De genskabte skibe

På Vikingeskibsmuseets bådeværft bygges der rekonstruktioner af de 5 vikingeskibe, som blev udgravet ved Skuldelev i Roskilde Fjord i 1962. Siden Roar Ege som den første rekonstruktion af det lille handelsskib Skuldelev 3 blev bygget i 1983, er alle 5 skuldelevskibe blevet rekonstrueret. Nogle af dem endda flere gange.

De sejlende rekonstruktionerne ligger i sommersæsonen i Museumshavnen, side om side med de traditionelle træbåde. Havnemiljøet og de omgivende udstillinger og aktiviteter, understreger den direkte sammenhæng mellem Skuldelevskibene i Vikingeskibshallen og deres efterfølgere - og bygger bro mellem historie og tradition.

De 5 rekonstruktioner

Ottar: Skuldelev 1

I 1999 påbegyndtes byggeriet af Ottar, rekonstruktionen af det store havgående fragtskib fra Vestnorge. Byggeriet af Ottar gjorde bådebyggerne mere opmærksomme på at udforske huggeteknikker og værktøjsspor på originalskibene.

Havhingsten fra Glendalough: Skuldelev 2

Skibet er en krigsmaskine, bygget til høj fart og fragt af mange krigere. Det er en dristig konstruktion, på én gang tung og stærk nok til at bære sit 112 m² store sejl, men samtidig let nok og tilstrækkelig lang til at kunne ros af en besætning på 60 mand.

Roar Ege: Skuldelev 3

I 1982 bygges Roar Ege, rekonstruktionen af det lille handelsskib. Skibet er det bedst bevarede af de fem Skuldelevskibe med hele 75 % af skroget intakt.

Helge Ask: Skuldelev 5

Helge Ask blev rekonstrueret som Skuldelev 5 oprindeligt så ud. Bunden og hele bagbord side af skibet - ca 65 % er bevaret - og det var derfor muligt at genskabe den manglende styrbord side.

Kraka Fyr og Skjoldungen: Skuldelev 6

I 1998 rekonstruerer museets bådebyggere Skuldelev 6, fiskerbåden fra Vestnorge. Skuldelev 6 er rekonstureret 2 gange, først i 1998 og senere i 2010.

Sejlende rekonstruktioner

De fem Skuldelevskibe er bygget og brugt af mennesker, der har efterladt sig utallige spor i skibene: Formen vidner om funktionen, hvilke farvande de var bygget til at besejle og hvilke ønsker bådebyggeren havde til sejlegenskaberne. Træets fiberforløb viser, hvordan bestemte dele af træet blev brugt til bestemte skibsdele. Og værktøjssporene fortæller om bådebyggerens brug af økser, høvle og bor.

Vikingeskibsmuseets bådebyggere arbejder med kopier af vikingernes værktøj, og bruger tilsvarende materialer og teknikker. Skroget rekonstrueres ud fra de bevarede dele af originalskibet. De manglende dele genskabes ved hjælp af andre skibsfund, skibsmotiver fra vikingetiden og nutidens traditionelle, nordiske og klinkbyggede både, der viser tilbage til vikingetidens skibsdesign. Processen kaldes eksperimentalarkæologi.

Rekonstruktionerne er ikke endegyldige sandheder. De er et bud på, hvordan skibene så ud for 1000 år siden. Og for hver ny rekonstruktion vi bygger og sejler, lærer vi mere om skibenes betydning for datidens samfund. Vi får en ide om de ressourcer det krævede at bygge skibe, og bliver klogere på vikingetidens mennesker og kultur ved at sejle skibene under realistiske forhold.

Besøg bådeværftet, hvor duften af tjære og nykløvet træ hænger i luften, og se bådebyggerne videreføre de tusind år gamle håndværkstraditioner.

» Læs mere om bådeværftet her... 

» Sejl ud på Roskilde Fjord i en nordisk klinkbygget træbåd i sommersæsonen...