Jul på Vikingeskibsmuseet
Julens rødder går mere end 1.000 år tilbage
Ordet jul stammer fra det oldnordiske jól og blev brugt længe før kristendommens indførelse i Norden. I vikingetiden var højtiden forbundet med midvinter, fællesskab, gæstebud og håbet om et godt år.
Mange af de forestillinger om fred, fællesskab og fremgang, som stadig knytter sig til julen og nytåret, har rødder i de nordiske traditioner fra vikingetiden.
Oplev julen blandt de originale vikingeskibe
På Vikingeskibsmuseet fejres lysets tilbagekomst med fortællinger, rundvisninger og aktiviteter for hele familien.
Fra 19. til 31. december kan museets gæster opleve daglige juleaktiviteter i Vikingeskibshallen, skrive julehilsner med runer, udforske vikingernes juletraditioner og slutte dagen med en fælles skål for år og fred.
Fund og Fortællinger – Vikingetidens Jul
Hvordan fejrede vikingerne jul? Hvilke gaver kunne imponere en stormand? Og hvad betød gæstebud, krydderier og nye religiøse traditioner for mennesker i vikingetiden?
Med udgangspunkt i genstande fra vikingetiden bringer museets formidlere julens skikke, handelsvarer og traditioner til live. Hør om mad og vinterens forsyninger, om handel med eksklusive varer fra fjerne egne, om politiske alliancer knyttet ved gæstebud og om kristendommens indtog i Norden.
Fortællingerne giver et indblik i, hvorfor årets store midvinterfest havde så stor betydning i vikingetiden, og hvordan nogle af dens traditionerne stadig kan genkendes i julen i dag.
Daglige rundvisninger i Vikingeskibshallen
Hver dag er der rundvisninger i Vikingeskibshallen, hvor de fem originale Skuldelevskibe er udstillet. Skibene giver et indblik i en periode, hvor søfart og skibsbygning var afgørende for handel, rejser, erobringer og samfundets udvikling.
De velbevarede skibsfund har afsløret ny viden om vikingetidens avancerede bådebygning og sejlkundskaber. Skibene var fundamentet for mobilitet, magt og kulturudveksling og gjorde det muligt at forbinde Norden med resten af Europa.
En skål for År og Fred
Julen markerede overgangen til et nyt år og var en tid, hvor der blev skålet for fred, velstand og gode høstår.
Hver dag kl. 15 genoplives den gamle nordiske nytårshilsen Til árs ok friðar – for år og fred. Der serveres en lille kop mjød til voksne og æblemost til børn, mens der fortælles om skålens betydning i vikingetidens midvinterfejring.
Skålen kendes fra førkristen tid og blev udbragt med håbet om fred, velstand og fremgang i det kommende år. Mere end 1.000 år senere er ønsket om et godt nyt år stadig genkendeligt, selvom traditionerne har ændret sig.
Program for juleferien
19. - 31. december 2026
10.00: Fund og Fortællinger - Vikingetidens jul
11.00: Rundvisning i hallen (ENG)
12.00: Fund og Fortællinger - Vikingetidens jul
13.00: Rundvisning i hallen (ENG)
14.00: Fund og Fortællinger - Vikingetidens jul
15.00: En skål for År og Fred
Aktiviteter hele dagen
I BørneBygden:
- Skriv nytårshilsener med runer
- Farvelæg vikingemønstre i BørneBygden
Download Useeum app på mobil:
- Lyt til Audioguiden - 3 forskellige versioner: børn, voksne, specialister
- Løs Museumsmysteriet og hjælp mesterdetektiven Astrid med at fange tyven!
Nyd julestemningen på Museumsøen
Café Knarr byder på julelækkerier
1 glas æblegløgg: 49,- kr.
3 stk. æbleskiver: 25,- kr.
Tilbudspris for valgfri varm drik og 3 stk. æbleskiver: 59,- kr.
(Gløgg kan også købes som alkoholfri)
Køb julegaver i Museumsbutikken
Kig ind og find den perfekte, utraditionelle gave.
Museumsbutikken holder åbent alle dage i hele julen, så husk, at du kan du shoppe de sidste julegaver helt til juleaften.
Bliv klogere på vikingernes jul
Vidste du, at ordet jul stammer fra det hedenske og oldnordiske ord jól?
Vikingernes jól var en fejring af lysets tilbagekomst og en tid til at aflægge løfter.
Vikingerne havde mange traditioner, og flere af dem lever videre i dag.
En kongelig juleskål fra vikingetiden
Den ældste kilde, der nævner jul, er et skjaldekvad om vikingekongen Harald Hårfager.
Kvadet fortæller, at kong Harald ville ud og "drikke jul" på havet. Der skulle han tage Frejs leg op; hvilket kan oversættes til, at han hellere ville ud på havet og kæmpe, end at fejre julen hjemme. Han var nemlig træt af juletiden med 'indeliv, gryder og varme kvindestuer’.
Man får altså i kvadet et indtryk af, at julen hjemme i vikingetidens bygder måske ikke var så forskellig fra den, vi kender i dag.
Kvad fra Harald Hårfagers saga
Jul drikker han ute
om han ene får rå,
den framlynte fyrste
og leiker Frøys leik;
ild ble han ung lei av,
inneliv og gryter,
varm kvinnestue,
eller dunbløte votter.
Kilde: Snorre Sturlusons ‘Kongesagaer’ fra ca. år 1230