Slaget ved Hastings

Den 14. oktober 1066 udkæmpede Vilhelm (Erobreren) af Normandiet og Harold Godwinson af England Slaget ved Hastings. Harold havde siddet på den engelske kongetrone i ni måneder og Vilhelm var tre uger før kommet fra Normandiet til England med sine tropper. Begge mente de at være blevet lovet den engelske trone af den tidligere konge, Edward Bekenderen.

Imens kampene mellem Harold Godwinson og den norske konge Harald Hårderåde stod ved Stamford Bridge, forberedte Vilhelm af Normandiet et angreb på England.
Det 70 meter lange billedtæppe Bayeuxtapetet fra 1070’erne fortæller om slaget ud fra Vilhelms synspunkt. 

Slaget ved det grå æbletræ

Vilhelm ankom den 28. september til Sussex i Sydengland med en stor flåde og hær. Historikere i dag mener, at der har været 450 skibe, 7000 mand og næsten 2000 stridheste. Netop antallet af mænd og heste menes at være årsagen til Vilhelms sejr, da Harolds hær havde lidt svære tab i Slaget ved Stamford Bridge kort tid forinden. Englænderne havde ingen erfaring med rytterkamp, og hæren talte derfor primært fodfolk.

Da Harold Godwinson, som befandt sig i York, fik besked om normannernes landgang, skulle han straks have bevæget sine tropper mod Hastings. Her håbede han at kunne overraske normannerne på samme måde, som han lige havde overrasket nordmændene ved Stamford Bridge. Men det skulle blive lige omvendt. I den Angelsaksiske Krønike fra 1066, hvor Slaget navngives "Slaget ved det grå æbletræ", står:

Citat: Kong Harald hørte om dette, og han samlede en stor hær og gik imod ham ved det grå æbletræ, og Vilhelm gik imod ham og overraskede ham, før hans hær var parat..

Et par dage inden Slaget havde Vilhelm, for at undgå kamp, tilbudt Harold en tvekamp. Harold havde ikke svaret og Vilhelms budbringer havde gentaget opfordringen til tvekamp. Anden gang svarede Harold:

Citat: Måtte Herren i dag dømme mellem Vilhelm og mig, og måtte Han undsige, hvem af os, der har ret.

Dermed afviste Harold tvekampen og Vilhelm valgte at gå til angreb. Lørdag den 14. oktober rykkede Vilhelms hær ud af Hastings og mødte Harolds tropper på højdedraget Senlac Hill ti kilometer fra byen.

Vilhelms hær bestod af tre typer krigere. Forreste bueskytter, i midten fodfolk klædt i brynje og bevæbnet med sværd, spyd og skjold. Bagerst rytteriet, ligeledes udrustet med brynje, sværd, lanser, kastespyd og lange dragedekorerede skjolde.

Blandt Harolds tropper skulle være professionelle krigere kaldet huskarle som bar en frygtindgydende langskaftet stridsøkse kendt som "den danske økse", samt sværd, kastespyd og køller.

Harold stod svagt. Han havde allerede mistet en del bueskytter i Slaget ved Stamford Bridge, og på Bayeux Tapetet ses symbolsk kun en enkelt engelsk bueskytte mod de mange i Vilhelms hær.

Efter bueskytterne indstillede skydningen, trådte fodfolket frem, og kampen begyndte for alvor. Efter flere timers kamp satte Vilhelm rytteriet ind, og selvom englænderne kæmpede bravt, kunne de som fodfolk intet stille op. Hen under aften, efter 8 timers kamp, endte slaget, da Harold faldt, og de overlevende englændere blev drevet på flugt.

Erobring af England

Hertug Vilhelm havde vundet sit første slag på engelsk jord, men kampene skulle fortsætte. Efter at hæren havde samlet kræfter, begyndte kampene for at erobre resten af landet. Byerne Romney, Dover og Canterbury blev hurtigt indtaget, og efterfølgende hærgede Vilhelm områderne Sussex, Kent, Hampshire og Middlesex. Han nedbrændte landsbyer og dræbte indbyggere og blev inden længe kendt under navnet Vilhelm Erobreren.

Da juledag nærmede sig, drog han mod London for at blive kronet til konge af England i Westminster Abbey.