Ships and Boats of the North

Vikingeskibsmuseet udforsker udvikling af både og skibe i Norden fra de ældste tider frem til tidlig moderne tid. Men skibsfund er ikke kun vigtige som kilder til skibsbygningskunstens historie – de er også vidnesbyrd om de samfund som producerede dem. Deres konstruktion afspejler de intentioner og behov, som de blev bygget for at imødekomme, og slid, reparationer, rester af ladninger og selv deres forlis- eller ophugningssted afspejler deres levede liv. Udforskningen af et skibsfund er derfor ikke afsluttet, før også analysen af skibets livshistorie er skrevet. Det enkelte skibsfund fortæller sin unikke historie, mens summen af dem alle fortæller samfundshistorie. 

Med den videnskabelige skriftserie Ships and Boats of the North bidrager Vikingeskibsmuseet til udforskningen af den nordiske fortids skibsbygning og søfart.

Nedenfor følger præsentationer af de hidtil syv udkomne bind i serien. 

’Skinboats of Greenland’ ved H. C. Petersen. Ships and Boats of the North 1. Roskilde 1986, 214 sider. ISBN 9788785180087. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseerne i Danmark og Grønland. Bogen er udgivet med støtte fra The Royal Greenland Foundation, The Danish Research Council for the Humanities, Kay Bojesens Fond, A.P. Møller og hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til Almene Formål & Tuborg-Fondet.

This book presents the Inuit knowledge of and experiences with the kayak and umiak for posterity. 

At the end of the 1920’s most boys were still raised to be hunters as soon as they were able to sit on their father’s and mother’s knees. Holding the small hands of the hunter-to-be, his parents taught him how to row, how to hold the harpoon, and how to throw it. But even then, there were many men who grew up without kayaks. Fishing was beginning to compete with hunting and many men chose rowboats rather than kayaks for that purpose. Fishing also meant jobs on land. In the course of the 1930’s even more kayaks were replaced by fishing dinghies. 

Many of the older generation deeply mourned the decline of the kayak. Some regarded the kayak so highly that they preferred to see it vanish completely rather than watch it change into a strange kind of fishing boat, used by men who had none of their forefathers’ skills and traditions. There were others, however, who consoled themselves with the thought that the kayak would be preserved in museums for the future. 

‘Viking-Age Ships and Shipbuilding in Hedeby/Haithabu and Schleswig’ ved Ole Crumlin-Pedersen. Med bidrag af Christian Hirte, Kenn Jensen og Susan Möller-Wiering. Ships and Boats of the North 2. Schleswig & Roskilde 1997, 328 sider. ISBN 8785180300. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet og Archäologisches Landesmuseum der Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseum, Schloss Gottorp. Bogen er udgivet med støtte fra Kulturstiftung des Landes Schleswig-Holstein, Danish National Research Foundation, Danish Research Council for the Humanities.   

This book investigate the finds of ships and boats as well as objects related to these from Viking-Age Hedeby. Hedeby was not only an important centre in the international trade-network of the Viking-Age, but also a building-site for specialised ships and boats of different standards and for different purposes. 

Hedeby was a meltingpot for impulses from many directions. Thus it would be expected that influences from all these sides would be traceable in the archaeological evidence for the building of boats and ships. To some degree this is indeed the case, even though the overwhelming part of the evidence seems to represent the shipbuilding traditions of the Danes. 

’Ladby. A Danish Ship-Grave from the Viking Age’ ved Anne C. Sørensen. Med bidrag af Vibeke Bischoff, Kenn Jensen og Peter Henrichsen. Ships and Boats of the North 3. Roskilde 2001, 293 sider. ISBN 8785189440. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet og Kertemindeegnens Museer. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation, The Danish Research Council for the Humanities, Ingeniør N.M. Knudsens Fond og Møllerens Fond.   

Skibsgraven fra Ladby hører til de store skibsgrave, som også tæller bådkammergraven fra Hedeby og skibsgravene fra Oseberg, Borre, Gokstad og Tune i Sydnorge, alle anlagt i 800- og 900-tallet. Graven, der befinder sig på en almindelig gravplads fra vikingetid, indeholder et rigt gravudstyr bestående af såvel genstande som dyr, og den er hidtil blevet dateret til 1. halvdel af 900-tallet ud fra fundet af et forgyldt samlestykke af bronze til et hundekobbelseletøj ornamenteret i Jellingstil. Graven har efterfølgende været udsat for en omfattende forstyrrelse, og da der tilsyneladende ikke var spor af den eller de afdøde, er forstyrrelsen forsøgt tolket som spor efter translatio, dvs. en flytning fra en hedensk til en kristen grav. 

