Handel og Håndværk
Dublin startede som et slavemarked, som sendte slaver, der var blevet indfanget på klostrene, ud til de skandinaviske lande. Byen udviklede sig gradvist til at blive den vigtigste handelsby i den vestlige vikingeverden.
Dublin blev som de øvrige vikingebyer centrum for bl.a. specialiserede håndværk og handel med et veludviklet distributionssystem og med en velorganiseret administration. Byen havde stor produktion af både dagligdagsgenstande og kunsthåndværk.
Købmændene indkøbte færdigvarer, halvfabrikata og råvarer, der blev solgt videre. Der blev importeret varer fra mange forskellige lande bl.a. hvalrostand fra Nordatlanten, klæbersten fra de skotske øer eller Norge, rav fra Danmark og det Baltiske område samt keramik og salt fra England (via Chester).
Vikingerne fandt nye handelsveje til de byzantinske, centralmuslimske og vestasiatiske markeder, som var rige på guld og sølv. Det betalingsmiddel, man erhvervede ved handler, byttehandler og plyndringer var for det meste mønter, som blev smeltet om og omdannet til smykker m.m.
De første penge
Det dyrebare metal, der var i omløb i Irland i vikingetiden bestod hovedsageligt af hele smykker. Smykkernes vigtigste værdi var deres vægt som betalingsmetal, og det var ikke ualmindeligt at finde smykker og mønter, der var smeltet om til barrer. Selve smykkerne og mønterne blev skåret til klipsølv, og vejet på bærbare, sammenfoldelige vægte. Mindre mængder sølv i form af smykker, mønter, barrer eller klipsølv blev gravet ned af sikkerhedsmæssige årsager. Disse skatte, især de, der bestod af mønter, er en vigtig kilde til hjælp for datering af særlige typer smykker.
Mønter
Sølv var det store udvekslingsmiddel. Meget af det sølv, der kom til Irland, stammede oprindeligt fra arabiske mønter. Den første irske mønt blev først slået i slutningen af det 10. århundrede. De tidligste irske mønter var kopier af den tids angelsaksiske sølvpennies og bar navnet Sitric, konge af Dublin. Det var omkring år 997 at Dublin begyndte at præge sine egne pennies, primært til brug som betalingsmiddel i engelske havne.
