Ships and Boats of the North

Vikingeskibsmuseet udforsker udvikling af både og skibe i Norden fra de ældste tider frem til tidlig moderne tid. Men skibsfund er ikke kun vigtige som kilder til skibsbygningskunstens historie – de er også vidnesbyrd om de samfund som producerede dem. Deres konstruktion afspejler de intentioner og behov, som de blev bygget for at imødekomme, og slid, reparationer, rester af ladninger og selv deres forlis- eller ophugningssted afspejler deres levede liv. Udforskningen af et skibsfund er derfor ikke afsluttet, før også analysen af skibets livshistorie er skrevet. Det enkelte skibsfund fortæller sin unikke historie, mens summen af dem alle fortæller samfundshistorie. 

Med den videnskabelige skriftserie Ships and Boats of the North bidrager Vikingeskibsmuseet til udforskningen af den nordiske fortids skibsbygning og søfart.

Nedenfor følger præsentationer af de hidtil syv udkomne bind i serien. 

’Skinboats of Greenland’ ved H. C. Petersen. Ships and Boats of the North 1. Roskilde 1986, 214 sider. ISBN 9788785180087. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseerne i Danmark og Grønland. Bogen er udgivet med støtte fra The Royal Greenland Foundation, The Danish Research Council for the Humanities, Kay Bojesens Fond, A.P. Møller og hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til Almene Formål & Tuborg-Fondet.

Denne bog præsenterer inuitternes viden om og erfaringer med kajakken og umiakken.

I slutningen af 1920'erne blev de fleste drenge stadig opdraget til at blive jægere, så snart de var i stand til at sidde på deres fars og mors knæ. Forældrene holdt den kommende jægers små hænder og lærte ham at ro, at holde harpunen og at kaste den. Men selv dengang var der mange mænd, der voksede op uden kajakker. Fiskeriet var begyndt at konkurrere med jagten, og mange mænd valgte robåde frem for kajakker til det formål. Fiskeri betød også arbejde på land. I løbet af 1930'erne blev endnu flere kajakker erstattet af fiskerjoller.

Mange fra den ældre generation sørgede inderligt over kajakkens tilbagegang. Nogle værdsatte kajakker så højt, at de hellere så den forsvinde helt end at se den blive forvandlet til en mærkelig form for fiskerbåd, brugt af mænd, der ikke havde deres forfædres færdigheder og traditioner. Andre trøstede sig med tanken om, at kajakken ville blive bevaret på museer i fremtiden.

‘Viking-Age Ships and Shipbuilding in Hedeby/Haithabu and Schleswig’ ved Ole Crumlin-Pedersen. Med bidrag af Christian Hirte, Kenn Jensen og Susan Möller-Wiering. Ships and Boats of the North 2. Schleswig & Roskilde 1997, 328 sider. ISBN 8785180300. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet og Archäologisches Landesmuseum der Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseum, Schloss Gottorp. Bogen er udgivet med støtte fra Kulturstiftung des Landes Schleswig-Holstein, Danish National Research Foundation, Danish Research Council for the Humanities.   

Denne bog undersøger fund af skibe og både samt genstande relateret til disse fra vikingetidens Hedeby. Hedeby var ikke kun et vigtigt center i vikingetidens internationale handelsnetværk, men også et byggested for specialiserede skibe og både af forskellig standard og til forskellige formål.

Hedeby var en smeltedigel med impulser fra mange forskellige retninger. Derfor ville man forvente, at påvirkninger fra alle disse områder ville kunne spores i de arkæologiske levn efter bygningen af fartøjerne. Til en vis grad er det også tilfældet, selv om den overvældende del af bevismaterialet ser ud til at repræsentere danernes skibsbygningstraditioner.

’Ladby. A Danish Ship-Grave from the Viking Age’ ved Anne C. Sørensen. Med bidrag af Vibeke Bischoff, Kenn Jensen og Peter Henrichsen. Ships and Boats of the North 3. Roskilde 2001, 293 sider. ISBN 8785189440. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet og Kertemindeegnens Museer. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation, The Danish Research Council for the Humanities, Ingeniør N.M. Knudsens Fond og Møllerens Fond.   

