Film

Med en række små film, produceret under opbygningen af udstillingen, giver vi et blik ind bag kulissen og viser glimt af, hvordan den nye særudstilling er blevet til. Der er særligt vægt på udstillingens genstande – de marinarkæologiske fund fra Femern Bælt og de kulturhistoriske skibsmodeller - og arbejdet med at udvælge, transportere og placere dem i fortællingen.

Via en livestream kunne inviterede og interesserede se åbningstalen, samt møde en række af de fagfolk; arkæologer og designere, der har været med til at forme udstillingen.

Udstillingsåbning

Torsdag den 29. april åbnede særudstillingen ’I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt, 1644’.

I filmen fra åbningen optræder:
Rikke Johansen, kommunikationsansvarlig og konferencier
Morten Johansen, marinarkæolog og ansvarlig for Femern Bælt undersøgelserne
Morten Ravn, forskningskoordinator og projektdeltager
Maria Legaard Kjeldsen, Spatial designer Yoke
Lucía Merlo, Art director Yoke
Ida Kjær Sejrsen, Spatial designer Yoke
Louise K. Henriksen, inspektør og udstillingsansvarlig
Philippe Bourbon Parme, i forklædning som Christian IV

Et kirkeligt krigsskib finder ny havn

Vikingeskibsmuseet overtager et kirkeskib – en model af STORE CHRISTIANUS QUINTUS - fra Skt. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde. Skibsmodellen skal være del af årets særudstilling ’I Røg og Brand – Slaget i Femern bælt 1644’.

I 1963 blev modellen af krigsskibet CHRISTIANUS QUINTUS fra Christian 5’s tid (1670-1699) skænket til Skt. Jørgensbjerg Kirke. Den er bygget af tømrer Poul Erik Thomsen, der havde brugt hele 7.000 timer på den imponerende skibsmodel.

I 2018 besluttede kirkens menighedsråd at nedtage skibet og overdrage det til en passende modtager, og den 7. januar 2021 blev det afhentet af Vikingeskibsmuseet.

Skibet indgår i særudstillingen, der fortæller historien om et søslag mellem arvefjender og de tre sunkne skibe, som Vikingeskibsmuseets marinarkæologer undersøgte i 2012 og 2020.

Læs mere om kirkeskibet i genstandskataloget.

Fra havets bund til udstillingsmontren

Arbejdet med Vikingeskibsmuseets kommende særudstilling ”I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt, 1644” er i fuld sving. Her viser marinarkæolog Morten Johansen genstande fra krigsskibet DELMENHORST, der udbrændte under søslaget, frem til udstillingsansvarlig Louise K. Henriksen.

Kanonfragmenterne og skibsudstyret er præget af brand, eksplosion og deres tid under vand. De skal udstilles sammen med genstande fra skibene LINDORMEN OG SWARTE ARENT, indlånt fra Nationalmuseet og Landesmuseum Schleswig-Holstein. Tilsammen giver de et indblik i de dramatiske begivenheder, der sendte de tre skibe til havets bund en oktoberdag i 1644.

Genstandene har siden udgravningen sensommeren 2020 ligget i vand, og skal nu tørre helt før de kan udstilles. I særudstillingen ”I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt, 1644” skal de bidrage til fortællinger om Øresundstolden som magtmiddel, søkrig, kanoner, skibsbygning i 1600-tallet og ikke mindst de marinarkæologiske undersøgelserne af skibsvragene i Femern Bælt.
Udstillingen åbner 29. april.

Læs mere om udstillingen og det tilhørende formidlingsprogram.

Læs mere om kanonfragmenterne i genstandskataloget
 

Et levende maleri - med kanonrøg og eksplosioner

I arbejdet med museets nye særudstilling ’I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt,1644’ har vi endnu engang allieret os med designfirmaet Yoke ApS. Og de har tryllet kanonrøg, eksplosioner og mænd, der springer af borde ind i det gamle maleri af søslaget.

Fotoet af Jan van de Velde IV maleri fra 1600-tallet er venligst udlånt af Sjöhistoriska Museum i Stockholm, som har givet os lov til at levendegøre de intense kampe i Femern Bælt mellem en dansk flåde på 17 skibe og en overlegen svensk-nederlandsk fjende. Van de Velde har i sit maleri fået plads til flere af de – for danskerne – afgørende tab af skibe i én og samme scene, selvom slaget strakte sig over hele dagen den 13. oktober 1644.

Kunsten for Yoke har været at levendegøre de skelsættende øjeblikke, og give museumsgæsten en oplevelse af slagets gang, time for time.

Her får I kun en lille bid. Den fulde animation kan opleves i udstillingen, hvor I også kan, hvordan LINDORMEN, SWARTE ARENT og DELMENHORST endte sine dage på bunden af Femern Bælt.

Læs mere om udstillingen og det tilhørende formidlingsprogram.
 

Kongens Fides

I den aktuelle særudstilling  ’I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt 1644’ kan museumsgæster opleve en 1:20 model af Christian 4’s krigsskib FIDES.

