- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Vævning af et hørsejl til Gislingebåden
Hør har været brugt til at fremstille tekstiler i Skandinavien siden jernalderen. Det er et langt og indviklet arbejde at forvandle planterne til fibre, som først kan spindes og siden væves:
- Hørplanten høstes med håndkraft, så roden ikke ødelægges Hørren redes med en kam (knevles) for at fjerne frøkapslerne fra stråene
- Planterne lægges i vand i 1-2 uger eller på en eng i 4-8 uger (rødnes) for at løsne fibrene fra resten af stænglerne.
- Stænglerne skal tørre helt, inden de brækkes (brydes) for at frigøre den træagtige marv fra fibrene
- Fibrene bankes (skættes) for at fjerne de sidste små stykker marv
- Til sidst trækkes hørren gennem et bræt med flere rækker spidse jerntænder (en hegle) for at fjerne de allersidste urenheder og rede fibrene ud
- Hørren er nu klar til spinding
Det er første gang, museet fremstiller et håndvævet sejl af hør. Der er endnu ikke fundet rester af hørsejl fra jernalderen og vikingetiden, men andre arkæologiske fund viser, at hør er blevet dyrket og bearbejdet. Det tyder på, at hør blev brugt til at fremstille sejl for 1000 år siden.
Sejlet består af fem lange paneler, som syes sammen til det endelige sejl på 10 m2. Museets væver vil fremstille det ene af panelerne på en opretstående vægtvæv, de fire andre paneler bliver vævet af vævere fra Instituttet for Blinde og Svagtseende. Når sejlet er færdigt, skal det barkes med bark-afkog for at forebygge råd.