Tudse Hage: En af verdens bedst bevarede stenalderbopladser under vand
En af de bedst bevarede undersøiske stenalderbopladser i verden ligger ved Tudse Hage ved udmundingen af Skælskør Fjord på Vestsjælland.
Bopladsen er mere end 7.000 år gammel og stammer fra ældre stenalder.
Området ved Tudse Hage rummer usædvanligt velbevarede og sjældne oldsager, men efter at have ligget trygt bevaret under metertykke lag af sand og dynd, truer erosion nu med at skylle alle spor væk.
Stenalder-Atlantis i fare for at forsvinde i havet for altid
Vikingeskibsmuseet kortlægger sammen med forskere fra Nationalmuseet området ved Tudse Hage og samtidig undersøge bevaringsforholdene omkring den 7.000 år gamle, undersøiske stenalderboplads fra Ertebøllekulturen.
De seneste undersøgelser har været finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens pulje for dyrknings- og erosionstruede lokaliteter, da kraftig erosion truer med at ødelægge bopladsens uvurderlige kulturarv.
Hidtil har ålegræsset beskyttet pladsen med sit tætte sammenfiltrede rodnet, men græsset forsvinder både her og mange andre steder i disse år. Samtidigt er erosionen øget på grund af forandringer i vejr og havforhold. Derfor undersøges dele af pladsen, og andre dele dækkes med sandsække.
7.000 år gamle blade er stadig friske og grønne
De sjældne fund fra området omfatter unikke genstande som redskaber af tak og knogler, rester af stammebåde, paddelårer og ikke mindst sjældne fund af velbevarede fiskeredskaber, som for eksempel en helt intakt åleruse, der i dag ligger nænsomt beskyttet under et lag af sandsække:
”Havet omkring Danmark gemmer på nogle af de bedst bevarede stenalderbopladser i verden. Men ved Tudse Hage er bevaringsforholdene særligt gode. Vi har blandt andet fundet omhyggeligt snoet, tynd snor. Og tæt ved snoren fandt vi grønne blade, der var ligeså grønne, som blade på træerne i det spæde danske forår på trods af, at de blev hugget fra træerne for 7.000 år siden,” fortæller museumsinspektør Morten Johansen, der er teamleder for marinarkæologiske undersøgelser på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Se video fra udgravningen herunder:
Marinarkæologen Klara Fiedler foretager udgravning på den spændende stenalderboplads ved Tudse Hage. I filmen ses, hvordan Klara Fiedler nænsomt udgraver et skrøbeligt stykke træ. Udgravningen foregår med et ejektorsug – en slags undervandsstøvsuger – som marinarkæologen bruger til at suge dynd og sand væk fra udgravningsområdet. Herefter optager arkæologen det udgravede stykke tømmer og placerer det på en plastikplade, omviklet med gaze. Nu kan det sjældne fund transporteres til ekspeditionsbåden, og for første gang i 7.000 år bryder fundet havspejlet. Foto: Andreas Kallmeyer Bloch / Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Spor af stenalderens teknologiske udvikling
Tudse Hage er ikke en nyopdagelse. Allerede i 1950'erne blev lokaliteten opdaget af en fritidsdykker, og siden har området været genstand for talrige udgravninger og undersøgelser.
Arkæologerne forventer i år at finde endnu flere spor af stenalderens dagligliv og måske få svar på, hvordan udviklingen af specialiseret fiske- og fangstteknologi ændrede menneskers liv for 7000 år siden:
”Undersøiske stenalderbopladser giver os helt nyt kendskab til, hvordan mennesker levede for 7-9.000 år siden. Her kan vi få indblik i den teknologiske udvikling og finde svar på store spørgsmål om, hvornår vi mennesker begyndte at lave både og benytte fiskeredskaber – en udvikling, der for alvor ændrede menneskers muligheder for at skaffe føde og skabe forbindelser på tværs af det stigende hav,” fortæller Morten Johansen.
Marinarkæolog Klara Fiedler undersøger det særlige lag, hvor de mange sjældne genstande fra stenalderfolket er bevaret. I denne del af området finder arkæologerne mange dyreknogler og tak, der er gevirer fra hjorte. Fundene kan fortælle om det livsgrundlag, som befolkningen i området havde for 7.000 år siden. Som del i det undervandarkæologiske arbejde, skal der laves en såkaldt 'profil', som er et lodret snit gennem de bevarede bopladslag. Profilen kan blandt andet fortælle arkæologerne, i hvor lang tid pladsen har været benyttet. Foto: Andreas Kallmeyer Bloch / Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Bopladsen ligger på to meters vand
Bopladsen ved Tudse Hage findes blot 50 meter fra kysten på 2-3,5 meters dybde og dækker et område på ca. 250 x 250 meter.
