Maritim teknologi
Ved bygningen og udrustningen af rekonstruerede fartøjer fra vikingetiden og middelalderen anvendes forskellige håndværk og en teknologisk viden, der i vid omfang er ved at forsvinde.
Som led i Vikingeskibsmuseets eksperimentelle virksomhed, arbejdes bevidst med at rekonstruere og vedligeholde de forsvundne eller næsten forsvundne maritimt relaterede teknologier:
Vikingetidens træværktøj og træteknologi havde mange lighedspunkter med den tidlige industrielle tidsalders, men også afgørende forskelle. Vikingerne brugte ved skibsbygningen hellere friskt end tørret tømmer. Tømmeret blev kløvet med økse idet saven ikke havde fundet plads i skibsbyggerens redskabskiste. Vikingetidens skibsbygger havde derfor andre muligheder og en anden produktivitet end i 1800-tallet.
Fremstillingen af tovværk blev ændredet markant i middelalderen, da hampen erstattede træbasten som det foretrukne materiale. Også vikingetidens sejldug, fortrinsvis fremstillet af uld, havde helt andre fremstillingsteknikker og egenskaber end de i senere tid dominerende lærredssejlduge. Både tovværksteknologi og sejldugsteknologi har derfor måttet rekonstrueres helt fra bunden i museets eksperimentalarkæologiske arbejde.