Arkiveret

Miniportræt: Den Irske forbindelse

John i en ledig stund ombord på Havhingsten.
Udgivet: 12/06-2007
Arkiveret: 31/12-2008

Det kræver en besætning på 65 mand og kvinder at sejle verdens største rekonstruktion af et Vikingeskib fra Roskilde til Dublin – og endnu flere i land. En af dem er John Nicholl fra Irland.

John Nicholl er gast på Havhingsten fra Glendalough, men I modsætning til hans datter Triona, deltager han ikke i selve sejladsen til Dublin. I stedet har han dedikeret sin tid til de forberedelser i land der gør det muligt at gennemføre togtet.

Havhingstens nyhedsbrev spurgte John Nicholl, hvordan en lærer fra Irland, tilslutter sig et projekt som Havhingsten, når afstanden er så stor:

"Første gang jeg hørte om projektet var I 2000 da jeg var I Roskilde for at deltage i søsætningen af Ottar (også et rekonstrueret vikingeskib). Jeg var blevet inviteret til at komme med min viking gruppe Gael agus Gall for at deltage i vikingemarkedet i Roskilde," fortæller John. Invitationen fra Danmark var et resultat af 'Vikingerne I Irland' - en udstilling på det irske nationalmuseum, hvor John mødte repræsentanter for Vikingeskibsmuseets skoletjeneste.

Johns datter meldte sig til først 

"Som lærer med interesse for historie og arkæologi blev jeg straks betaget af projektet. Jeg fulgte byggeriet gennem nyhedsbreve og i 2003 rejste jeg med en gruppe studerende fra min skole til Roskilde for at sejle, men også for se Havhingsten blive bygget".

Johns viking gruppe Gael agus Gall blev igen inviteret til Roskilde, da Havhingsten skulle søsættes I 2004. "Tyve af os tog af sted og fik en fantastisk oplevelse. Det var der jeg begyndte at overveje at muligheden for at sejle med skibet".

Johns datter, Triona Nicholl, havde ikke brug for samme betænkningstid som sin far. Hun meldte sig som gast og på dette års sejlads vil hun støde til skibet et eller andet sted nord, nordvest for Skotland og sejle med på sidste del af eventyret.

"Ja, Triona var den første der meldte sig og siden hen søgte jeg da også om deltagelse og blev accepteret. Jeg var meget nervøs, da jeg ikke har nogen sejladserfaring og lige har fejret min 50 års fødselsdag, men jeg ønskede brændende at blive del af projektet på en eller anden måde. En anden hindring var at jeg ikke taler dansk".

"Det blev næsten min sidste dag"

"Triona og jeg rejste over for vores første træningsweekend og hvilken oplevelse! Det var lige før at min første dag, blev min sidste. Udover at jeg ikke forstod hvad der blev sagt omkring mig, tog det også lidt tid før jeg faldt ind i rutinerne i halsrummet (den forreste del af skibet). Resten af holdet i rummet - Toke, Mads og Lasse var meget tålmodige og forsøgte på bedste vis at forklare rutinerne på engelsk. Langsomt begyndte jeg at forstå hvad der foregik. Den aften tænkte jeg dagens begivenheder igennem og besluttede at tage tilbage næste dag. Sejladsen om søndagen gik meget bedre. Jeg vidste hvad jeg skulle gøre og begyndte at forstå kommandoerne, derfor kunne jeg nyde sejladsen” fortæller John. ”Siden da har jeg været til så mange træningsweekender som muligt og jeg nyder virkelig at være med om bord."

"Nogenlunde samtidig, hjemme I Dublin, var jeg I fuld sving med at arrangere det norske vikingeskib 'Gaias' besøg til Dublin og Wexford. Det var noget af en rejse og noget af et projekt at involvere sig i. Besøget blev en bragende succes og jeg fik etablerede uvurderlige kontakter i Dublin. Af forskellige årsager besluttede jeg ikke at melde mig til Dublin togtet, men følte at jeg kunne bruge min erfaring fra 'Gaias' besøg til projektet med Havhingsten. Den vigtigste kontakt fra dengang var til 'Dublin Docklands' som tilbød fortøjnings faciliteter under besøget. Nu arbejder jeg sammen med dem igen angående den udstilling der vil blive opstillet på kajen når skibet ankommer og jeg håber også på at kunne gå om bord på skibet når det når Irland".

En ultimativ oplevelse

Hvad holder du mest af ved at sejle med Havhingsten?

"At sejle med Havhingsten er eventyr og en stor oplevelse. Som eksperimental arkæolog har jeg prøvet min flere forskellige oldtidshåndværk såsom at lave sko, at bryde flint eller bronze støbning, men dette projekt må blive det ultimative eksperiment. Jeg holder af kammerateriet om border og deres entusiasme. Alle har forskjellige forudsætninger for at være med om bord, men fælles er håber om succes. Jeg holder endvidere af at væe ude i elementerne og af at sejle i en så unikt skib. Den eneste ulempe er at skibet har base i Danmark og det besværliggør vores deltagelse!"

Ikke den store interesse for Vikingerne?

Hvordan vil reaktionerne i Irland være når Havhingsten nærmer sig?

"Det er svært at sige. Det afhænger af reklamen for skibet og formidlingen inden. Desværre ankommer det på en tirsdag, lørdag ville have passet bedre og Dublin er en stor by med mange begivenheder i løbet af sommeren. Jeg forventer en stor interesse fra de irske medier og jeg ved at der er planlagt en stor reception for skibet og besætningen, så alt der mangler er godt vejr".

"For at være ærlig så viser irerne ikke den store interesse for vikingerne. Men chancen for at se en vikingeskib ankomme til Dublin kunne være med til at ændre på det. Tv dækningen af pressesejladsen i maj har allerede skabt interesse og alle jeg taler med er overrasket over skibet størrelse og imponerende sejl.
Sejladsen er en mulighed for at deltage i en eventyr, noget udover det normale og giver samtidig mulighed for at knytte venskaber med folk fra Danmark og andre europæiske lande," fortæller John.

Inden Havhingstens ankomst vil John samarbejde med Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Dublin Docklands for at organisere en udstilling om vikingernes håndværk på kajen hvor skibet skal fortøjes.

"Vi vil have demonstranter fra forskjellige områder I Irland som vil vise håndværk såsom læderarbejde, sløvsmedning, træskæring ect. for offentligheden".


Oprettet af Henrik Kastoft