- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Det styrende element
I vikingetiden sad bådenes og skibenes ror i styrbord side (heraf navnet). Det gav forskellige udfordringer. Den ene var rorets udformning, den anden udfordring var rorets fastgørelse til skibet.
Det hører til sjældenhederne at skibene bliver fundet med et ror monteret, men sådan var det på de norske vikingeskibe fra Oseberg og Gokstad. På Gislingebåden derimod blev der desværre ikke fundet et sideror under udgravningen. Der er fundet forskellige løsfund af ror fra vikingetiden. Vi har endnu ikke besluttet os for hvilket ror vi skal kopiere til denne nye Gislingebåd.
Sideroret var næsten lige så effektiv som stævnroret. Stævnroret blev ”opfundet” på de nordiske skibe, senere i middelalderen. Siderorets fastgørelse til skroget var, på de større fartøjer, en udfordring som først blev løst efter rekonstruktioner af større skibe blev bygget og sejlet med sideror. Hampetov holdte ikke til rorets træk, fordi hampefibrene blev opløst af vandet der under sejladsen hele tiden skyller ind på tovværket. Dette blev løst efter vi begyndte at sejle med birketræsvidjer som rortov/vidjer. Men de havde dog den svaghed, specielt på de større skibe, at fastgørelsen til skroget stillede store krav til de materialer der blev brugt hertil.