Lønborg

Lønborg ligger ca. 15 km nordøst for Bork ved Skjern Ås udmunding i Ringkøbing Fjord, hvor åen danner Danmarks eneste floddelta. Stedet var i vikingetiden ramme om en bosættelse på skråningen ned mod åen. Fra bakketoppen har man på en klar dag et godt udsyn over landskabet: Skjern Ådal, Ringkøbing Fjord og Vesterhavsklitter – det er ikke svært at leve sig ind i vikingetidens færdsel til lands og til vands herfra. Strategisk lå Lønborg godt placeret for sejlads, for i middelalderen havde Skjern Å sin munding lige nedenfor kirken – faktisk hed Skjern Å dengang Lønborg Å.

En dyb hulvej fører ned til et overfartssted, brugt siden jernalderen og til dels afdækket ved arkæologiske udgravninger i forbindelse med genopretningen af Skjern Å i 1990’erne. Der er ikke fundet spor efter broer, kun stenlagte vadesteder, så måske har en færge hjulpet de rejsende tørskoet over åen. Den oplevelse kan man stadig få på nutidens trækfærger ude i deltaet. Lønborg Kirke fra 1100-tallet ligger markant hævet over landskabet på toppen af bakken. Den er viet til Sankt Knud, og dyrkelsen af den sidste vikingekonge, Knud den Hellige, knytter sig også til både den nærliggende helligkilde, der bærer hans navn, og grav højen 500 m øst for kirken, som kaldes Knudshøj.

Fundene

Der er bl.a. fundet frankiske smykker, et bronzevægtlod og en bronzenøgle på markerne omkring kirken. I middelalderen blev et voldsted, Borgvold, bygget vest for kirken. Borgvold er siden sløjfet; en vej fra 1960’erne gennemskærer anlægget, og grusgravning har ødelagt de sidste muligheder for arkæologiske undersøgelser og drømmen om at finde Borgvolds vikingetidsforgænger.

Kontrol med trafikken i Vestjylland var dog kun en af flere vigtige grunde til Lønborgs eksistens; fiskeri var en anden med stor betydning. Det omtales allerede i kilder fra omkring 1100, og i 1200-tallet bruges laks som afgift fra Lønborg. Da deltaet senere rykkede længere mod vest, mistede stedet sin betydning.