De fem rekonstruktioner

De fem Skuldelevskibe er bygget og brugt af mennesker, der har efterladt sig utallige spor i skibene: Formen vidner om funktionen, hvilke farvande de var bygget til at besejle og hvilke ønsker bådebyggeren havde til sejlegenskaberne. Træets fiberforløb viser, hvordan bestemte dele af træet blev brugt til bestemte skibsdele. Og værktøjssporene fortæller om bådebyggerens brug af økser, høvle og bor.

Vikingeskibsmuseets bådebyggere arbejder med kopier af vikingernes værktøj, og bruger tilsvarende materialer og teknikker. Skroget rekonstrueres ud fra de bevarede dele af originalskibet. De manglende dele genskabes ved hjælp af andre skibsfund, skibsmotiver fra vikingetiden og nutidens traditionelle, nordiske og klinkbyggede både, der viser tilbage til vikingetidens skibsdesign. Processen kaldes eksperimentalarkæologi.

Vikingeskibsmuseets rekonstruktioner ligger i Museumshavnen, side om side med de traditionelle træbåde. Havnemiljøet og de omgivende udstillinger og aktiviteter, understreger den direkte sammenhæng mellem Skuldelevskibene i Vikingeskibshallen og deres efterfølgere - og bygger bro mellem historie og tradition.

Rekonstruktionerne er ikke endegyldige sandheder. De er et bud på, hvordan skibene så ud for 1000 år siden. Og for hver ny rekonstruktion vi bygger og sejler, lærer vi mere om skibenes betydning for datidens samfund. Vi får en ide om de ressourcer det krævede at bygge skibe, og bliver klogere på vikingetidens mennesker og kultur ved at sejle skibene under realistiske forhold.

 

Besøg bådeværftet, hvor duften af tjære og nykløvet træ hænger tungt i luften, og se bådebyggerne videreføre tusindår gamle håndværkstraditioner.
Og tag på en sejltur og oplev vikingetidens råsejl på Roskilde Fjord.

Bygget: 1999 - 2000

I 1999 påbegyndtes byggeriet af Ottar, rekonstruktionen af det store havgående fragtskib fra Vestnorge. Under byggeriet finder bådebyggerne nogle særlige og ukendte øksespor på en bite. Værktøjssporene blev genkendt af en nordmand som sprett-telgjing. Det var en huggeteknik, især brugt til fyrretræ, og som krævede specielle økser. Teknikken efterlader et særligt mønster af hugspor, forskellig fra de teknikker bådebyggerne hidtil havde brugt. Når der 'sprettes', hugges øksen i træet i en svagt stump vinkel, bådebyggeren slapper derefter af i armen og lader øksen springe eller skære sig ud igen.

Byggeriet af Ottar gjorde bådebyggerne mere opmærksomme på at udforske huggeteknikker og værktøjsspor på originalskibene. Vi fik større bevidsthed om, at værktøj kan være udformet, slebet og brugt på forskellige måder.
Museet har i dag en omfattende samling af kopier af vikingetidens økser, høvle, bor, profilskrabere, knive, stemmejern, mejsler og hamre fra hele Norden.

Ottar kan ses i Museumshavnen. Rekonstruktionen har kraftige, fyldige former og mørkt-tjæret træ.

I Norge kan sprett-telgjing også findes på Osebergskibet fra vikingetiden, stavkirker og huse fra middelalderen. I Danmark er der spor efter huggeteknikken på Roskilde 5 skibet fra middelalderen.

Bygget: 2000 - 2004

Havhingsten fra Glendalough er en rekonstruktion af det store langskib Skuldelev 2.
Skibet er en krigsmaskine, bygget til høj fart og fragt af mange krigere. Det er en dristig konstruktion, på én gang tung og stærk nok til at bære sit 112 m² store sejl, men samtidig let nok og tilstrækkelig lang til at kunne ros af en besætning på 60 mand. Et kompromis mellem styrke og vægt.

Det originale skib er bygget af materialer i høj kvalitet. Det var vigtigt for skibets fremtoning og konstruktionens styrke. Havhingsten er på samme måde rekonstrueret af materialer, der i art og egenskab, kom så tæt på det oprindelige som muligt.

Under byggeriet undersøgte bådebyggerne, hvor mange ressourcer i form af træ, tjære, jern, uld og hamp, der lev brugt til langskibet. Det gav et billede af de magtstrukturer, der var forudsætningen for at tilvejebringe så omfattende ressourcer og den nødvendige organisation.

Til Havhingsten blev der brugt:

  • 4 egetræer til køl og stævne
  • 14 egetræer til bord
  • 2 egetræer til kølsvin og mastefisk
  • 250 stk. krumvokset eg til spanter
  • 3 asketræer til årehulsbord
  • 2 fyrretræer til mast og rå
  • 35 fyrretræer til årer
  • 10 piletræer til 1000 trænagler
  • 10 lind, gran og fyrretræer til skjolde
  • 8.000 jernnagler
  • 600 liter tjære
  • 112 m² sejldug af hør
  • 2.000 meter tov af hamp 

Den 30 meter lange rekonstruktion blev søsat i 2004. Drømmen om at genskabe de fem Skuldelevskibe var opfyldt. Næste skridt var en rejse i vikingernes kølvand for at afprøve rekonstruktionen. Sejladsen Roskilde-Dublin tur/retur i 2007-2008 blev kulminationen på mange års arbejde, og er det hidtil mest omfattende arkæologiske eksperiment, museet har gennemført. 