Spørgsmålene vedrørende skibsgraven fra Ladby omfatter blandt andet gravens konstruktion, en mere præcis karakteristik af udvalgte dele af genstandsinventaret, lokaliseringen af den eller de gravlagte, gravens datering samt forstyrrelsens betydning og datering. Af mere overordnet karakter melder dernæst spørgsmålet om fundets kulturhistoriske placering sig. Hvordan skal dette fund forstås i forhold til gravpladsen umiddelbart ved siden af, til det lokale område, til Fyn og til det øvrige Sydskandinavien og Kattegatsområdet i perioden omkring år 900? 

Bogen svarer på ovennævnte spørgsmål. For genstands- og knoglematerialets vedkommende foretages diverse analyser: røntgenfotografering og -fluorescensanalyse, acceleratordatering, vedanatomisk og antropologisk bestemmelse samt tekstil-, fiber- og tovværksanalyse, og sideløbende sammenlignes skibsgraven med lignende samtidige fund og med vikingetidsgrave generelt, fortrinsvis fra det sydskandinaviske område. For at opnå en større forståelse af baggrunden for skibsgravens tilstedeværelse foretages en undersøgelse af gravpladsen ved skibsgraven og den mulige tilhørende bosættelse samt af bebyggelsesudviklingen i lokalområdet fra omkring Kristi fødsel til tidlig middelalder. 

Kompleksitet er det mest iøjnefaldende aspekt ved skibsgraven fra Ladby, der både fremviser stor rejseaktivitet og træk, der kan forklares på lokal baggrund. Genstandsinventaret viser forbindelser såvel internt på Fyn som overregionalt inden for det skandinaviske område samtidig med, at det afspejler tilhørsforholdet til et elitært miljø karakteriseret ved en ensartet demonstration af rigdom og magt. Nordøstfyn har en central placering ved Kattegat og dermed til søværts rejseruter både inter- og overregionalt. Kerteminde Fjord og Kertinge Nor har været af stor betydning for adgangen til og fra Odense, og den afdøde i skibsgraven kan have fungeret som den kontrollerende instans i denne forbindelse. På denne baggrund kan vi opnå en større forståelse af den afdøde i skibsgraven fra Ladby, for hvem skibet formentlig har været af altafgørende betydning for opretholdelsen af en betydningsfuld position i vikingetidens samfund. 

'The Skuldelev Ships I. Topography, Archaeology, History, Conservation and Display´, af Crumlin-Pedersen, Ole & Olaf Olsen (eds) 2002:  Ships and Boats of the North 4.1. Roskilde, 360 sider. ISBN 8785180467. Bogen er udgivet i fællesskab af Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation og The Danish Research Council for the Humanities.  

I denne bog præsenterer de samlede resultater af arbejdet med Skuldelevfundet, en sejlspærring fra 1000-tallet i Roskilde Fjord med fem skibe af meget forskellig art og oprindelse. 

Roskilde Fjords geologiske historie udforskes detaljeret, idet at kendskabet hertil er en nødvendig forudsætning for at forstå den topografiske situation udfor Skuldelev, hvor skibene blev sænket i den ene af fjordens sejlrender, Peberrenden. 

Fundets udgravningshistorie, de anvendte dokumentationsmetoder samt skibsdeles konservering og udstilling beskrives også detaljeret i bogen, og bogen rundes af med en dybtgående beskrivelse og analyse af de fem skibe ud fra de bevarede vrag. Konklusionerne herfra om de enkelte skibes alder, oprindelse, funktion og individuelle historie anvendes i afslutningsvis til at præsentere skibene i deres historiske kontekst. 

'Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age Warship in Context', af Crumlin-Pedersen, Ole & Athena Trakadas (eds) 2003. Ships and Boats of the North 5. Roskilde, 293 sider. ISBN 8785180521. Bogen er udgivet i fællesskab af Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet i samarbejde med Hjortspringbådens Laug. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation og The Danish Research Council for the Humanities.  

Bogen behandler våbenofferfundet fra 300-tallet f. Kr. fra Hjortspring Mose på Als i Sønderjylland med hovedvægten lagt på den oprindeligt 18-20 m lange plankebåd, der udgør fundets hovedelement. Først beskrives fundets udgravningshistorie hvorefter bådens konserverings-, restuarerings- og udstillingshistorik udfoldes. 

Bogens følgende kapitler beskriver arbejdet med at bygge en rekonstruktion af bådfundet og efterfølgende foretage test sejladser med rekonstruktionen. Bogen afrundes med en detaljeret analyse af bådfundets skibs- og samfundshistoriske kontekst.        

