Se film om vikingeskibene
I Vikingeskibshallen findes museets biograf. Her kan du starte besøget med at se introduktionsfilmen om udgravningen af vikingeskibene, hvordan de skrøbelige rester blev konserveret og rekonstrueret, som de kan ses i dag i Vikingeskibshallen. Filmen fortæller også, hvordan vikingeskibsmuseets bådeværft bygger nøjagtige rekonstruktioner af vikingeskibene, og hvordan museet gennemfører forsøgsrejser, der giver ny viden om de muligheder skibene åbnede for fortidens mennesker.
Filmen kan vises på dansk, engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, hollandsk, kinesisk og russisk, og tidspunktet for visningen kan ønskes ved ankomst til museet. Ret venligst henvendelse til personalet i museumsbutikken i Vikingeskibshallen. Forevisningerne er gratis for museets gæster og filmen varer ca. 14 minutter.
Grupper på besøg kan bestille visning af filmen ved at kontakte Vikingeskibsmuseets booking.
Book gruppebesøg på Vikingeskibsmuseet
Planlæg gruppebesøg sammen med os:
» Her kan du læse mere om vores tilbud til grupper
Start dit gruppebesøg på Vikingeskibsmuseet med at sende en bookingforespørgsel:
» Udfyld forespørgselsformular
Øvrige henvendelser omkring dit bookede arrangement på Vikingeskibsmuseet:
» Send e-mail til bookingen
» Tryk her og læs museets aftalevilkår
Der er stor efterspørgsel på vores gruppeprodukter,
og vi anbefaler derfor, at I booker i god tid. Vi er ofte fuldt booket 4-5 uger frem.