Vilhelm Erobreren af Normandiet og England

Vilhelm (ca. 1027–1087) var søn af Robert I af Normandiet og tip-tip oldebarn af vikingehøvdingen Rollo, som i 911 ved et angreb på Frankrig og efterfølgende fredsforhandlinger blev hertug af det nordfranske område.

Efter utallige magtkampe mellem grevskaber i Frankrig blev Vilhelm selv hertug af Normandiet i 1046.

Den Angelsaksiske Krønike omtaler med meget få linier, at Vilhelm i 1051 besøgte Edward Bekenderen i England:

Jarl Vilhelm kom fra hinsides havet med stort følge af franskmænd og kongen modtog ham og så mange af hans ledsagere, som det syntes ham vel, og lod ham rejse igen.

Det skulle angiveligt være ved dette besøg, at Edward, som Vilhelm senere påstod, lovede ham Englands trone. Da den engelske trone ved Edwards død i 1066 i stedet blev givet til Harold Godwinson erklærede Vilhelm krig mod den nye konge. Bayeux Tapetet viser hvordan Vilhelm den 28. september ankom til Sydengland med en stor flåde og næsten 7000 mand. Den 14. oktober mødte den normanniske hær de engelske tropper i Slaget ved Hastings, hvor Harold Godwinson blev dræbt og Vilhelm startede sin erobring af England.

I de efterfølgende måneder plyndrede og nedbrændte Vilhelm flere byer i Sydengland og overtog herredømmet. Derfor fik han tilnavnet Erobreren. Juledag samme år blev Vilhelm kronet til konge af England i Westminster Abbey i London. Han sad på tronen til sin død i 1087.

Vilhelms halvbror Odo var Biskop i Bayeux. Kirken blev indviet i 1077 og flere kilder mener, at Bayeux Tapetet, som beskriver Slaget ved Hastings og Vilhelms indtog i England, blev udarbejdet hertil.

Født: 1027
Død: 1087
Begravet: Abbey of Saint-Etienne, Caen, Frankrig
Konge: 1066 - 1087
Forældre: Robert I og Harlette de Falaise
Ægtefælle: Matilda Of Flanders
Børn: Henrik 1. af England
          Vilhelm 2. af England
          Robert 2. af Normandiet
          Richard af Normandiet
          Cecilia af Normandiet
          Adeliza af Normandiet
          Adela af Normandiet