Fundet

Skuldelev 5 er det, vi kalder for et skibsfund og ikke et skibsvrag, og det er der en god grund til. Skuldelev 5 er nemlig ikke endt på bunden af Roskilde Fjord, fordi det gik ned i stormvejr. Sammen med de fire andre Skuldelevskibe, blev Skuldelev 5 sænket med vilje for at skabe en spærring i sejlranden ind til Roskilde.

Spærring af Roskilde Fjord

Spærringen blev formentlig etableret for enten at beskytte Roskilde by mod angreb fra søsiden eller for at kontrollere skibstrafikken ind og ud af Roskilde. Den blev anlagt i tre etaper. I den først fase, omkring 1060-70, blev Skuldelev 1, Skuldelev 3 og Skuldelev 5 slæbt ud på fjorden og sænket på tværs af den sejlrende, der i dag hedder Peberrenden.

Nogle år senere blev spærringen forstærket yderligere med to ekstra skibe, Skuldelev 2 og Skuldelev  6 - angiveligt fordi de første tre var begyndt at fragmenterer på grund af vand og vejr. I den sidste fase blev der tilføjet store pæle i området omkring spærringen.

Tilfældig placering

Alle fem skibe var godt brugte og slidte, da de blev sænket. Alle løsdele – dørk, ror, mast, sejl, rig og årer – var blevet fjernet. Det var altså kun selve skrogene, der blev anvendt til spærringen.

Skuldelev 5 blev sænket på den nordlige side af sejlrenden. Det ligger i en lidt underlig vinkel i forhold til både sejlrenden og de to andre skibe, måske fordi skibet gik på grund på det forkerte sted og var for besværligt at flytte på plads. De har formegentlig taget bundproppen ud, for at fylde skibet med vand og dermed sænket det, hvor det stod. 

Skibet lagde sig hurtigt ned på bagbordside, hvilket betød, at styrbordsiden var særlig udsat for den nedbrydende strøm i Fjorden. Derfor er styrbordsiden ikke ligeså godt bevaret som bagbordsiden. Et par år efter blev Skuldelev 6 sænket ovenpå Skuldelev 5, hvilket standsede nedbrydningen af de resterende dele af Skuldelev 5's skrog.

Bjergning og registrering

Udgravningen af alle fem Skuldelevskibe foregik over sommeren 1962. Alle Skuldelev 5's skibsdele – 270 enheder i alt – blev bjerget over 7 arbejdsdage. Hver enkelt skibsdel var dokumenteret i 1:1, og alle detaljer som værktøjsspor, nagle huller, flækker, brud, profiler, kanter osv. blev tegnet ind på gennemsigtig folie. Efter dokumentation blev alle skibsdele konserveret, før den endelige proces med at rekonstruere skibets form til udstilling kunne begynde.

Komplekst puslespil

At samle et skibsfund igen, efter flere hundrede år under vandet, er en kompliceret proces. Delene kan have været deformeret på grund af havbundens profil eller de mange sten, der blev brugt til at sænke skibene. Lange emner, som bordmateriale eller køl, kan have været brudt op i mange små stykker. Før et skibsfund kan udstilles, skal det samles, og det er et stort og komplekst puslespil.

Fakta om Skuldelev 5

Af et arkæologisk skibsfund at være, er Skuldelev 5 relativt velbevaret. Selvom kun ganske lidt af styrbordsiden har overlevet, og agterenden ikke er bevaret, var de resterende skibsdele nok til, at man kunne rekonstruere skibets form og størrelse:

  • Datering: Ca. 1030
  • Byggested: Danmark
  • Bevaret: Ca. 50 %
  • Materiale: Eg, fyr, ask og el
  • Længde: 17,3 meter
  • Bredde: 2,5 meter
  • Dybgang: 0,6 meter
  • Deplacement: 7,8 tons
  • Åre tal: 26 
  • Besætning: Ca. 30 mand
  • Sejlareal: 46 m2