Kend dit land - vi er med!

Skolebørn landet over får mulighed for at drage ud på minidannelsesrejser til blandt andet Vikingeskibsmuseet med projektet 'Kend dit land'. Projektet skal styrke elevernes kendskab til Danmarks mangfoldige natur, kultur og historie.

Der er blevet sammensat 15 ruter, som kommunerne kan vælge imellem. Turene går gennem landet fra vest til øst og fra øst til vest med fire-seks planlagte stop på hver rute. Vikingeskibsmuseet er et af de udvalgte besøgsmål på tur 11, der går fra Sønderjylland til Hovedstadsområdet. Ruten kommer også forbi Nyborg Slot, Den Blå Planet, Thorvaldsens Museum, Børnenes madhus i Kødbyen, Eksperimentarium og Dyrehaven i Klampenborg.

Tag alle sanserne i brug på Vikingeskibsmuseet

Mere end 10.000 skoleelever besøger årligt Vikingeskibsmuseet, hvor de både står til søs i efterkommere af vikingeskibe, bruger hænderne i bådebygger- og rebmagerværkstederne, smager på vikingetidens skibskost - og selvfølgelig ser de fem originale vikingeskibe, der udgør hele rygradden i Vikingeskibsmuseets mangfoldige undervisningsprogram. 

Hvordan kommer du med?

Du skal starte med at ansøge om en plads, på 'Kend dit land's hjemmeside.
Ansøg om at tage din klasse med på en minidannelsesrejse hos Kend dit land... 

Når du har fået svar på sin ansøgning, kan du booke et de tre spændende forløb nedenfor, ved enten at ringe eller sende en mail til vore bookingkontor. Kontaktoplysningerne findes i højre kolonne. 

Vi tilbyder sejlads med forløbet 'Vikingernes håndværk'.

Historisk værksted – historien i et håndværksfagligt perspektiv

I forløbet får eleverne en praktisk forståelse for vikingetidens samfund ved at prøve kræfter med håndværk, der har…

Vikingerne og deres skibe

Modtag undervisning ved de fem Skuldelevskibe, hør om livet ombord og få mulighed for at prøve tøj og smykker, hold…

Skibet er ladet med?

Hvad giver man en vikingekonge i gave? Kong Svend Tveskæg har lavet en ønskeliste og nu er det op til eleverne at r…