Vikingernes sprog
Vikingerne bevarede deres nordiske sprog, selvom de boede og arbejde i Irland. Med dette forhold kan der drages en direkte parallel til vore dage. Sproget, som er en vigtig del af vor kulturarv, er noget af det man holder fast i – måske særligt når man rejser eller bor uden for sit fædreland. Men sproget udvikler sig også hele tiden, og de påvirkninger, der kan spores i sproget, antyder bl.a. hvilke kulturkontakter man har haft gennem tiderne.
Irsk og nordiske sprog var meget forskellige. Alligevel lærte mange vikinger sig irsk bl.a. dem, som giftede sig ind i irske familier. I en irsk kilde fra 10. århundrede kaldes de nordiske købmænds snak for gic-goc. Dette viser, at vikingerne havde kontakt med irerne og at de forsøgte sig på at tale irsk, men at det måske ikke altid var lige vellykket.
I irske kilder er nævnt navne på forskellige vikingeledere, og nordiske navne blev efterhånden indført i den irske navnetradition. Navne som Amlaíb (Olaf), Godfraid (Guthfrith), Ímar (Ivar), Ragnall (Ragnald) og Sitriuc (Sigtrygg) blev brugt fra 9. – 11. århundrede.
Låneord og stednavne
Vikingernes nordiske sprog satte kun sparsomme spor i det irske sprog. Der var tale om blot ca. 20 nordiske ord. Mange vikinger må have haft gode sprogkundskaber bl.a. må dette have været en forudsætning for deres internationale kontakter i forbindelse med den veludviklede og velorganiserede handel.
Handlen var vikingernes vigtigste levebrød, og de var dygtige handelsfolk. Måske eksisterede der ligefrem en form for internationalt nordisk inspireret handelssprog. Tilfældigt kan det i hvert tilfælde ikke være, at de fleste af de nordiske låneord i irsk er ord fra søfarten, fiskeriet og handelens verden.
Irsk / Oldnordisk / Dansk
ábua / hábora / årehul
accaire / akkeri / anker
bát / bát (Eng: bad / båd
beirling / berling (pæl / krigsskib
bróg / brók (hose, bukser / sko
cnap / knappr, (Eng: cnæpp / knap
erell eller iarla / jarl / jarl
garrdha / garðr / gård (omhegnet havelod)
laideng / leiðangr eller leiðing / krigsskib
leagadh / leggja / at lægge (om sejl
lunnta / hlunnr / årehåndtag
margadh / markaðr / marked
matal / möttull / kappe
pónair / baunir / bønne
punnan / binda / at binde - bundt
scibeadh / skipa / at udruste et skib
scód / skaut / skøde
scúta / skúta / krigsskib
sess / sess / sæde, bænk
sreng /strengr /tov, reb
stag /stag / stag
stiúir / stýri / styreåre eller ro
stiúrusmann / stýrismaðr / styrmand
tile / þili / planke, brædt
tochta / toft / tofte
trosc / þorskr / torsk
Vikingernes indflydelse på stednavne i Irland er beskeden. I andre af vikingernes immigrationsområder - f.eks. de nordlige og vestlige skotske øer – var indflydelsen mere overvældende. Her er antallet af nordiske stednavne visse steder på mere end
90 % af alle stednavne.
Stednavnene viser, at vikingerne foretrak at bo i befæstede byer (8 stednavne). En stor del indeholder personnavne og der er ø-navne og navne, der hentyder til landskabet.
Dublins bagland blev i de islandske sagaer kaldt Dyflinnar skíri og irerne kaldte den nordlige del for Fine Gall – de fremmedes land. Navnet Dublin er rent irsk. Vikingerne omtalte deres bebyggelse som Dubh Linn ”sorte pøl”, som faktisk var navnet på det vandhul, der lå hvor floden Poddle flød ud i Liffey, og hvor de ankrede deres skibe.
Nordiske stednavne / Kommer af / Dansk betydning
Ballyfermot / Baile Thormoth / Thormoths by
Ballygunner (tabt) / Baile Gunnar / Gunnars by
Baile mhic Thorcail / Curtlestown / Thorkils søns by
Baile meic Amhlaibh / Ballally / Olafs søn by
Ballytruckle / Baile Thorcail / Thorkils by
Lambay / Lamba-ey / Lamme ø
Dalkey / Dalk-ey / Tjørne ø
Howth / Höfthi / Hoved
Ulfreksfjörðr / eng: Wulfrics fjöðr / Ulfreks fjord
Strangford / Strangr fjörðr / Stærk (strøm)
Carlingford / Kerling fjorðr / Kælling (bjergtop The Three Nuns
Wexford / Ueig fjorðr / Den vanddrukne fjord – øgenavn
Waterford / Vedr fjorðr / Vædder- eller vind fjord
Wicklow / Vík ló / Græseng ved vigen
Arklow / Arnketils ló / Arnketils græsgang