand

Det siger vores firmakunder:

"Det var en fantastisk fornemmelse at være en del af denne 12-mands “ro-maskine ... Vinden i håret og solen i øjnene - en sand vikingeoplevelse jeg aldrig vil glemme. Anbefales for alle aldre uanset om man har vikingeblod i årerne eller ej..."

"Kan kun anbefales. Fantastisk instruktivt, dygtige og meget pædagogiske og tålmodige guides. En virkelig plus oplevelse."

"Flot og spændende museum med masser at se på og opleve, ligger meget smukt, man skal sætte god tid af til besøget."

Vi tager også hånd om jeres udenlandske gæster:

 “I’ve arranged for clients to experience life as a Viking in Roskilde, one of the oldest towns in Denmark. They got a private tour of the Viking Ship Museum then boarded a replica Viking ship for a private sail on the Bay of Roskilde where they were able to assist the crew and feel how hard it was to sail in that era.” 

– Jody Bear, Bear & Bear Travel, a Tzell affiliate