Den danske by

I vikingetiden blev de første egentlige byer i Skandinavien grundlagt. De spillede i første omgang en essentiel rolle for udviklingen af handlen og siden for kongemagtens administration.

På grund af arkæologiske udgravninger og beskrivelser af byerne i de skriftlige kilder kender vi i dag til, hvordan mange af vikingetidens byer i Danmark så ud.

  • Hvad er årsag til at byerne opstår i begyndelsen af vikingetiden?
  • Hvor placeres byen i landskabet og hvorfor?
  • Hvorfor er havnen så vigtig?
  • Hvordan blev byerne befæstet og hvorfor?
  • Hvad sker mod slutningen af 900-tallet som gør, at nye byer skyder op og gamle omstruktureres?
  • Hvilken rolle spillede vikingetidens byer for samfundets udvikling?
  • Hvor kommer den centrale kongemagt til udtryk i vikingetidens bysamfund og hvilken betydning har byerne for kongemagten?
  • Diskuter hvad der gør Roskilde egnet til kongeby.
  • Diskuter hvorfor Lund har været en vigtig by for kongemagten.
  • Hvilken rolle spiller vikingetidens byer for kirken?
  • Læs teksten om Hedeby, Ribe, Roskilde og Århus og brug beskrivelserne af byerne til at lave en tegning eller en papmache model af en vikingeby med havn, kirke og handelsboder.
  • Planlæg en vikingeby. Medtænk bl.a. byens beliggenhed, bystyre, aktiviteter som handel, håndværk og evt. en havn til krigsflåde. Hvilke forbindelser har byen til vands og til lands?
  • Lav en grundplan for byen og giv den, samt gaderne navne.

Din egen by i vikingetiden

De tidlige byer i vikingetiden lå ofte placeret med let adgang til vandet, som knudepunkter for handel mellem lokalområder og internationale handelsruter. Da nye byer opstår, er de placeret strategisk som administrerende centre for kongemagten og kirken.

  • Undersøg de byer som er på vores kort og Tegn eller beskriv din egen by, som den ville have set ud omkring år 1000.
  • Sammenlign vikingernes byer med din by. Hvor ligger den og er der noget vigtigt i byens placering? Er der nogen særlige kendetegn? Kig f.eks på et bykort. Hvordan ser byplanen ud?

Stednavne og gadenavne

Gadenavne og stednavne i vikingetiden fortalte ofte om hvad der foregik i området – hvilke håndværkere der havde værksteder der, hvilke købmænd der havde boder eller hvilke varer der blev solgt.

  • Kig på et danmarkskort og et bykort og find ud af hvordan sted- og gadenavne dannes i dag. Find også stednavne sammensat af to ord. Hvor stammer ordene fra? Hvor gamle er de og hvad betyder de? Find gadenavne der kan fortælle om hvad der er foregået i området omkring gaden for flere hundrede år siden. Fx Sølvgade i København, som fortæller, at det var her sølvsmedene arbejdede i middelalderens København.