Rebslageren

Rebslagning er en helt afgørende del af bådebygningsprocessen. Rigning er lige så vigtigt et element af det færdige skib som selve skroget, og reblæggeren er en fast del af museets bådebygningshold. Rebslageren arbejder året rundt med at fremstille tovværk til de nye fartøjer, som bygges på værftet, og deltager også i vedligeholdelse og reparation af rigning på hele museets bådsamling.

Håndværk

Rebslagning er et af de ældste håndværk i verden, og mange af de teknikker og værktøj som bruges på museets rebslagningsværksted i dag, har ikke ændret sig væsentligt siden vikingetiden. Der er en række historiske og arkæologiske beviser på brugen af de forskellige materialer, som blev brugt til at fremstille reb. Alt tyder på, at lindebast var det primære materiale i vikingetiden, suppleret med reb af gran og andre planter, skind (af hvalros, sæl, elg, hjort eller okse), hår (fra heste, kohaler eller gris) og uld. Selvom hamp var det dominerende materiale til fremstilling af tovværk i middelalderen, er der ingen konkrete beviser på, at det blev brugt til at fremstilling reb i vikingetiden.

Forskning

Fremstilling og forbrug af reb til de sejlende rekonstruktioner af arkæologisk skibsfund, er en meget vigtig del af museets eksperimental arkæologisk forskning. De forskellige materialer der brugt til fremstilling af reb, har alle sammen deres egne naturlige styrker og svagheder. Bast er enormt modstandsdygtigt over for friktion, men bliver svækkede, hvis det  ofte bliver bundet i knob. Hestehalehår blev ofte brugt til at lave skøder, fordi den frøs ikke, men den giver et mere groft reb. Uld er meget elastisk og var let tilgængeligt, mens skind fra sæl og hvalros har en uniform tykkelse og er mere slidestærkt. De forskellige materialer er derfor bedre egnet til specifikke funktioner – enten i stående eller løbende rig – og er valgt efter de evner de har. Hvordan en rig præsterer, vil i sidste ende påvirke, hvordan et skib kan sejle, og tovværkets holdbarhed bliver hele tiden undersøgt og dokumenteret.

Værkstedet

Museets rebslager har et fast værksted på museumsøen, men kan ofte også findes rundt omkring i museets havn, i gang med at reparerer tovværk på de mange både og skibe, der ligger der. Du er altid velkomme til at besøge værkstedet, og se ældgammelt håndværk i funktion.