‘The Renaissance Shipwrecks from Christianshavn. An archaeological and architectural study of large cargo vessels in Danish waters, 1580-1640’ ved Christian P.P. Lemée. Ships and Boats of the North 6. Roskilde 2006, 271 sider. ISBN 8785180343. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra Nordea Danmark Fonden, A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950, Augustinus Fonden, Københavns Skipperforening, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond og Farumgaard-Fonden. 

Bogen præsenterer resultaterne af et bygningsarkæologisk studium af skibsbygningsmetoder i Nordvesteuropa i perioden mellem 1580 og 1640, baseret på analysen af otte skibsvrag udgravet i den forhenværende Grønnegaard Havn på Christianshavn. 

Resultatet af de skibsarkæologiske undersøgelser og den efterfølgende analyse af de største vrag viser, at skibsbygningsmetoderne som anvendtes i det nordvestlige Europa var meget anderledes end dem der anvendtes i det sydlige Europa (ofte benævnt det Iberiske-Atlantiske område).

De historiske kilder peger på en stærk Iberisk-Atlantisk indflydelse på det statskontrollerede danske skibsbyggeri, gennem de skotske og engelske skibsbyggere der virkede for Kronen og som anvendte den engelske skeletbaserede skibsbygningsmetode. I kontrast giver de arkæologiske kilder spor, som peger mod at det private skibsbyggeri anvendte skalbaserede skibsbygningsmetoder. Selv om Kronen regelmæssigt tilkaldte skibsbyggere fra hele landet for at vedligeholde orlogsflådens skibe, kan disse meget vel have været i stand til at arbejde efter begge metoder. Men, som det angives af senere kilder, synes de danske skibsbyggere stadig at anvende en hollandsk inspireret skalbygningsmetode helt op til midten af 1800-tallet.

‘Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250. Evidence of specialised merchant seafaring prior the Hanseatic Period’ ved Anton Englert. Med bidrag fra Ole Crumlin-Pedersen, Aoife Daly, Tinna Damgård-Sørensen, Carsten Jahnke, Michael R. Kristiansen, Hans Joachim Kühn, Ole Magnus & Susan Möller-Wiering. Ships and Boats of the North 7. Roskilde 2015, 378 sider. ISBN 978-87-85180-53-7. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, The Danish National Research Foundation, Farumgaard-Fonden. 

Bogen behandler de arkæologiske vidnesbyrd om store lastskibe i danske farvande mellem 1000 og 1250 og bruger dem som vigtige indikatorer for professionel søhandel i det middelalderlige Danmark, før hanseatiske købmænd begyndte at dominere søhandelen. 

Skibenes ejere var sandsynligvis indflydelsesrige medlemmer af det danske samfund. Skibsejernes velstand og samfundsmæssige status har formodentlig svaret til deres skibes imponerende størrelse. I forhold til teorien om en ”europæisering” af perifere regioner omkring en tidligere frankisk kerne af det latinske Europa i højmiddelalderen kan den blotte eksistens i 1000- og 1100-årene af en klasse af danskbyggede lastskibe i nordisk stil med 50-60 tons lasteevne ses som et element af en omstilling, der samtidig fastholdt kulturel identitet, tradition og politisk uafhængighed. 

Fremkomsten af den søgående kogge i det danske rige i midten af 1100-årene signalerer begyndelsen på en dynamisk blomstringstid, da Danmark under kongerne Valdemar den Store, Knud VI og Valdemar Sejr fremtrådte som en ”nogenlunde europæiseret magt” inden for semiperiferien af et ”katolsk verdenssystem”. Danmark koncentrerede og konsoliderede sin verdslige og kirkelige magt, erobrede den sydlige Østersøkyst, Lübeck og det nordlige Estland og udnyttede derved sin position som omdrejningspunkt for Nordsøens og Østersøens transportzoner. 

Fremtidig arkæologisk forskning vil formentlig kaste mere lys over den tidlige hanseatiske søfart i danske farvande og de skibstyper, der blev brugt af danske og tyske købmænd i 1200-årene. For at undersøge omfang og betydning af dansk og tysk handel samt de øvrige østersønationers søfart i middelalderen er det nødvendigt både at opmuntre og styrke det professionelle studium og bevaringen af kulturarven i hele Østersøområdet. Den nuværende æra af europæisk integration og modernisering byder på et hidtil ukendt potentiale for såvel bevaring som ødelæggelse af kulturelle levn.