Oplev maritime håndværk hele sommeren

Bådebyggerne arbejder hver dag i sommerperioden. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Du kan møde museets bådebyggere på museets bådeværft hver dag hele sommeren. Der bygges på endnu en rekonstruktion af det lille krigsskib fra Skuldelev fundene, Skuldelev 5. De 5 originale Skuldelev skibe kan opleves inde i Vikingeskibshallen.
Published: 24/07-2025

Hver sommer sætter vi fokus på de håndværk, der omgiver vikingeskibene, og som var uundværlige for vikingetidens søfolk.

Midt på museumsøen finder du bådeværftet, hvor der det meste af året bliver bygget rekonstruktioner af vikingeskibe og andre traditionelle træbåde af museets bådebyggere.

Men at bygge vikingeskibe kræver meget mere end dygtige bådebyggere! Der er brug for smede, vævere, rebslagere, sejlmagere, træskærere og kulsviere.

Hver sommer kan gæster på museet opleve de ældgamle maritime håndværk, metoder og teknikker blive vakt til live, når vi inviterer forskellige maritime håndværkere til at vise deres tradition frem. 

I kan opleve de smukke maritime håndværk på museet kl. 10:00 - 17:00.

Bådebyggerne kan I møde hver dag, men alt efter, hvornår I besøger Vikingeskibsmuseet, kan I også møde smeden, sejlmageren, træskæreren, kulsvieren eller blive introduceret til rebslagning.

Hvornår kan du møde håndværkerne?

   JuliAugust
Bådebyggeren  1.-31.1.-31.
Smeden  1. - 8., 13., 22. - 23., 26. - 29. og 31.4. - 7., 11. - 14., 16. - 17., 20., 22., 24. - 25. og 28.
Sejlmageren   21. - 22. og 26. - 27.
Rebslageren  9. - 11. og 24. - 25.7. - 8., 14. - 15. og 28. - 29.
Træskæreren  10., 12., 21. og 28. - 30.18. - 19. og 23.
Kulsvieren   8. - 10.
     

Aktiviteter på Vikingeskibsmuseet sommeren 2025:

Gå ombord i langskibet
Vikingeskibet ‘Havhingsten fra Glendalough’ er åbent for besøgende 10 – 17

Se et krigsskib fra vikingetiden blive bygget
På bådeværftet bygger vi en rekonstruktion i fuld størrelse af vikingeskibet 'Skuldelev 5'.
De professionelle bådebyggere arbejder hver dag fra 10 - 17

Rundvisninger
11.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen (Engelsk, 50 min.)
12.00: Familierundvisning på Strandengen - Svend Tveskægs krigsfærd (DA/ENG)
12.00: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)
12.30: Rundvisning i Vikingeskibshallen (Engelsk, 50 min.)
13.30: Familierundvisning på Strandengen - Svend Tveskægs krigsfærd (DA/ENG)
14.30: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)

Byg båd-værksted på Bådeværftet:
Byg og test - er dit skib sødygtigt?
Værkstedet er åbent alle dage 10.30 – 17.00.
Du må bygge alle de både, du vil, når der er købt entrébillet.

Sejlture på fjorden
Vi tilbyder sejladser i traditionelle, nordiske træbåde på Roskilde Fjord.
Sejlturene kræver særlig billet, som kan købes online i forvejen eller i billetsalget.

Mød håndværkerne
Hver sommer sætter vi fokus på de håndværk, der omgiver vikingeskibene, og som var uundværlige for vikingetidens søfolk. 

Køb billetter online eller i billetsalget