Essays – hvis du vil vide mere

Er du særligt interesseret i de marinarkæologiske undersøgelser af skibsvragene Swarte Arent, Delmenhorst og Lindormen, i konflikten mellem Danmark og Sverige, der strækker sig over flere hundrede år eller måske strategien i at føre krig til søs? 

Museet har bedt en række eksperter fra ind- og udland bidrage med essays, der uddyber de store geopolitiske perspektiver i Europa, zoomer helt ind på detaljer i skibsbygning og krigsførelse i 1600-tallet og bringer historien op i nutiden med et blik på, hvad skibsvragene kan fortælle os i dag.

Essays vil blive tilføjet løbende gennem hele udstillingsperioden fra 29. april 2021 – 1. marts 2022.

Essays

Fight, fire and disaster – the loss of the warship Lindormen in 1644 and its recent rediscovery

Senior researcher, Dr. Martin Segschneider, Head of Coastal and Maritime Archaeology at Lower Saxony Institute for Historical Coastal Research, Wilhelmshaven

For centuries, Fehmarn Belt has been an important strait and waterway. Several sea battles took place here in the 17th and 18th centuries, not least on the 13th October 1644, when a Danish command of 17 ships clashed with a fleet of 37 Swedish and Dutch ships.

The historical background for this confrontation was the Torstenson Feud (1643-1645), a struggle for economic and political supremacy in the Western Baltic Sea. The Torstenson Feud is best understood as part of the European Thirty Years’ War (1618-1648).  

» Vil du vide mere om udgravningen af Lindormen - læs hele essayet her

Experimental firing trials with a reconstructed 17th-century cannon

Dr. Fred Hocker, Director of Research, Vasa Museum in Stockholm

In 2012-2014, the Vasa Museum test fired a common type of cannon developed in the 1620s; similar guns were used in the war of 1643-1644. The project investigated conventional ballistic properties, such as range, accuracy and effect, but also looked for data that would help us to understand the human experience of using heavy artillery on board warships.

» Vil du vide mere om eksperimentelle affyringsforsøg på Vasa Museum - læs hele essayet her.

Kampen om Norden - undergang og revanche

Mag. art. David Høyer, Museumsleder, Museerne Helsingør

I Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke mødes man af vel nok et af de mest genkendelige malerier i Danmarkshistorien, maleriet af Christian 4. (1577-1648) ombord på Trefoldigheden under Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644. Med en klud om hovedet, der dækker for det ene øje, hæver kongen sin hånd og støtter sig til sit sværd. Omkring kongen samles mandskabet, som kongen opildner til fortsat kamp mod den svenske flåde.

En begivenhed der hvert år mindes nytårsaften, når hele Danmark skråler med på Kong Christian stod ved højen mast. Hvad de færreste nok ved, så var Slaget på Kolberger Heide det sidste lyspunkt i Torstensonfejden, en krig Danmark endte med at tabe. Med det efterfølgende nederlag for den danske flåde ved Femern 13. oktober 1644 var Danmarks skæbne endegyldigt beseglet. Danmark måtte nu vige pladsen for Sverige som Nordens stærkeste magt.

Torstensonfejden var ikke nogen enestående begivenhed i Nordens historie, den var en af mange væbnede opgør mellem Danmark og Sverige, populært kaldet Svenskerkrigene. Dette opgør startede for alvor i slutningen af 1300-tallet med oprettelsen af Kalmarunionen i 1397. Helt frem til 1800-tallets begyndelse kan man spore rester af dette opgør.

» Vil du vide mere om Danmarks konflikter med svenskerne, fra Magrethe 1. til Christian 4. - læs hele essayet her.

Trediveårskrigen og Torstenssonfejden i europæisk perspektiv 1618-48

Af Cand. mag. Hans Christian Bjerg, militærhistoriker

I 1618 kunne en komet ses over hele Europa i 30 dage. Det blev senere opfattet som et varsel om, at kontinentet ville blive hærget af krig i 30 år. En kendsgerning er det imidlertid, at begivenheder i 1618 blev indledningen til en række af krige, der dels overlappede hinanden, dels førtes adskilt, og som hærgede Europa gennem 30 år.

