- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Frederikssundjolle
- en lokal fjordjolle.
Bådebygger Ture M Møller og lærling Simon Day Larsen bygger en 17,3 fods Frederikssundsjolle.
En blæsende efterårsdag havde bådebyggerne lånt den nye Frederikssundsjolle, Anaselma af den nye ejer. De skulle ud for at teste grejet.
Masten var, som det ses på billedet lige tynd nok. Den blev efterfølgende udskiftet til en stivere, tykkere mast.
Båden nærmest fløj henover vandet.

Både storsejl og fok blev rebet

Hvis et bådskrog danner en bølgedal (et trug) mellem bovbølgen og hægbølgen, så er skroget oppe sit teoretiske maksimum. Teoretisk set kan farten øge, men så skal båden plane/op på bølgen og sejle.
Her er Anaselma oppe på sit maksimum, en 7-8 knob

Denne 17 fods jolle har rigeligt plads til 4-5 mand.
Men selv i friskt vejr kan den snilt håndteres af to mand, (med lidt erfaring!)

Frederikssundsjollens skarpe linier under vandlinien og fyldige linier over vandlinien, gør den på samme tid velsejlende og sødygtig.

Fribordet på Anaselma "ligger meget ud", det kan tydeligt ses der hvor Ture og Simon sidder. Her går skroget ikke lodret ned, men indunder, mod kølen. Det giver en masse bæring/opdrift, som det kan ses på billedet ovenover.
Det er rendyrket morskab, at sejle denne jolle!
