Skuldelev 2

Skuldelev 2: Eksperimentalarkæologi i fuld skala

Rekonstruktionen af Havhingsten fra Glendalough

Mellem 2000 og 2004 byggede Vikingeskibsmuseet en rekonstruktion af langskibet Skuldelev 2 som et eksperimentalarkæologisk forsknings- og formidlingsprojekt.

Projektet er Vikingeskibsmuseets hidtil største eksperimentalarkæologiske forskningsprojekt og havde til formål at skabe ny viden om vikingetidens langskibe, materialer, værktøj, byggeprocesser, sejl, rig og sejladsegenskaber. Samtidig skulle projektet styrke forståelsen af den rolle, som langskibene spillede i vikingetidens samfund.

Rekonstruktionen fik navnet Havhingsten fra Glendalough.

Ved at bygge og senere sejle skibet kunne forskerne undersøge spørgsmål, som ikke kan besvares gennem det arkæologiske fund alene. Hvordan byggede vikingerne et 30 meter langt langskib? Hvor mange ressourcer krævede byggeriet? Hvordan fungerede skibet til søs? Rekonstruktionen gjorde det muligt at afprøve teorierne i praksis og skabe ny viden gennem erfaringer fra både byggeri og sejlads.

Projektet blev finansieret af en donation på 10 mio. kr. fra Tuborgfondet.

Fra arkæologisk fund til rekonstruktion

Skuldelev 2 er et 30 meter langt havgående krigsskib, en såkaldt 30-sesse med 60 årer og plads til en besætning på op til 80 mand. Skibet er bygget til sejlads på åbent hav og er kendetegnet ved en stærk og kompakt konstruktion med tætsiddende bundstokke, biter og tofter samt en skarp bund med opretstående kølbord.

Skuldelev 2 er det dårligst bevarede af de fem Skuldelevskibe. Kun omkring 25 procent af skibet, svarende til cirka 1.800 skibsdele, er bevaret. Fundet omfatter imidlertid skibets vigtigste konstruktive elementer og målepunkter, som gør det muligt at analysere skibets form, dimensioner og opbygning.

Blandt de bevarede dele er betydelige partier af bunden med bundstokke, knæ og langsgående forstærkninger, kølsvinet, agterstævnen samt dele af bordlægningen mod agterstævnen helt op til rælingshøjde. Hertil kommer en række detaljer, som giver viden om skibets konstruktion, herunder sideopbygningen i ro-området, indløbet ved forstævnen og placeringen af den agterste tofte.

De bevarede skibsdele giver et solidt grundlag for rekonstruktionsarbejdet, og tilsammen gør fundets konstruktive sammenhænge, mål og detaljer det muligt at rekonstruere skibets linjer, dimensioner og opbygning med stor sikkerhed.

Fra byggebedding til åbent hav

Byggeriet af rekonstruktionen af Skuldelev 2 involverede 15-20 bådebyggere fra Danmark, Færøerne, Norge og Ålandsøerne. Selve byggeriet tog omkring 27.000 arbejdstimer fordelt over fire år. Medregnes arbejdet med tjærebrænding, smedning, rebslagning, sejlfremstilling og andre specialiserede håndværk, omfattede projektet i alt omkring 40.000 arbejdstimer.

Projektet gav forskerne mulighed for at undersøge hvilke ressourcer, materialer, håndværksmæssige færdigheder og organisatoriske rammer der skulle til for at bygge et vikingetidens langskib.

Til rekonstruktionen blev der blandt andet anvendt 150 rummeter træ, 400 kg jern til nagler, 18 m³ fyrretræ til fremstilling af tjære, 3.000 meter tovværk af hamp og et råsejl på 112 m².

Byggeriet gav også ny indsigt i skibets konstruktion. Det 13 meter lange kølsvin og de mange kølsvinsknæ vidner om et teknisk avanceret skib, hvor vægt og styrke er nøje afbalanceret. Beregninger af samspillet mellem skrog, rig og ror dannede grundlag for rekonstruktionen af skibets 14,5 meter høje mast, 12 meter lange rå og 112 m² store sejl.

Da rekonstruktionen blev søsat den 4. september 2004, fik langskibet navnet Havhingsten fra Glendalough, og herefter fortsatte den eksperimentalarkæologiske forskning til søs. Træningssejladser og togtet mellem Roskilde og Dublin i 2007-2008 gjorde det muligt at afprøve skibet under realistiske forhold og skabe ny viden om langskibenes sejlegenskaber, besætning og anvendelse på åbent hav.