Vikingetidens handelsmænd - rundvisning for hele familien
Vikingeskibene gav nye muligheder for de mennesker, der levede i Norden for mere end 1000 år siden. I de sødygtige skibe drog handelsmænd ud på lange sørejser. Mod Grønland i nord, til Byzans og middelhavets store byer mod syd. Herfra hjembragte de eksotiske varer, der aldrig før var set i Skandinavien.
I vikingetiden opstod de første byer i Danmark. Her kunne man handle med de kostbare varer, der var sejlet hjem fra fjerne egne.
Tag med på familierundvisningen, hvor I kommer med på togt med stormanden 'Ottar' på hans rejse fra det nordlige Norge til handelsbyen Hedeby i det sydlige Danmark. Hvad mon han har med i sit store handelsskib?
Alle deltagere i rundvisningen inddrages i fortællingen og bliver en del af historien om vikingernes togter til fremmede kyster, som fortælles af museets engagerede guider.
Der er familierundvisning kl. 11.30 hver dag i vinterferien 10. - 25. februar.
I vinterferien er der også andre spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien.
» Tryk her for at se alle aktiviteterne ...
Program for vinterferien på Vikingeskibsmuseet:
Program: Vinterferieaktiviteter alle dage 10. - 25. februar 2024
Aktiviteterne er tilrettelagt for familier med børn i alderen 6-14 år og foregår indendørs i Vikingeskibshallen.
Åbent dagligt: 10.00 - 16.00
Hallen:
11.00: Rundvisning i hallen (ENG)
11.30: Familierundvisning - Tag med på handelstogt
13.00: Rundvisning i hallen (DA)
13.30: Børneworkshop ved Skuldelev 5
14.30: Børneworkshop ved Skuldelev 5
Marinarkæologernes Værksted:
11.00: Workshop i marinarkæologernes værksted
12.30: Workshop i marinarkæologernes værksted
Entré:
Familiebillet for 2 voksne og alle børn under 18 år: 230 DKK
Voksne: 125 DKK
Sæsonkort: 180 DKK
Børn 0-17 år: Altid gratis entré
Vikingeskibsmuseet i Roskilde:
Vindeboder 12, 4000 Roskilde, tlf.: 46 300 200
» Læs mere om vinterferien på Vikingeskibsmuseet her...