Venneforeningens foredragsprogam for foråret 2022

Published 11th Mar 2022

Vikingeskibsmuseets Venner afholder hvert år en række foredrag forår og efterår, og nu er forårsprogrammet for 2022 offentliggjort.

Vikingeskibsmuseets Venner

Foreningen Vikingeskibsmuseets Venner blev stiftet den 26. november 1990 af en kreds af historisk interesserede med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets arbejde og udvikling. Foreningen er repræsenteret i museets bestyrelse, men er organiseret som en forening uafhængig af denne. 

Venneforeningen bistår løbende Vikingeskibsmuseet med medlemmers frivillige arbejde i museet, og omkring en tredjedel af kontingentmidlerne anvendes til årlige økonomiske donationer til konkrete projekter på museet.

» Læs mere om foreningen Vikingeskibsmuseets Venner og hvordan du bliver medlem.

Foredrag torsdag den 9. juni 2022

Ved forårets sidste foredrag fortæller Laurine Albris, Post Doc, Mag.art., Ph.d., Nationalmuseet om sit forskningsprojekt, hvor hun forsker i religiøse aktiviteter og steder på Bornholm i det første årtusinde efter Kristus.

Projektet udforsker relationer mellem kultiske spor og det topografiske og sociale landskab, og søger at identificere dynamikker bag religiøse forandringer over tid, samt Bornholms position i det pan-skandinaviske religiøse netværk. Den førkristne religiøse praksis og forbindelse til landskabet er en del af det samlede billede på udviklingen i det første årtusinde, fra romersk jernalder og frem til og med vikingetiden.

» Download foredragsprogrammet som PDF

Fakta om Venneforeningens foredrag:

Sted: Museumshallen
Tid: 19.30
Pris for medlemmer + en ledsager: gratis
Pris for ikke-medlemmer: 50 kr.