Søslagets gang

Om aftenen den 11. oktober 1644 ankom en svensk‐nederlandsk flåde på hele 42 skibe til farvandet syd for Lolland. Den danske øverstbefalende, admiral Pros Mund, var - på trods af de ringe udsigter til sejr -  fast besluttet på at engagere den overlegne fjende.

Det var dog blevet så sent på aftenen, at kampen måtte udsættes til dagen efter.

Tidligt fra morgenstunden den 12. oktober viste vejret sig fra sin værste side, og resten af dagen tilbragte de to flåder for anker i Femern Bælt, blot få kilometer fra hinanden.

13. oktober 1644

Omkring klokken 10 om formiddagen den 13. oktober var uvejret drevet over, og de to flåder lettede begge anker i den lette vind.

De større skibe i de to flåder kom hurtigt inden for skudvidde af hinanden og kampen begyndte. Det svenske admiralskib Smålands Lejon blev tidligt så skadet, at det måtte trække sig fra slaget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flagskibet falder i fjendens hænder

Kort herefter angreb de svenske skibe Regina og Göteborg det danske admiralskib Patentia, som de erobrede. I kamphandlingerne faldt den danske admiral Pros Mund. 

De mindre danske fartøjer var de svenske og nederlandske skibe underlegne og de forsøgte at trække sig tilbage fra slaget. Men de nederlandske skibe eftersatte, og kampene fortsatte.

Flydende 'brandbomber' sættes ind i slaget

Svenskerne sendte en 'brander', Meerman, mod det danske orlogsskib Lindormen, der hurtigt antændtes og sprængte.

» Vikingeskibsmuseet fortog marinarkæologiske undersøgelser på Lindormen i 2012. Du kan læse hele rapporten her...

Sidste admiralskib erobres 

Det svenske skib New Fortuna erobrede det danske admiralskib Oldenborg, hvilket fik det sidste danske admiralskib Tre Løver til at forsøge at trække sig tilbage. Tre løver bliver forfulgt af hele tre skibe JupiterPatentia - der nu fungerede, som svensk skib efter erobringen fra den danske flåde - og Swarte Arent.

Tre Løver var brudt ud af den sluttede formation – sandsynligvis for at mindske truslen fra de svenske brandere, som allerede havde vist deres værd.

Den danske flåde sænker Swarte Arent

Udfaldet tiltrak sig både opmærksomhed og ild fra flere danske fartøjer, men alligevel fik Swarte Arent kæmpet sig op på siden af Tre Løver.
Her kom Swarte Arent dog hurtigt til kort over for det større skibs overlegne bevæbning, og blev som det eneste svensk‐nederlandske tab ved slaget sendt til bunden af en bredside på klos hold.

Trods heldet med at sænke Swarte Arent, blev Tre Løver erobret af de nederlandske tropper. 

» Vikingeskibsmuset foretog marinarkæologiske undersøgelse af Swarte Arent i 2012. Du kan læse hele rapporten fra undersøgelserne her ...

De mindre danske fartøjer Tu LøverHavhesten og Fides blev fanget af de nederlandske skibe Jupiter og Groote Dolphijn.

Strandede skibe forsvares fra land

Ud på eftermiddagen blev de danske skibe NeptunusNellebladetStormarn og Kronet Fisk presset ind på den Lollandske kyst og stod på grund. De nederlandske skibe trak dem senere fri og erobrede dermed også disse skibe. 

Delfin, MarkattenHöjenhald og en unavngiven galeoth blev også sat på grund, men blev beskyttet af kanonild fra landbatterier inde på land.

Orlogsskibet Delmenhorst blev sat på grund og brød i brand efter at have været ramt af af den svenske 'brander' Lilla Delfin.

» Vikingeskibsmuseet udegravede i sommeren 2020 orlogskibet Delmenhorst. Læs mere om orlogsskibets endeligt her ...

Kun Pelikan og Lammet lykkedes det for at flygte og nå til København den 17. oktober.