Vikingernes hverdag - hvem var de?
Vikingerne i Irland og det øvrige Europa blev ikke kristne før hen imod slutningen af det 10. århundrede. Deres begravelsesskikke var hedenske, og de blev begravet sammen med deres personlige ejendele.
De vigtigste vikingegravpladser er dem, der er fundet ved Kilmainham og Islandbridge i Dublin. De lå på en højderyg over floden Liffey og havde forbindelse til de tidligste vikingebosættelser i Dublin i det 9. århundrede. Fundene repræsenterer mindst 50 begravelser, hovedsagelig enkeltgrave. I gravene er der bl.a. fundet våben, redskaber og spænder, der tyder på, at både mænd og kvinder blev begravet der.
Vikingernes grave og gravgaver har givet os et godt billede af hvordan vikingerne så ud. I mændenes grave fandt man jernsværd, pilespidser, øksehoveder, spydspidser og skjoldbuler. I kvindernes grave blev der typisk fundet skålformede spænder, tenvægte og nåleetuier af bronze.
Et stort antal sammenklappelige vægte, vægtlodder og punge antyder, at nogle vikingebosættere var handelsfolk, mens jernhammere og -tænger viser, at der også var smede blandt vikingerne. Enkelte af spænder og nåle fra gravene er af irsk oprindelse og vidner om, at vikingerne i Dublin, ligesom vikingerne andre steder, tog irsk smykkemode og muligvis også tøjmode til sig.
Vikingenes byer
Den irske kyst, som vikingerne mødte, havde meget få naturlige havne og strande, og den var ikke særlig befærdet. De fleste steder mødte vikingernes skibe klipper, skær og brænding, men ved flodmundingerne var der mere fremkommeligt. På floderne var der gode sejlforhold for skibene, og floderne ledte ind til lavlandet med mange søer.
Dublin blev grundlagt første gang som en flådebase i 841 og ligger ved Liffey flodens munding. Den vikingetidige bebyggelse lå placeret på den naturlige bakkekam, der hæver sig over flodens sydlige bred. Det har hidtil ikke været muligt at lokalisere denne base arkæologisk, og det er derfor ikke muligt at sige noget præcist om dens karakter. Formentlig har der dog været tale om en befæstet lejr eller bebyggelser - et såkaldt longphort.
Vikingernes huse
Det typiske Dublin hus var en rektangulær bygning med lave vægge og med en indgang i hver ende. Det centrale opholdsrum var et bredt område, der løb ned gennem bygningen fra den ene indgang til den anden. På hver side, langs væggene, var der et forhøjet område, der som regel blot tjente som forhøjede bænke eller senge. Et stenomkranset ildsted var placeret midt i gulvet. Huset havde ikke skorsten, men blot et røghul i taget (lyre).
Vikingernes kost og fritid
Brød var hovedbestanddelen i vikingetidens kost. Kvæget leverede hovedparten af kødet samt mælken, hvoraf der kunne laves en mængde forskellige produkter. Deres skind, horn og knogler var samtidig råmateriale for en række håndværksindustrier. Grise og geder var også en del af husdyrholdet. Fårene leverede uld, men bidrog kun i ringe grad til kosten. Ved udgravningerne er der fundet redskaber knyttet til høst, pløjning, hvalfangst og fiskeri. Skaldyr var en yndet spise, ligesom fisk blev spist.
Legetøj som f.eks. små både blev fremstillet af forældre eller snedkere. Børnene legede med sådanne både, sværd og spindetoppe. Skøjter har i højere grad været et transportmiddel end en sportsrekvisit.