Man kan betragte denne mere eller mindre sammenhængende krigsperiode frem til 1648, hvor der blev sat en foreløbig stopper for krigshandlingerne, som den første større europæiske krig, af nogle historikere da også betegnet som den første "verdenskrig".

I krigshistorisk forskning skelner man mellem anledning og årsag. Ofte ser man i den almindelige bevidsthed, at disse begreber omfattes under ét. Men det er væsentligt for at forstå, hvordan krige opstår og udvikler sig, at være vidende om disse to begreber.

Når der udbryder krig, er det altid som følge af, at der er en dybereliggende årsag til denne, og som oftest blot venter på en anledning til at bryde frem. Man har sammenlignet det med en krudttønde, hvor lunten er anledningen og krudtet i tønden er årsagen.

» Vil du vide mere om Torstenssonsfejden i et europæisk perspektiv – læs hele essayet her.

Ornamenter og galionsfigurer på flådens skibe i 1600-tallet

Jens Riise Kristensen, Konstruktør, skribent og tegner

En farverig fortælling

Flot har det set ud, da Christian 4.´s flåde lå for anker tæt ved Lollands flade kyst i efteråret 1644. Farverige flag og vimpler blafrede i vinden. De fineste skibe var overdådigt dekoreret med utallige figurer, ornamenter, våbenskjolde og bemalinger i flotte farver.

» Vil du vide mere om ornamenter og galionsfigurer - læs hele essayet her.

Søkrig fra Renæssancen til Den Kolde Krig

Af Jakob Seerup, ph.d., marinehistoriker og museumsinspektør på Bornholms Museum

Hvad har Karl 10. Gustav og Putin med hinanden at gøre? Og kan man overhovedet sammenligne atomubåde og 1600-tallets træbyggede orlogsskibe?

Hvis vi går tur langs stranden, kan vi af og til være så heldige at se et ægte, fuldrigget sejlskib under sejl i virkeligheden. Så gribes vi uvilkårligt af en nostalgisk følelse. Det er noget fra gamle dage, hvor tingene var mere lavteknologiske og verden mere enkel og letforståelig. Men det er i virkeligheden et forkert billede. For i deres samtid repræsenterede de træbyggede orlogsskibe den ypperste teknologi.

» Vil du vide mere om søkrig fra renæssancen til den kolde krig - læs hele essaet her

Slaget i Femern Bælt 1644 var langt fra det første søslag i danske farvande. Som gammel søfartsnation, har Danmark deltaget i mange søslag og oplevet mange udviklinger i form af nye teknologier og taktikker i søkrig. Trods diverse moderniseringer af flåden, har man til stadighed gjort brug af tidligere erfaringer samt ældre taktikker og våbenteknologier sideløbende med de nye udviklinger.

Klik her for at læse hele essayet

Aoife Daly, Associate Professor, The Saxo Institute, University of Copenhagen.
Niklas Eriksson, Associate Professor, Dept of Archaeology and Classical Studies, Stockholm University.
Jim Hansson, Curator, Archaeology Unit, Swedish National Maritime and Transport Museums.

Ten valuable prizes were taken by the Swedes during the battle of Femern, including Neptunus and Tu Løver. These prizes were incorporated into the Swedish navy and appear in the written sources from the following years. In 1658 – thirty years after the keel of this ship was stretched at Balfours shipyard in Christianshavn, Tu Løver appears in the sources as a fireship. This was usually one of the last chapters in the story of a sailing warship’s life and means that the majority of the ship’s guns were removed, and the hull was filled with inflammable material and aimed to set enemy ships on fire. However, Tu Løver did not end up in flames, and the following year the Swedish Admiralty had other plans for the ageing hull.

» Click here to read the whole essay