Få skibe i Christian 4.’s flåde er så velbelyste som krigsskibet FIDES. Den oprindelige og udførlige byggekontrakt fra 1613, udarbejdet af kongen og den nederlandske skibsbygmester Peter Michelsen, eksisterer stadig, og fartøjet er afbildet flere gange heri. Ud fra byggekontrakten lykkedes det i 1993 marinehistoriker Niels M. Probst at konstruere tegninger af FIDES - og det er disse tegninger, Køge Maritime Modelbyggerlaug har anvendt ved byggeriet. Det har taget fem år at bygge modellen, som både har håndlagt tovværk og håndstøbte bronzekanoner. 

Det var derfor med stor ærefrygt at museets medarbejder i samarbejde med modelbyggerne balancerede den store skibsmodel ind i Vikingeskibsmuseet og ned på dens plads i udstillingen.

Skibsmodellen står nu centralt i udstillingsrummet, og ser ud til netop at være sejlet ud af det animerede maleri i baggrunden. Museumsgæster med skarpe øjne vil sætte pris på det mange små og omhyggeligt rekonstruerede detaljer i skibet enorme rig eller lægge mærke til sømændene på latrin helt ude i forstævnen.

FIDES er venligst udlånt af Køge maritime Modelbyggerlaug og kan opleves i udstillingen frem til 1. marts 2022.

» Læs mere om FIDES i genstandskataloget.

Kanonfragmenter fra danske krigsskibe

I museets aktuelle særudstilling 'I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt, 1644' står en montre med fragmenter fra kanoner, fundet på de danske krigsskibe DELMENHORST og LINDORMEN i Femern Bælt.

Kanonfragmenterne, der har ligget skjult på havbunden siden 1644, blev pakket ud af kasser og med hvide handsker forsigtig lagt i udstillingsmontren af marinarkæolog Morten Johansen og udstillingsansvarlig Louise K. Henriksen.  

På montrens bund ses en stregtegning af en kanon, der giver museumsgæsterne en idé om, hvor på kanonen de enkelte fragmenter har siddet, før den blev sprængt i stumper og stykker.  

Et af fragmenterne er en såkaldt drue, som udgør bagenden af kanonen. Den er intakt, men mærket af ild og varme, og har smeltehuller i overfladen. Marinarkæologerne fandt desuden et fænghulsdække – en bronzeklap, der beskytter det hul, hvorfra kanonen antændes, et stykke af bronzekanonens munding og en såkaldt ’delfin’, som er en af de to løftehanke øverste på kanonen.

Ud over genstandene fra DELMENHORST, der tilhører Vikingeskibsmuseet, er der indlånt genstande fra det nederlandske fartøj SWARTE ARENT af Nationalmuseet og fra Landesmuseum Schleswig-Holstein, der har genstandene fra det danske krigsskib LINDORMEN.

Genstandene fra de tre skibe, der gik ned i søslaget i Femern Bælt, kan ses i udstillingen frem til 1. marts 2022.

» Læs mere om kanonen i genstandskataloget.

En stor kanon på Vikingeskibsmuseet

Onsdag den 28. april – dagen før åbningen af særudstillingen ’I Røg og Brand – Slaget i Femern Bælt 1644’ ankom en lastbil med kran til Vikingeskibshallen. På ladet lå to sorte støbejerns kanoner fra 1644. Kanonerne blev fundet af museets marinarkæologer, da de dykkede i Femern bælt i 2012. Og siden de blev bjærget, har de ligget til konservering på Nationalmuseet.

Med sikker hånd hejste fragtmanden forsigtigt den ene af de tunge kanoner, ind over trappen til Vikingeskibshallen og fik den på plads i en holder bygget til formålet af museets teknikere. Kanonen vejer 1,2 tons, og holderen er bygget ud fra en nøje opmåling af kanonen, en vurdering af dens tyngdepunkt og med inspiration fra tegninger af tidens kanonraperter.

Begivenheden tiltrak både medarbejder fra museet og forbipasserende på havnen.

Kanonen er fundet i det nederlandske fartøj SWARTE ARENT, som kæmpede på svenskernes side i slaget i Femern Bælt. Nu står den ved indgangen til Vikingeskibsmusset og er museumsgæsternes første møde med særudstillingen ’I Røg og Brand’.

Kanonen ejes af Femern A/S, og kan ses ved indgangen på museet indtil 1. marts 2022.
 

En tidsindstillet detonator og en sabotør forklædt som ostehandler

Selvom danskerne lider et sviende nederlag ved slaget i Femern Bælt i 1644 er fejden mellem Danmark og Sverige langt fra slut. I maj 1645 pågribes en sabotør forklædt som ostehandler i Wismar havn, hvor den svenske flåde ligger. Med tidsindstillede detonatorer og krudt var det hans plan af sprænge to af de svenske krigsskibe i luften…

Den ene af de to detonatorer, som blev fundet under gennemsøgningen af sabotørens værelse, kan i dag oplevelse på Sko Kloster i Sverige. Slottet tilhørte den svenske admiral Carl Gustav Wrangel, der stod i spidsen for den svensk-nederlandske flåde, der nedkæmpede danskerne i Femern Bælt.

I filmen fortæller Andreas Olsson, museumsinspektør ved 'Statens Historiska Museer Stockholm', om søslagets efterspil – sabotageaktionen - og viser, hvordan detonatoren har fungeret.

Copyright and credit: Jens Mohr and Andreas Olsson, Skoklosters slott/SHM. https://skoklostersslott.se/sv

Læs mere om Skokloster slot her: https://skoklostersslott.se/en