Jól på Vikingeskibsmuseet hele juleferien
Skab en juletradition fra vikingetiden sammen med din familie i år. Vi har åbent hver dag i juleferien også juleaftensdag!
Julen har i årtusinder været en af årets store højtider - hvis ikke den største i Norden. Her i den mørkeste tid samledes man omkring bordet for at drikke for fred og spise godt.
Når vi sætter os til bords for at spise og drikke den gode julemad og juleøl, er det altså en tusindårig gammel, nordisk skik vi holder i hævd.
På Vikingeskibsmuseet inviterer vi jer hver dag i juleferien ind i varmen, så I kan tage en pause fra julearrangementerne og fordybe jer i kreative aktiviteter for både børn og deres voksne.
Program følger…
En kongelig juleskål fra vikingetiden.
Den ældste kilde, der nævner jul, er et skjaldekvad om vikingekongen Harald Hårfager.
Kvadet fortæller, at kong Harald ville ud og "drikke jul" på havet. Der skulle han tage Frejs leg op; hvilket kan oversættes til, at han hellere ville ud på havet og kæmpe, end at fejre julen hjemme. Han var nemlig træt af juletiden med 'indeliv, gryder og varme kvindestuer’.
Man får altså i kvadet et indtryk af, at julen hjemme i vikingetidens bygder måske ikke var så forskellig fra den, vi kender i dag.
Kvad fra Harald Hårfagers saga
Jul drikker han ute
om han ene får rå,
den framlynte fyrste
og leiker Frøys leik;
ild ble han ung lei av,
inneliv og gryter,
varm kvinnestue,
eller dunbløte votter.
Kilde: Snorre Sturlusons ‘Kongesagaer’ fra ca. år 1230
Hvorfor hedder det jul?
Ordet jul stammer fra det hedenske og oldnordiske ord jól.
Jul eller jól er et ord, der kun findes i flertal, og kan oversættes med ‘fester’. Ordet dækker altså over en række fester og betyder en festtid eller festperiode.
Trods århundreders ihærdige forsøg på at få festerne omdøbt til ‘Kristmesse’, kalder vi stadig vinterens festligheder for ‘jul’ i Norden. I modsætningen til det engelske 'Christmas'.
Hvordan fejrede vikingerne jul?
Vikingernes jól var en fejring af lysets tilbagekomst og en tid for at aflægge løfter.
Det var en mindetid for afdøde slægtninge.
I jólen gik vikingerne på besøg hos hinanden til en slags sammenskudsgilde, hvor man tog mad og drikke med og holdt julefester, der kunne vare flere dage.
Sidst men ikke mindst var det en anledning til at ofre til guderne og skåle ”til år og fred”.
Hvornår fejrede vikingerne jul?
I vikingetiden var festen ikke den 24. december, men midt på vinteren, muligvis lå den største fest den 13. januar.
Det hedenske vinterhalvår begyndte omkring den 13. oktober og varede frem til den 14. april.
Skriftlige kilder fortæller, at vikingerne omkring den 13. januar havde en fest, hvor der blev holdt gilde og ofret til guderne.
Her fejrede de, at midten af vinterperioden var nået, og man gik lysere tider i møde.
I 900-tallet blev midvinterfesten slået sammen med de kristnes fejring af Jesu fødsel.
Snorre Sturlason fortæller i Håkon den Godes Saga, at det var den norske Kong Håkon, der bestemte, at festen skulle rykkes til den 24. december.
Julefortælleren Snorre Sturlason
Der er ikke mange historier, der er nedskrevet i vikingetiden. Men den senere historieskriver Snorre Sturlason, som levede i årene 1178-1241, fortæller om julen ved det norske hof.
Snorre blev født næsten 200 år efter vikingetiden sluttede, og han berettede ikke fra Danmark. Alligevel er disse fortællinger en af de bedste kilder til viden om den hedenske jul.
Jul i vikingetiden
Flere af julens traditioner spores tilbage til vikingetiden. Inden Danmark blev kristent i 900-tallet, og inden julen blev en fejring af Jesu fødsel, var den hedenske jul en lysfest. Ligesom i dag samledes vikingerne til mad og fest.
I dag er maden en vigtig del af juletraditionen, og det var den også i vikingetiden. I Snorre Sturlasons kongesagaer (fra ca. år 1230) fortælles det, at folk ved juletid samledes for at spise og drikke. Det var storbønderne, de rige, der holdt julegilderne. Gæsterne medbragte selv mad og drikke. Det kan minde lidt om nutidens julefrokoster.
Maden ved juletid var særlig god. Her blev serveret fersk kød i stedet for det saltede, der blev spist til dagligt. Især svinekød var populært i julen – måske er det herfra, flæskestegen stammer? Også sødgrød og julebrød blev sat til livs.
”Den, der ikke brygger godt juleøl, må bøde med livet”
Ved juletid blev mjøden brygget med ekstra honning og malt af byg, så den blev sød og kraftig. Brygning af mjød var en alvorlig sag, det beskrives i Gulatingsloven fra 1100-tallets Norge. Heri står, at ”den, der ikke brygger godt juleøl, må bøde med livet”. Mjød var en ferskvare og kunne ikke lagres. Den skulle drikkes hurtigt, og fejringen af julen varede til tønderne med mjød var tomme.
Frugtbart brød - jylaleva
Ved juletid blev der bagt store julebrød, ’jylaleva’. Julaleva er vikingernes gode julebrød. Brødene blev bagt efter en særlig opskrift. Der blev brugt gode råvarer til julebrødet, og det blev fint dekoreret. Man bagte rigeligt, så der kunne deles ud til de fattige. Ifølge overtro skulle et brød lægges til side for at undgå dårlig høst. Brødet skulle med såsæden i jorden om foråret, så årets høst blev sikret.
Østens krydderier og Nordens urter
Nellike, kanel og kardemomme er krydderier, der forbindes med jul. De første spor af disse krydderier er fra middelalderen, men der er stor sandsynlighed for, at vikingerne også kendte til dem. Vikingerne rejste til Bagdad og Konstantinopel for at handle. Her blev skibene lastet med tønder fyldt med eksotiske varer. De ting, der blev bragt hjem til Norden, har været dyre at anskaffe sig.
De urter, der vokser i landet, har derimod været tilgængelige for alle. Enebær har tilført maden kraft og smag. Kamille er sikkert i højere grad blevet brugt i madlavningen dengang. Fra havnen ved vikingetidsbyen Hedeby findes spor af humle, der dengang som nu, bruges ved ølbrygning.