Skibsgraven fra Ladby hører til de store skibsgrave, som også tæller bådkammergraven fra Hedeby og skibsgravene fra Oseberg, Borre, Gokstad og Tune i Sydnorge, alle anlagt i 800- og 900-tallet. Graven, der befinder sig på en almindelig gravplads fra vikingetid, indeholder et rigt gravudstyr bestående af såvel genstande som dyr, og den er hidtil blevet dateret til 1. halvdel af 900-tallet ud fra fundet af et forgyldt samlestykke af bronze til et hundekobbelseletøj ornamenteret i Jellingstil. Graven har efterfølgende været udsat for en omfattende forstyrrelse, og da der tilsyneladende ikke var spor af den eller de afdøde, er forstyrrelsen forsøgt tolket som spor efter translatio, dvs. en flytning fra en hedensk til en kristen grav. 

Spørgsmålene vedrørende skibsgraven fra Ladby omfatter blandt andet gravens konstruktion, en mere præcis karakteristik af udvalgte dele af genstandsinventaret, lokaliseringen af den eller de gravlagte, gravens datering samt forstyrrelsens betydning og datering. Af mere overordnet karakter melder dernæst spørgsmålet om fundets kulturhistoriske placering sig. Hvordan skal dette fund forstås i forhold til gravpladsen umiddelbart ved siden af, til det lokale område, til Fyn og til det øvrige Sydskandinavien og Kattegatsområdet i perioden omkring år 900? 

Bogen svarer på ovennævnte spørgsmål. For genstands- og knoglematerialets vedkommende foretages diverse analyser: røntgenfotografering og -fluorescensanalyse, acceleratordatering, vedanatomisk og antropologisk bestemmelse samt tekstil-, fiber- og tovværksanalyse, og sideløbende sammenlignes skibsgraven med lignende samtidige fund og med vikingetidsgrave generelt, fortrinsvis fra det sydskandinaviske område. For at opnå en større forståelse af baggrunden for skibsgravens tilstedeværelse foretages en undersøgelse af gravpladsen ved skibsgraven og den mulige tilhørende bosættelse samt af bebyggelsesudviklingen i lokalområdet fra omkring Kristi fødsel til tidlig middelalder. 

Kompleksitet er det mest iøjnefaldende aspekt ved skibsgraven fra Ladby, der både fremviser stor rejseaktivitet og træk, der kan forklares på lokal baggrund. Genstandsinventaret viser forbindelser såvel internt på Fyn som overregionalt inden for det skandinaviske område samtidig med, at det afspejler tilhørsforholdet til et elitært miljø karakteriseret ved en ensartet demonstration af rigdom og magt. Nordøstfyn har en central placering ved Kattegat og dermed til søværts rejseruter både inter- og overregionalt. Kerteminde Fjord og Kertinge Nor har været af stor betydning for adgangen til og fra Odense, og den afdøde i skibsgraven kan have fungeret som den kontrollerende instans i denne forbindelse. På denne baggrund kan vi opnå en større forståelse af den afdøde i skibsgraven fra Ladby, for hvem skibet formentlig har været af altafgørende betydning for opretholdelsen af en betydningsfuld position i vikingetidens samfund. 

'The Skuldelev Ships I. Topography, Archaeology, History, Conservation and Display´, af Crumlin-Pedersen, Ole & Olaf Olsen (eds) 2002:  Ships and Boats of the North 4.1. Roskilde, 360 sider. ISBN 8785180467. Bogen er udgivet i fællesskab af Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation og The Danish Research Council for the Humanities.  

I denne bog præsenterer de samlede resultater af arbejdet med Skuldelevfundet, en sejlspærring fra 1000-tallet i Roskilde Fjord med fem skibe af meget forskellig art og oprindelse. 

Roskilde Fjords geologiske historie udforskes detaljeret, idet at kendskabet hertil er en nødvendig forudsætning for at forstå den topografiske situation udfor Skuldelev, hvor skibene blev sænket i den ene af fjordens sejlrender, Peberrenden. 

Fundets udgravningshistorie, de anvendte dokumentationsmetoder samt skibsdeles konservering og udstilling beskrives også detaljeret i bogen, og bogen rundes af med en dybtgående beskrivelse og analyse af de fem skibe ud fra de bevarede vrag. Konklusionerne herfra om de enkelte skibes alder, oprindelse, funktion og individuelle historie anvendes i afslutningsvis til at præsentere skibene i deres historiske kontekst. 

'Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age Warship in Context', af Crumlin-Pedersen, Ole & Athena Trakadas (eds) 2003. Ships and Boats of the North 5. Roskilde, 293 sider. ISBN 8785180521. Bogen er udgivet i fællesskab af Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet i samarbejde med Hjortspringbådens Laug. Bogen er udgivet med støtte fra The Danish National Research Foundation og The Danish Research Council for the Humanities.  

Bogen behandler våbenofferfundet fra 300-tallet f. Kr. fra Hjortspring Mose på Als i Sønderjylland med hovedvægten lagt på den oprindeligt 18-20 m lange plankebåd, der udgør fundets hovedelement. Først beskrives fundets udgravningshistorie hvorefter bådens konserverings-, restuarerings- og udstillingshistorik udfoldes. 

Bogens følgende kapitler beskriver arbejdet med at bygge en rekonstruktion af bådfundet og efterfølgende foretage test sejladser med rekonstruktionen. Bogen afrundes med en detaljeret analyse af bådfundets skibs- og samfundshistoriske kontekst.        

‘The Renaissance Shipwrecks from Christianshavn. An archaeological and architectural study of large cargo vessels in Danish waters, 1580-1640’ ved Christian P.P. Lemée. Ships and Boats of the North 6. Roskilde 2006, 271 sider. ISBN 8785180343. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra Nordea Danmark Fonden, A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950, Augustinus Fonden, Københavns Skipperforening, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond og Farumgaard-Fonden. 

Bogen præsenterer resultaterne af et bygningsarkæologisk studium af skibsbygningsmetoder i Nordvesteuropa i perioden mellem 1580 og 1640, baseret på analysen af otte skibsvrag udgravet i den forhenværende Grønnegaard Havn på Christianshavn. 

Resultatet af de skibsarkæologiske undersøgelser og den efterfølgende analyse af de største vrag viser, at skibsbygningsmetoderne som anvendtes i det nordvestlige Europa var meget anderledes end dem der anvendtes i det sydlige Europa (ofte benævnt det Iberiske-Atlantiske område).

De historiske kilder peger på en stærk Iberisk-Atlantisk indflydelse på det statskontrollerede danske skibsbyggeri, gennem de skotske og engelske skibsbyggere der virkede for Kronen og som anvendte den engelske skeletbaserede skibsbygningsmetode. I kontrast giver de arkæologiske kilder spor, som peger mod at det private skibsbyggeri anvendte skalbaserede skibsbygningsmetoder. Selv om Kronen regelmæssigt tilkaldte skibsbyggere fra hele landet for at vedligeholde orlogsflådens skibe, kan disse meget vel have været i stand til at arbejde efter begge metoder. Men, som det angives af senere kilder, synes de danske skibsbyggere stadig at anvende en hollandsk inspireret skalbygningsmetode helt op til midten af 1800-tallet.

‘Large Cargo Ships in Danish Waters 1000-1250. Evidence of specialised merchant seafaring prior the Hanseatic Period’ ved Anton Englert. Med bidrag fra Ole Crumlin-Pedersen, Aoife Daly, Tinna Damgård-Sørensen, Carsten Jahnke, Michael R. Kristiansen, Hans Joachim Kühn, Ole Magnus & Susan Möller-Wiering. Ships and Boats of the North 7. Roskilde 2015, 378 sider. ISBN 978-87-85180-53-7. Bogen er udgivet af Vikingeskibsmuseet. Bogen er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, The Danish National Research Foundation, Farumgaard-Fonden. 

Bogen behandler de arkæologiske vidnesbyrd om store lastskibe i danske farvande mellem 1000 og 1250 og bruger dem som vigtige indikatorer for professionel søhandel i det middelalderlige Danmark, før hanseatiske købmænd begyndte at dominere søhandelen. 

Skibenes ejere var sandsynligvis indflydelsesrige medlemmer af det danske samfund. Skibsejernes velstand og samfundsmæssige status har formodentlig svaret til deres skibes imponerende størrelse. I forhold til teorien om en ”europæisering” af perifere regioner omkring en tidligere frankisk kerne af det latinske Europa i højmiddelalderen kan den blotte eksistens i 1000- og 1100-årene af en klasse af danskbyggede lastskibe i nordisk stil med 50-60 tons lasteevne ses som et element af en omstilling, der samtidig fastholdt kulturel identitet, tradition og politisk uafhængighed. 

