Sejladsforsøg med skibsrekonstruktioner
De fem vikingeskibe, der blev udgravet ud for Skuldelev i Roskilde fjord i 1962, har naturligvis været og er stadig centralt placeret i Vikingeskibsmuseets forskningsvirksomhed. Fra 1983 til 2004 er alle skibene blevet genskabt i fuld størrelse på museets værft. Grundlaget for denne bemærkelsesværdige proces er en særdeles indgående undersøgelse og rekonstruktion af de enkelte vrag.
Et formål med sejladsforsøgene er at bidrage til den øvrige arkæologiske og tekniske beskrivelse af skibene ved at redegøre for deres praktiske brug, og for hvilke muligheder denne brug har givet det samfund, der oprindeligt har fremstillet dem. Eller sagt med andre ord: Hvilken muligheder gav disse skibes konstruktion, lasteevne, sejlegenskaber og sødygtighed for datidens transport og kommunikation?
Et andet formål er at tilvejebringe et talmateriale for skibenes præstationer, der kan sammenlignes med data fra andre undersøgte skibstyper fra såvel vikingetid som andre tidsperioder. Et sådant talmateriale vil også kunne sammenlignes med samtidige skriftlige kilders oplysninger om rejsehastighed til søs.
Endelig har sejladsforsøgene også som formål at optræne skibenes besætninger i at håndtere de store åbne både og udføre sikre manøvrer i næsten al slags vejr med den for længst glemte og derfor uvante enkeltråsejlsteknik. Dette gælder naturligvis såvel ko- som stagvendinger under sejl, rebning, bjergning af sejl, bilægning, bjærgning af overbordfaldne og for krigs- og småskibenes vedkommende: Roning.
Den overordnede arbejdsmetode ved afviklingen af forsøgssejladserne er den “eksperimentelle arkæologi”. Den eksperimentelle del af arkæologien baseres på en manuel forskning og formidling, hvis ide er at synliggøre en materiel kulturgenstands teknologi og brug ved at rekonstruere den ved omhyggelig forskning i fuld størrelse, ved hjælp af originale arbejdsprocesser og kopier af originalt værktøj og endelig bruge den rekonstruerede genstand, således som man efter indgående undersøgelser formoder, at den oprindeligt har været brugt.
Det er altså nødvendigt at sejle for at kunne tolke fortidens skibes brug og betydning, ligesom man må sejle for at indøve og bevare det praktiske sømandskab, der er det nødvendige håndværk for at kunne håndtere sådanne skibe.
I praksis deles sejladsforsøgene op i to typer. Korte, standardiserede testsejladser fra samme base på land og længere forsøgsrejser over større havstrækninger. De forskellige skibstyper afprøves så vidt muligt i de farvande, de antages at have sejlet i oprindeligt.