Arkiveret

14. - 20. juli: Vikingekrigeren viser våben og kampteknik på Strandengen


Arkiveret: 21/07-2025

Mandag den 14. til søndag den 20. juli viser vikingekrigeren sine våben frem og lærer børn og voksne at kæmpe med sværd og skjold. Demonstrationen finder sted to gange dagligt indenfor denne periode kl.11.30 og 14.30.

Dato: til Fra til

Lyden er ikke til at tage fejl af. Den skarpe lyd af stål mod stål synger over Strandengen, der er Vikingeskibsmuseets 'vikingelejr', hvor gæster kan prøve kræfter med de mange sommeraktiviteter og gå ombord i rekonstruerede vikingeskibe.

Fra mandag den 14. til søndag den 20. juli besøger vikingekrigeren Tom Jersø Vikingeskibsmuseet. Han medbringer sin imponerende samling af kopier af vikingernes våben; sværd, økser, skjolde, lanser, spyd og pile. Museets gæster får lov til at holde våbnene, mærke sværdets tyngde - og måske alligevel forundres over dets overraskende lethed og raffinement.

Du kan opleve Vikingekrigeren demonstrere vikingernes krigskunst to gange dagligt kl.11.30 og 14.30.