Havhingsten kan ses i Museumhavnen. Langskibet er let at genkende med sine karakteristiske blå, gule og røde bordgange.

Bygget: 1982 -1984

I 1982 bygges Roar Ege, rekonstruktionen af det lille handelsskib. Skibet er det bedst bevarede af de fem Skuldelevskibe med hele 75 % af skroget intakt. Drømmen om at genskabe Skuldelev 3 opstod allerede under udgravningen, og Kystfareren var den første rekonstruktion, der blev bygget på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

For at undgå forudfattede holdninger til skibsdesign og byggemetoder ansatte museet ikke professionelle bådebyggere. Byggeholdet skulle være åbent over for en mere end 1000 år gammel byggetradition. Museet engagerede i stedet en gruppe unge, der to år tidligere havde bygget Imme Skinfaxe - en rekonstruktion af Skuldelev 3 i 9/10 størrelse.

Byggeriet af Roar Ege blev grundigt dokumenteret. Alle detaljer diskuteret, og for hver beslutning blev der udarbejdet et notat med beskrivelser, tegninger og kildehenvisninger. Da rekonstruktionen blev søsat, var der brugt 20.000 arbejdstimer - alene det håndslåede tovværk og håndvævede sejl kostede 5000 arbejdstimer.
 

Når vi rekonstruerer Skuldelevskibene, har vi som museum flere udfordringer. En af de sværeste er at forklare, at vikingerne i modsætning til os byggede på øjemål og ud fra nedarvede tommelfingerregler. Vi har valgt at bygge rekonstruktioner så tro mod originalskibene som muligt. Derfor bruger vi modeller og tegninger, samtidig med at vi undersøger vikingernes byggetradition.


Roar Ege kan ses i Museumshavnen. Rekonstruktionen er behandlet med en blanding af trætjære og linolie, der giver skibet sin smukke mørkebrune farve. Derudover kan man finde mytologiske mønstre indridset i skibets dørk.

Bygget: 1990 - 1991

Kølen til Helge Ask, museets rekonstruktion af det lille krigsskib Skuldelev 5, lægges i 1990. Men ét spørgsmål trængte sig på. Hvilket skib skulle vi bygge? Det oprindelige eller det reparerede?

I modsætning til de øvrige skibe er Skuldelev 5 bygget af både nyt og genbrugt træ. Få år før det endte i Roskilde Fjord, blev skibet nemlig repareret med nyt og genbrugt træ. Et eksempel herpå er den øverste bordgang med årehuller. Under reparationen er bordgangen udskiftet med en ny planke, hvis eksisterende årehuller ikke passede til skibets tofter (robænke) og dermed oprindelige åreplacering. Årehullerne blev derfor lukket med små træplader, og nye årehuller skåret ved siden af.

Helge Ask blev rekonstrueret som Skuldelev 5 oprindeligt så ud. Bunden og hele bagbord side af skibet - ca 65 % er bevaret - og det var derfor muligt at genskabe den manglende styrbord side.

Helge Ask kan ses i Museumshavnen. Det lille langskib er dekoreret med gule og brunrøde farver, med inspiration fra Bayeux tapetet. Rundt om for- og agterskibet er malet en hvid slange eller orm efter den udskæring, der er at finde på originalskibet. Ved længere sejladser er Helge også dekoreret med et rødt dragehoved og - hale.

Før rekonstruktionen af Skuldelev 5 drømte museet om at kunne vise yderpunkterne i vikingernes maritime kultur; den fredelige handel (Roar Ege) og den blodige kamp (Helge Ask). Efter byggeriet voksede drømmen om at rekonstruere alle fem Skuldelevskibe.

Bygget: 1998 og 2010

I 1998 rekonstruerer museets bådebyggere Skuldelev 6, fiskerbåden fra Vestnorge. Skuldelev 6 var oprindelig bygget med en forholdsvis lav bordgang (6 bordgange) og havde 14 årehuller. Men er efter en årrække blevet ombygget til et fragtfartøj. Ved at  afmontere årekeiperne på øverste bordgang og give plads til en 7. bordgang, fik man større lastekapacitet, og et mere rummeligt og sødygtigt skib.

Rekonstruktionen Kraka Fyr er bygget som Skuldelev 6 oprindeligt så ud - som fiskerbåd. Byggeprojektet var desuden det første, hvor bådebyggerne arbejdede med bordplanker af fyrretræ og ikke egetræ. 

12 år senere, i 2010, lagde bådebyggerne kølen til endnu en rekonstruktion. Der findes ingen bevarede stævne fra Skuldelev 6, og denne gang blev stævnenes design ændret. Ved byggeriet af Kraka Fyr tog bådebyggerne udgangspunkt i trappestævnen fra det lille, danske handelsskib Skuldelev 3. Men arkæologiske fund af stævne i Vestnorge og fiskerbådens slægtsskab med Skuldelev 1 har siden vist, at stævnene på Skuldelev 6 kan have set anderledes ud. Stævnene på Kraka Fyr og de nye stævne på Skjoldungen er udformet med respekt for de bevarede dele og uden at ændre bådens form. Det viser, at der er flere løsninger, når ikke-fundne dele af et originalskib skal rekonstrueres.

Kraka Fyr og Skjoldungen ligger ofte side om side i Museumshavnen. Kraka Fyr med den høje trappestævn og Skjoldungen med det kortere, afstumpede stævndesign. Kraka Fyrer desuden mørkere i træet, efter mange års tjæring.