Ugedagenes navne og betydning

Ugedagenes oprindelige navne og betydning i vikingetiden

Ugedagenes navne lyder meget nordiske: Tyrs dag, Odins dag, Thors dag.
Men faktisk er de fleste af ugedagenes navne oversættelser af latinske ugedagsnavne – og altså importeret fra syd.

Fra Solens dag til Månens dag

I dag starter ugen med månens dag, mandag og slutter med solens dag, søndag.
Tidligere var søndag ugens første dag og vaskedagen - lørdag - afsluttede ugen.

Romerske guder bliver til nordiske ugedagsnavne

Romerne opkaldte ugedagene efter Solen og Månen og fem planeter, som også var navnene på romerske guder. Guderne og planeterne var Mars, Merkur, Jupiter, Venus og Saturn.

I Norden blev det også Solen (søndag) og Månen (mandag), der lagde navn til ugens to første dage, og de romerske guder blev til fire af de nordiske guder med lighedstræk: 
Mars blev Tyr (tirsdag), Merkur blev Odin (onsdag), Jupiter blev Thor (torsdag) og Venus blev Frigg (fredag).
Lørdag kom uden for systemet: Den norrøne form 'laugardagr' betyder 'det varme vands dag' - der kan oversættes til 'vaskedag' eller 'vaskevandets dag'.

Så Tyrs dag, Odins dag og Thors dag er blot danske udgaver af latinske ugedagsnavne.

Søndag er solens dag - Sunnudagr

Sol er en gudinde i nordisk mytologi. Solens dag er med tiden blevet til søndag.
I runealfabetet betyder runen S sol.

Mandag er månens dag - Mánadagr

Navnet mandag kommer af 'måne'. På latin hedder måne 'luna', og det latinske kan stadig genkendes på fransk, hvor mandag hedder 'Lundí'.
I norden hed månen 'Mani', og det blev med tiden til mandag.
I nordisk mytologi skelnes der mellem to forskellige betydninger af månen.
Den ene er det kosmiske fænomen, og det andet er en egentlig mytisk person. Mandag var månens dag, og er opkaldt efter den mytiske person Måne.

Tirsdag er Tyrsdag - Tysdagr

Mars er en krigsgud, og det er den nordiske gud 'Tyr' eller 'Tír' også, og det er ham, der har lagt navn til tirsdag.
Tyr er i nordisk mytologi en af aserne.
Týr er primært kendt som rets-og krigsgud, men beskrives også som vis og modig.
T-runen var knyttet til Tyr.

Onsdag er Odins dag – Óðinsdagr

Merkur bliver sammenlignet med Odin, så det blev til onsdag.
Odin er i nordisk mytologi Frigg’s ægtemand og han er en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske mytologi.
Han er særligt forbundet med krigslykke, kongemagt, runemagt og visdom.

Torsdag er Thors dag - Þórsdagr

Jupiter ligner Thor, fordi de begge har at gøre med lyn og torden. Så dagen blev til Torsdag.
Thor er i nordisk mytologi Sifs ægtemand og var tordenguden.
Navnet Þórr (thor) er beslægtet med ordene torden og dunder, ligesom engelsk 'thunder' og tyske 'donner'.
Han rådede over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som dengang blandt andet var jætter og trolde.
Han er forbundet med styrke, aggressivitet og pålidelighed.

Fredag er Friggs dag - Frjádagr

Venus er kærlighedsgud, og det er Frigg - eller måske Freja, da man mener de to gudinder oprindeligt var den samme - så det blev til fredag.
Frigg er Odins hustru i nordisk mytologi.
Hun blev opfattet som gudinde for ægteskab.
Hun var også beskytter og hjælper ved traditionelt kvindearbejde, som vævning, syning og madlavning.

Lørdag er badedag - Laugardagr

Lørdag er ikke opkaldt efter nogen nordiske guder. Ordet lørdag stammer fra norrønt ordet laugardagr og men kendtes også, som sunnunótt.
Først del af ordet, ”laug” betyder ”bad” eller ”badevand”. Så lørdag er badedag, eller vaskedag, hvor man har vasket og badet.

På latin var lørdagen opkaldt efter Saturn (Ssturni), og det kan vi genkende i det engelseke sprog; Saturday.
sunnunótt betyder aftenen for søndagen og kan genkendes i det - i nogen egne af tyskland - ogfte brugte ord for lørdag: Sonnabend.