
Oplev efterårsstemningen i teltet på Strandengen
Fortællinger for børn
I det store telt fortæller ’Skjalden’ heltehistorier om Frej og Balder, og om dødskibet Nagelfar. ’Skjalden’ fortæller også om de tre gudinder Urd, Verdande og Skuld, der væver menneskers og guders skæbnetråde. Når et barn bliver født, udmåler de barnets skæbnetråd - dets livsforløb - på en væv. Tråden kan være lang, kort, tynd, flosset eller bulet. Det er gudinderne, der bestemmer, og alle mennesker har deres egne skæbnetråde.
Fortællinger fra den nordiske mytologi:
Hvornår: Hver dag i efterårsferien, 11. - 19. oktober 2025
Tidspunkt: Kl. 11.00 og 13.00 på dansk
Varighed: Ca. 30 minutter
Uldtråde og vikingehåndværk
Efter fortællingerne skal vi have fingrene i rigtige uldtråde og prøve kræfter med et gammelt vikingehåndværk. Uld var en vigtig ressource i vikingetiden, og de fine uldtråde blev brugt til at væve sejl, tøj og tæpper. Det kræver snilde og tålmodighed at rede uld og spinde en tråd på en håndteen. Hvis det lykkes, kan børnene kan få tråden bundet om håndleddet, som deres eget skæbne-armbånd.
Spind den egen skæbnetråd:
Hvornår: Hver dag i efterårsferien, 11. - 19. oktober 2025
Tidspunkt: Kl. 11.30 og 13.30 på dansk
Varighed: Værkstedet er åbent i ca. 1 time