Bevaringsforholdene ved Tudse Hage har indtil nu været så optimale, at netop genstande af organisk materiale, der normalt ville være rådnet på land, er næsten intakte. Redskaber, råmaterialer og fortidsmenneskers personlige udstyr, der har ligget i ældgammelt dynd, fortæller om en verden, der blev begravet under vand efter istiden, hvor havet steg markant.
Kampen mod erosionen
Sporene er dog ved at blive visket ud, for erosionen ved Tudse Hage har været markant i de seneste år. Dele af bopladsen er blevet blotlagt af bølgernes kræfter, og marinarkæologerne har dokumenteret et så omfattende sedimenttab, at det skrøbelige bopladsmateriale er truet, forklarer Morten Johansen:
”Det er ikke længere blot en teoretisk risiko; erosionen er allerede i fuld gang. I 2023 dokumenterede vi ændringer i sedimentationen, og vi fandt flere fremeroderede genstande liggende frit på havbunden, blandt andet store, intakte kronhjortegevirer og et halvt hundekranie. Det fortæller os, at bopladslaget er under hurtig nedbrydning.”
Målet med undersøgelserne er derfor ikke blot at dokumentere selve bopladsen, men også at forstå, hvordan ændringer i strømforhold og erosion påvirker bevaringen af de enestående kulturlevn:
”Hver gang storme rammer området, løsnes endnu mere af det skjulte lag, og med det følger vores mulighed for at lære om fortidens teknologi, jagtmetoder og dagligliv,” understreger Morten Johansen.
Museerne samarbejder fortsat med fritidsdykkere om at holde øje med stenalderpladsen, og det er blandt andet på baggrund af deres tilbagevendende observationer, at arkæologerne ved, at der jævnligt blotlægges oldtidsfund i området.
Download Pressefotos
Fotos må bruges ved omtale af Tudse Hage med angivelse af fotograf / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
- tudse hage2024 andreas kallmeyer bloch.jpg 1 MB
Marinarkæolog Klara Fiedler undersøger det særlige lag, hvor de mange sjældne genstande fra stenalderfolket er bevaret. I denne del af området finder arkæologerne mange dyreknogler og gevirer. Gevirerne har været brugt som råmateriale til blandt andet fiskekroge og andet udstyr. Foto: Andreas Kallmeyer Bloch / Vikingeskibsmuseet i Roskilde
- Tudse Hage blade peter moe astrup.jpg 7 MB
Bopladsen ved Tudse Hage stammer fra ældre stenalder. Bevaringsforholdene i området er så gode, at 7.000 år gamle blade stadig er lige så grønne, som blade på træerne i det spæde danske forår. Foto: Peter Moe Astrup / Vikingeskibsmuseet
Link til video fra Tudse Hage udgravningen
Videoerneviser marinarkæolog Klara Fiedler, der er i gang med at undersøge det særlige lag, hvor de mange sjældne genstande fra stenalderfolket er bevaret. I denne del af området finder arkæologerne mange fund af organisk materiale. Disse typer genstande er meget sjældent bavaret til i dag. Video: Andreas Kallmeyer Bloch / Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
» Tryk her for at få linket til videoen med udgravningen af det skrøbelige træstykke
» Tryk her for at få linket til videoen, hvor arkæologen undersøger stratigrafien på pladsen
Fakta om undersøgelserne ved Tudse Hage i 2024:
Undersøgelserne foretages i et samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet, hvor Vikingeskibsmuseets marinarkæologer står for undervandsudgravningen, mens forskere fra Nationalmuseet fokuserer på erosionsovervågning og analyser af bevaringsforholdene.
Forskernes primære mål med undersøgelsen er at dokumentere de dele af bopladsen, som stadig er bevaret, før erosionen gør yderligere skade. Derudover vil de undersøge mulige strukturer og spor efter aktiviteter såsom jagt og fiskeri, som kan give ny indsigt i Ertebøllekulturens livsform.
Der vil også blive taget prøver til C14-datering, pollenanalyser og undersøgelser af mikroorganismer for at forstå materialernes bevaringsgrad.
Bopladsen ved Tudse Hage er dateret til Ertebøllekulturen (ca. 5400-3950 f.Kr.), og der kan potentielt også findes spor fra den endnu ældre Kongemosekultur (ca. 6400-5400 f.Kr.) på dybere vand.
Udgravningen er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens pulje for dyrknings- og erosionstruede lokaliteter, da kraftig erosion truer med at ødelægge bopladsens uvurderlige kulturarv.