- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Ottar 1999 - 2000
I 1999 påbegyndtes byggeriet af Ottar, rekonstruktionen af det store havgående fragtskib fra Vestnorge. Under byggeriet finder bådebyggerne nogle særlige og ukendte øksespor på en bite. Værktøjssporene blev genkendt af en nordmand som sprett-telgjing. Det var en huggeteknik, især brugt til fyrretræ, og som krævede specielle økser. Teknikken efterlader et særligt mønster af hugspor, forskellig fra de teknikker bådebyggerne hidtil havde brugt. Når der 'sprettes', hugges øksen i træet i en svagt stump vinkel, bådebyggeren slapper derefter af i armen og lader øksen springe eller skære sig ud igen.
Vikingetidens værktøj
Byggeriet af Ottar gjorde bådebyggerne mere opmærksomme på at udforske huggeteknikker og værktøjsspor på originalskibene. Vi fik større bevidsthed om, at værktøj kan være udformet, slebet og brugt på forskellige måder.
Museet har i dag en omfattende samling af kopier af vikingetidens økser, høvle, bor, profilskrabere, knive, stemmejern, mejsler og hamre fra hele Norden.
Rekonstruktion af Skuldelev 1
Ottar kan ses i Museumshavnen. Rekonstruktionen har kraftige, fyldige former og mørkt-tjæret træ. Ottar er en rekonstrultion af Skuldelev 1, der var et stort havgående fragtskib.
» Skuldelev 1 kan ses i Vikingeskibshallen...
Sprett-telgjing
I Norge kan sprett-telgjing også findes på Osebergskibet fra vikingetiden, stavkirker og huse fra middelalderen. I Danmark er der spor efter huggeteknikken på Roskilde 5 skibet fra middelalderen.
» Læs mere om Osebergskibet...