Ansgar

Ansgar (ca. 800–865) var missionær for ærkebispesædet i Hamborg-Bremen, som havde Norden som missionsområde.

Der har nok været en del tyske/frankiske missionærer i Norden, men Ansgar er en af de få vi kender, især fordi der blev skrevet en såkaldt levnedsbeskrivelse om ham (en beskrivelse af hvad han har lavet og hvordan hans liv var). Man ville gerne have ham kåret til helgen efter hans død, derfor var det vigtigt at få nedskrevet hans livshistorie og alle de gerninger og bedrifter, han havde begået. Derfor skal man nok være lidt forsigtig med at tro på alt, hvad der står; måske har man overdrevet for at gøre det lettere at få ham helgenkåret.

Ansgar missionerede blandt saksere, daner og svenskere. Udover, at munkene selvfølgelig gerne ville omvende så mange som muligt til kristendommen, var det også vigtigt for den frankiske kejser at få omvendt nordboerne. Måske ville disse krigeriske naboer give færre problemer, hvis de var kristne.

Ansgars første missionsrejse var i 826, hvor han udbredte kristendommens budskab blandt saksere og muligvis danere i Sønderjylland. Men kort efter, ca. 830, rejste han til Sverige, hvor han især fik fodfæste i Birka. Ifølge Ansgars Levned omvendte han mange dér, og fik tilladelse til at bygge en kirke. Det er i så fald den første kirke i Norden.

Hjemme i Hamborg igen blev han efter et par år udnævnt til ærkebiskop over Hamborg stift, der også havde Norden som ansvarsområde. Herefter fungerede han især som diplomat, snarere end egentlig missionær, mellem den danske konge og den frankiske konge/kejser. Han fik tilladelse til at bygge kirke i både Hedeby og Ribe.

Ved Ansgars død i sygeseng i 865, havde kristendommen ikke fået noget egentligt fodfæste i Norden. Det var først med Harald Blåtand, (konge fra 958-986) at kristendommen virkelig fik fat.

Så når Ansgar er blevet kaldt for ”Nordens Apostel” er det nok lidt overdrevet.