Knud den Store

- konge af Danmark (1018-1035), England (1016-1035) og Norge (1028-1030).

Knud var søn af kong Svend Tveskæg (960–1014) og deltog allerede som ganske ung i faderens vikingetogter i England. Efter Svends død i 1014 blev Knud tilbage i England som leder af den danske hær, men måtte dog flygte tilbage til Danmark, hvor hans bror, Harald lige var blevet kronet. Harald hjalp Knud med at samle en kæmpe flåde som han kan generobre England med. Så i 1015 sejler Knud til England med en flåde på 160 skibe og flere tusind krigere. To år sene ved den engelske kong Æthelreds død, blev han konge over England.

Imens var hans bror Harald II konge af Danmark, men da han døde i 1018, blev Knud også kronet til konge af Danmark. Han formåede at beholde magten i begge lande og i en periode kontrollere han også dele af Norge og Sverige. Ved Knuds død i 1035 overgik den danske trone til sønnen Hardeknud og den engelske til sønnen Harald Harefod, som regerede England indtil 1040.

Født: 996
Død: 1035
Begravet: Winchester Cathedral
Konge:  Danmark 1018 - 1035, 
             England   1016 - 1035 
             Norge 1028 - 1030 
Forældre: Svend Tveskæg og Gunhild
Ægtefælle: Emma af Normandiet
Børn: Svend Alfivasen (med Ælgifu)
          Harald Harefod (med Ælgifu)
          Hardeknud (med Emma) 
          Gunhild (med Emma)