Søsætning af fire egnstypiske træbåde til Nationalpark Skjoldungernes Land

Jagtpram. Copyright; Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Jagtprammen er den mindste af i alt fire både bygget af Vikingeskibsmuseets bådebyggere til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Published 26th Apr 2024

Fire smukke traditionelle træbåde bygget af Vikingeskibsmuseets bådebyggere bliver søsat fredag den 26. april fra Museumshavnen ved Vikingeskibsmuseet. 

Date: From to

Vikingeskibsmuseets bådeværft har bygget en fiskerbåd, en jagtpram og to ropramme, som efter søsætningen vil have hjemhavn i nationalparken i Boserup Skov ved Kattinge Værk Slusehus.

Herfra vil nationalparkens gæster helt gratis kunne få store naturoplevelser, når de på egen hånd sejler ture i Roskilde Fjords mange bugter og vige ombord i et stykke levende kulturarv.

Roprammene og jagtprammen bliver gratis at låne efter først-til-mølle-princippet, og de bliver låst op med en sms-kode. Ved bådene vil der være både redningsveste i forskellige størrelser, padler og årer.

Den store fiskerbåd har sit eget bådelaug, som varetager tilsynet og vedligeholdelsen af hele jollesamlingen. 

Program for søsætning fredag den 26. april kl. 13

- Fejring med skåltaler

- Jollerne bliver navngivet og døbt med vand fra Maglekilde

- Bådene kommer i vandet