Kulturmødet - søkonger og landmænd
Som udgangspunkt var vikingernes og Irernes kulturer meget forskellige; vikingerne kom som “søkonger” til en udpræget landbrugskultur, der i det store hele vendte ryggen mod havet. De kom med deres nordiske/hedenske religion til et kristent samfund med rige klostre og lærdomscentre. De kom med et sprog, der byggede på en anden sprogstamme end den irsk/keltiske. De kom med deres egne traditioner for navngivning, historiefortælling, påklædning, husbygning og indretning af hjemmet. De kom med en materiel kultur og med et kunstnerisk stiludtryk, der adskilte sig fra det irske - og de så selv anderledes ud.
Det tidligste bevis på kulturmødet
Fundet af to Berdal-spænder i Dublin er et af de allertidligste beviser på kulturmødet mellem vikingerne og irerne. De to ovale spænder, der kan ses på billedet øverst på siden, blev formentlig fundet i en vikingetids kvindegrav ved Kilmainham i 1845. De ovale spænder var de mest almindelige dragtnåle i kvindernes selekjole. De blev båret parvis og var ofte forbundet af sølvkæder ellker kæder med glas og ravperler.
Dette par er kendt som Berdal spænder, opkaldt efter en grav i Norge. De hører til de tidligste af ovale spænder, og der er kun fundet ca. 50 af dem. De har en udbredelse, der er begrænset til Danmark og det sydlige og vestlige Norge, og spænderne fra Kilmainham er de eneste kendte vestlige eksemplarer. Det er udsikkert om Kilmainham spænderne er produceret i Skandinavien eller i Dublin.
Endnu et eksempel på relationerne mellem Danmark og Irland er skibsbygningskunsten. Vikingeskibsmuseets store 30 m lange krigsskib Skuldelev 2 blev bygget i Dublin i 1040'erne og sænket i Roskilde Fjord. Skibet, der kan ses i museets store udstillingshal og som rekonstruktion i Museumshavnen er et af de fornemste beviser på hvad vikingerne bragte til den irske kultur.
Integration - lejesoldater, ægterskaber og handel
Vikingerne og irerne var i begyndelsen – ved det ”første kulturmøde” - grundlæggende forskellige i bl.a. sprog og baggrund, men disse forskelle blev gradvis modificeret eller udvisket. Vikingerne grundlagde byerne, og de arkæologiske fund giver et indtryk af vidtforgrenede kommunikations- og handelsforbindelser til hele den da kendte verden. Vikingerne blev integreret i det irske samfund på mange måder. De virkede som lejesoldater for de irske konger. De indgik ægteskaber - ofte politiske - med irske kvinder. Og de handlede naturligvis med irerne. Men det er et spørgsmål om de blev irske.
Hvad kan vi lære af kulturmødet mellem vikinger og irere?
Tiden for vikingernes tilstedeværelse i Irland var en periode af vores fælles historie, der repræsenterer en række voldsomme ændringer i samfundsstruktur og kulturmønstre.
I Danmark betød det rigssamling, bydannelse, kristning og ekspansion. Vikingerne drog ud i verden, og deres tilstedeværelse satte sig varige spor, hvor de kom frem, ligesom de hjembragte kulturelle impulser fra den nye verden. I flere områder bosatte de sig, og de opretholdt deres kulturelle identitet gennem flere hundrede år.
Historien om vikingernes ekspansion og bosættelse i Irland kan på den måde bidrage med en historisk dimension i den nutidige debat om integration og udviklingen af det flerkulturelle samfund - vikingerne kan i mange henseender sidestilles med nutidens indvandrergrupper, og deres historie i Irland kan tjene som historisk eksempel på det potentiale og den dynamik der kan ligge i mødet mellem meget forskellige kulturer.