- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer

Tæt skov, strømmende floder og dybe dale
Jægerstenaldermenneskerne beboede et miljø domineret af tæt skov, gennemskåret af floder og vådområder, og bopladserne lå ofte tæt ved kysten. En kyst, der i dag ligger skjult adskillige meter under havets overflade.
Da bopladsen var beboet, var Storstrømmen en dyb dal med vandløb og vådområder, og marinarkæologernes fund vidner netop om, at fortidens mennesker levede af råvarer fra både skov og hav.
Bopladsfundet er en vigtig brik i et langt større puslespil.
”Vi ved ganske lidt om netop denne periodes kystbosættelse, netop fordi de ligger under vand. Derfor er de fund vi gør her, med til at fylde hullerne i vores viden om stenaldermenneskenes udnyttelse af det omgivende miljø og ressourcer”, forklarer Morten Johansen. ”Vi har massive fund af dyreknogler; alt fra større pattedyr, helt ned til de mindste fiskeknogler‐ og -skæl. Knoglerne giver os indblik i stenalderjægernes kost og jagtstrategier. Her på pladsen har kosten blandt andet stået på kronhjort, rådyr, vildsvin, hasselnødder og fisk. Nogle af stenalderjægernes byttedyr overrasker os noget mere; vi har fundet spor af vildkat, mosegris, pindsvind, odder, ræv og bæver”.