Fremkomsten af den søgående kogge i det danske rige i midten af 1100-årene signalerer begyndelsen på en dynamisk blomstringstid, da Danmark under kongerne Valdemar den Store, Knud VI og Valdemar Sejr fremtrådte som en ”nogenlunde europæiseret magt” inden for semiperiferien af et ”katolsk verdenssystem”. Danmark koncentrerede og konsoliderede sin verdslige og kirkelige magt, erobrede den sydlige Østersøkyst, Lübeck og det nordlige Estland og udnyttede derved sin position som omdrejningspunkt for Nordsøens og Østersøens transportzoner. 

Fremtidig arkæologisk forskning vil formentlig kaste mere lys over den tidlige hanseatiske søfart i danske farvande og de skibstyper, der blev brugt af danske og tyske købmænd i 1200-årene. For at undersøge omfang og betydning af dansk og tysk handel samt de øvrige østersønationers søfart i middelalderen er det nødvendigt både at opmuntre og styrke det professionelle studium og bevaringen af kulturarven i hele Østersøområdet. Den nuværende æra af europæisk integration og modernisering byder på et hidtil ukendt potentiale for såvel bevaring som ødelæggelse af kulturelle levn.

The Faroese Boat - Boatbuilders, craftsmanship, and the use of clinker-built boats in the Faroese Islands, 1830-1975’ by Morten Gøthche. Ships and Boats of the North, Volume 8. Roskilde 2023. 361 pages. ISBN 978-87-85180-76-6. The book is published with support from: Boghandler Henning Clausens Fond, Dansk-Færøsk kulturfond, Hiddenfjord, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond & Mentanargrunnur Landsins.

Den færøske båd er udviklet og tilpasset de særlige sejladsforhold omkring Færøerne, som består af stærke strømme og pludselige vindstød. Båden blev primært brugt som robåd, men kunne også sejles med sejl. Den blev bygget i forskellige størrelser, og bådebyggerne var altid afhængige af materialer importeret fra udlandet suppleret med brug af drivtømmer til forskellige båddele.

Dette bind præsenterer byggeprocessen og brugen af den færøske båd. Den viser bådens store betydning for det færøske samfund, da den blev brugt til fiskeri og transport af mennesker og varer. Byggeprocessen, håndværket og sømandskabet gennemgås i detaljer, og de færøske øers maritime historie fra vikingetiden til 1970'erne præsenteres.

Ships and Boats of the North, Volume 9 & Norske Oldfunn, Volume XXXIV. Roskilde 2023. 294 sider. ISBN 978-87-85180-77-3. Bogen er udgivet med støtte fra: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Eilif Holtes Allmennyttige Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Slots- og Kulturstyrelsen.

Osebergskibet fra 820 AD er verdens bedst bevarede vikingeskib, overdådigt udsmykket med udskæringer i forstævn og agterstævn. Derudover er det det ældst bevarede nordiske skib med klare spor efter sejl og rig. Men skibets tilsyneladende spinkle konstruktion har lige siden det blev udgravet i 1904 i en gravhøj lidt nordøst for Tønsberg i Norge, været omdiskuteret. For var Osebergskibet udelukkende bygget til at udstråle magt og rigdom? Og var det kun bygget til sejlads i indre og rolige farvande? Eller er det et teknisk overlegent skib, bygget til havsejlads i al slags vejr? En fuldskala rekonstruktion af skibet, bygget ud fra det originale skib som det står opstillet i museet Vikingeskibshuset i Oslo, viste sig at mangle kritiske sejlegenskaber. Det sejlede sig selv ned i 1987.

I denne bog redegør Vibeke Bischoff for, gennem omfattende opmålinger, scanninger, analyser og med en helt ny rekonstruktion – både som model og i et nyt fuldskalaskib - at Osebergskibet er en gennemtænkt, stærk konstruktion på et meget højt teknisk niveau. Vibeke Bischoff arbejde viser, at Osebergskibet ikke kun er et storslået symbol på magt og rigdom, men også et unikt sejlskib – en afgørende repræsentant for nordisk skibsbyggeri og søfart i vikingetiden.