Essays – hvis du vil vide mere

Er du særligt interesseret i de marinarkæologiske undersøgelser af skibsvragene Swarte Arent, Delmenhorst og Lindormen, i konflikten mellem Danmark og Sverige, der strækker sig over flere hundrede år eller måske strategien i at føre krig til søs? 

Museet har bedt en række eksperter fra ind- og udland bidrage med essays, der uddyber de store geopolitiske perspektiver i Europa, zoomer helt ind på detaljer i skibsbygning og krigsførelse i 1600-tallet og bringer historien op i nutiden med et blik på, hvad skibsvragene kan fortælle os i dag.

Essays vil blive tilføjet løbende gennem hele udstillingsperioden fra 29. april 2021 – 1. marts 2022.

Essays

Fight, fire and disaster – the loss of the warship Lindormen in 1644 and its recent rediscovery

Senior researcher, Dr. Martin Segschneider, Head of Coastal and Maritime Archaeology at Lower Saxony Institute for Historical Coastal Research, Wilhelmshaven

For centuries, Fehmarn Belt has been an important strait and waterway. Several sea battles took place here in the 17th and 18th centuries, not least on the 13th October 1644, when a Danish command of 17 ships clashed with a fleet of 37 Swedish and Dutch ships.

The historical background for this confrontation was the Torstenson Feud (1643-1645), a struggle for economic and political supremacy in the Western Baltic Sea. The Torstenson Feud is best understood as part of the European Thirty Years’ War (1618-1648).  

» Vil du vide mere om udgravningen af Lindormen - læs hele essayet her

Experimental firing trials with a reconstructed 17th-century cannon

Dr. Fred Hocker, Director of Research, Vasa Museum in Stockholm

In 2012-2014, the Vasa Museum test fired a common type of cannon developed in the 1620s; similar guns were used in the war of 1643-1644. The project investigated conventional ballistic properties, such as range, accuracy and effect, but also looked for data that would help us to understand the human experience of using heavy artillery on board warships.

» Vil du vide mere om eksperimentelle affyringsforsøg på Vasa Museum - læs hele essayet her.

Kampen om Norden - undergang og revanche

Mag. art. David Høyer, Museumsleder, Museerne Helsingør

I Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke mødes man af vel nok et af de mest genkendelige malerier i Danmarkshistorien, maleriet af Christian 4. (1577-1648) ombord på Trefoldigheden under Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644. Med en klud om hovedet, der dækker for det ene øje, hæver kongen sin hånd og støtter sig til sit sværd. Omkring kongen samles mandskabet, som kongen opildner til fortsat kamp mod den svenske flåde.

En begivenhed der hvert år mindes nytårsaften, når hele Danmark skråler med på Kong Christian stod ved højen mast. Hvad de færreste nok ved, så var Slaget på Kolberger Heide det sidste lyspunkt i Torstensonfejden, en krig Danmark endte med at tabe. Med det efterfølgende nederlag for den danske flåde ved Femern 13. oktober 1644 var Danmarks skæbne endegyldigt beseglet. Danmark måtte nu vige pladsen for Sverige som Nordens stærkeste magt.

Torstensonfejden var ikke nogen enestående begivenhed i Nordens historie, den var en af mange væbnede opgør mellem Danmark og Sverige, populært kaldet Svenskerkrigene. Dette opgør startede for alvor i slutningen af 1300-tallet med oprettelsen af Kalmarunionen i 1397. Helt frem til 1800-tallets begyndelse kan man spore rester af dette opgør.

» Vil du vide mere om Danmarks konflikter med svenskerne, fra Magrethe 1. til Christian 4. - læs hele essayet her.

Trediveårskrigen og Torstenssonfejden i europæisk perspektiv 1618-48

Af Cand. mag. Hans Christian Bjerg, militærhistoriker

I 1618 kunne en komet ses over hele Europa i 30 dage. Det blev senere opfattet som et varsel om, at kontinentet ville blive hærget af krig i 30 år. En kendsgerning er det imidlertid, at begivenheder i 1618 blev indledningen til en række af krige, der dels overlappede hinanden, dels førtes adskilt, og som hærgede Europa gennem 30 år.

Man kan betragte denne mere eller mindre sammenhængende krigsperiode frem til 1648, hvor der blev sat en foreløbig stopper for krigshandlingerne, som den første større europæiske krig, af nogle historikere da også betegnet som den første "verdenskrig".

I krigshistorisk forskning skelner man mellem anledning og årsag. Ofte ser man i den almindelige bevidsthed, at disse begreber omfattes under ét. Men det er væsentligt for at forstå, hvordan krige opstår og udvikler sig, at være vidende om disse to begreber.

Når der udbryder krig, er det altid som følge af, at der er en dybereliggende årsag til denne, og som oftest blot venter på en anledning til at bryde frem. Man har sammenlignet det med en krudttønde, hvor lunten er anledningen og krudtet i tønden er årsagen.

» Vil du vide mere om Torstenssonsfejden i et europæisk perspektiv – læs hele essayet her.

Essay bliver slået op i løbet af udstillingsperioden.