Tre generationer bådebyggere fra Fejø

Den 15. december, 2021 blev de Nordiske Klinkbådstraditioner anderkendt af UNESCO som en af verdens levende kulture, der er værd at beskytte. Det er bådebygningshåndværket, og de andre tilknyttede maritime håndværk, og det er brugen af disse klinkbyggede både, der nu er optaget på UNESCOs liste.

Bådebyggeriet på Fejø startede i slutningen af 1800-tallet og ophørte endeligt i begyndelsen af 1970'erne. Men enkelte af bådene fra Fejø er her stadig, og måden at sejle dem på fastholdes af museer, bådelaug og private bådejere.

I tre film fortæller Morten Gøthche om tre generationer af bådebyggere fra Fejø, ud fra tre både de har bygget og som findes på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Historien er på mange måde unik, og så alligevel ikke. Den repræsenterer mange bådebyggerfamilier over hele norden, hvor håndværket er gået i arv, generation efter generation.

I 1894 byggede bådebygger Niels Christian Nielsen (født 1851) sin første åledrivkvase. Den klinkbyggede bådtype blev en stor succes, ikke kun omkring i Smålandsfarvandet, men flere steder i Danmark. I Vikingeskibsmuseets bådesamling findes Viktoria fra 1904 stadig.

Niels Christian Nielsens søn, Carl Nielsen (født 1886), overtog bådebyggeriet på Fejø i 1917. Mellem 1917 og 1961 byggede Carl 16 både og større joller, 46 joller fra 7-18 fod, ca. 75 pramme fra 10 – 18 fod, og samtidig havde han også arbejde for Sakskøbing sukkerfabrik, skar brænde til salg, byggede frugtkasser til øens frugteksport mv. Vikingeskibsmuseets bådeværft har bygget 8 pramme efter opmålinger af to af Carl Nielsens pramme.

Christian Nielsen (født 1914) var Carl Nielsens søn. Christian Blev udlært bådebygger i 1934. Han byggede bl.a. en jolle til Baronessen af Knuthenborg, efter faderen Carls beskrivelse af hvordan en pæn og velsejlende jolle skulle være: ”Efter tidens byggemåde havde de retstående forstævn, men et smukt opkilet agterskib, rundgattet og med krumt indfaldende stævn over vandet, for på en let og fiks måde at få lidt rundt agterskib i dækket”. Og sådan blev Baronessen, som vi har i vores bådsamling, bygget.

I 1953 blev Christian ansat på Søfartsmuseet som konservator og modelbygger, og, som han selv skriver, ”svigtede jeg det gamle bådebyggeri og blev ansat ved museet”. Her fik Christian arbejde som konservator på Handels- og Søfartsmuseet, nu M/S Søfart i Helsingør. Christian byggede de smukkeste skalamodeller af, blandt mange andre, sin bedstefars drivkvaser, og han opmålte mange danske og nordiske småbåde som bl.a. er publiceret i bogen ”Danske Bådtyper”.

Bådebyggeriet ophørte først endeligt i begyndelsen af 1970'erne og havde således brødfødt to og et halvt slægtled af familien Nielsen.

Litteratur:

Bådebyggeriet på Fejø og de danske åledrivkvaser. Christian Nielsen, 1961

Danske bådtyper, Christian Nielsen, 1973

Håndværkeren i bådebyggeren. En skitse af arbejde og mentalitet. Palle Ove Christiansen, 1983

Åledrivkvaser, Morten Gøthche, 2015