Blev vikingerne irske?
Vikingerne levede i Irland over en periode på ca. 450 år. Hovedparten af de irske vikinger var født i Irland. De levede deres liv i Irland, og de døde i Irland. Hvis man skal se det i et moderne perspektiv, var der ikke blot tale om 2. eller 3. generations indvandrere - men måske om 15. generations indvandrere.
Når det er rimeligt at omtale denne gruppe af nordiske indvandrere som “vikinger” gennem så lang en periode, skyldes det, at de ikke blot opretholdt tætte forbindelser til hjemlandene, men også fastholdt deres kulturelle særpræg i en sådan grad, at de tydeligt kan genkendes - og adskilles fra den irske kultur - i det arkæologiske og det sproglige materiale.
Gic-goc - de nordiske handelsmænds sprog
I irske kilder omtales de nordiske handelsmænds sprog “gic-goc”, og det er karakteristisk at de få nordiske låneord, der findes i irsk, er navne, der vedrører handel (“marked” og “penge”) og den maritime kultur (“torsk” samt en række skibsbetegnelser). Da Anglo-normannerne invaderede Irland i 1171, lærte de tydeligvis flere stednavne af en nordisk talende befolkning, og på dette tidspunkt var det stadig muligt at udskille et nordisk befolkningselement i Dublin - og at give denne befolkningsgruppe særlige privilegier.
Kirkebøgerne viser, at den nordiske befolkningsgruppe opretholdt den nordiske navnetradition langt op i 1100-tallet - selvom navneformen nærmede sig irsk.
Kunst og religion
På andre områder var kulturpåvirkningerne mere omfattende. Vikingerne blev hurtigt kristne, men det blev de også hjemme, så det er svært at sige, om det skyldes mødet med den irske kristendom. Måske var den hjemlige kristendom påvirket af irsk, og vores nationale symbol, Jellingestenen, inspireret af den irske bogtradition.
I kunsten og i de stilistiske udtryk er der tydelige påvirkninger begge veje. Irske metalhåndværkere optager direkte stiltræk fra den nordiske ornamentik - hvilket bl.a. illustreres af det berømte Clonmacnoise crosier, der er vist på billedet øverst på siden - ligesom irsk ornamentik og formgivning genfindes i skandinaviske vikingetidsfund. Vikingerne blev f.eks. tidligt glade for den særlige irske dragtnål, den ringede nål, som indgik i metalhåndværkernes produktion i Dublin, og findes spredt i hele det skandinaviske og nordatlantiske område.