Fra myremalm til jern nagler

Udgivet 28/07-2015

Vi har en gæstblogger på Gislinge bloggen i dag. Arkæolog og jernudvinder, Mads Jylov, er på plads på værftet hver dag i denne uge, for at udvinde jern af myremalm. Jernet skal bruges af museets smed, Jonas Bigler, til at fremstille nagler til Gislingebåden.

Nedenunder kan du læse om projektets myremalm-forsøg, og i løbet af de næste par dage, kan du følge med i processen både her på bloggen, og på museets instagram profil.

Formål

Forsøgets formål er at lave 5  jernudvindinger og dermed 5 lupper der svarer til de lupper man kender fra danske arkæologiske fund. Sigtet er at lave lupper med et lignende kemisk indhold og en vægtfylde der svarer til det arkæologiske materiale. Vægtfylden er en indikator for klodens porøsitet og jern/slaggeforhold. Disse forhold har stor betydning for forsøgsrækkens videre forløb og validitet.

Lupperne skal senere renses og smedes til nagler. Disse nagler skal senere anvendes i Gislingebåden.

Baggrund

Vikingetidens og middelalderens typer af jernovne er stort set ukendte i det arkæologiske materiale fra Danmark. Fundene begrænser sig til ganske få lokaliteter og er oftest kun erkendt som slaggekoncentrationer. Anlæg og ovnrester er stort set ukendte. Af det foreliggende materiale kan således kun konkluderes følgende:

1) Ovnene er placeret over en ganske lille nedgravning 40-45cm i diameter, 20cm i dybden.

2) Nedgravningen munder i den ene side ud i en grube.

3) Ovnvæggen er ved overfladeniveau 15-20 tyk og lavet af sandmagret ler.

4) Slaggefund indikerer at der er tale om ovne af aftapningstype.

Forsøgsdesign

Til forsøget anvendes en nedskaleret slaggeaftapningsovn. Ovnen er 90cm høj og har en indre diameter på 25cm. Blæsehullet er 20mm og er placeret 60cm fra ovnens top dvs. centeret af blæsehullet er placeret ca 25cm over ovnens bund. Ovnen er placeret over en cirkelrund nedgravning med en diameter på ca 25 cm og  en dybde på ca 30 cm. Blæsehullet er placeret i en 2 cm tyk plade af ildfast materiale. Denne plade kan fjernes når ovnen skal repareres.

Til forsøget anvendes en Fredriksen Frekvensblæser der er kalibreret til at blæse med en hastighed af 50 km/t og en  luftmængde på ca. 450 l/min.

Blæserøret har en diameter på 19mm og er placeret 4cm fra blæsehullet med en hældning mod ovnbunden på 20 grader.

Der anvendes blandet løvtræskul i en max størrelse på 5x5cm.

Alle satser består af 1kg kul og 1kg ristet malm.

Der arbejdes med en malm fra lokaliteten Guldager.

Forløbsbeskrivelse

Ovnens bund bliver pakket med et 20cm lag aske og trækulsmuld.

Ovnen  forvarmes med løvtræ max diameter på 15cm. Ovnen forvarmes med træ i ca en time ved selvtræk. Herefter fyldes ovnen op til kanten med trækul og blæsningen startes.

Når der er plads til en sats påfyldes denne.

Herefter bliver ovnen påfyldt hver gang der er plads dvs. ca. hver 10. minut.

Hver gang slaggen når op til bunden af blæsehullet bliver slaggen tappet ved at lave et hul under blæsepladen. Når blæseluften begynder at komme ud under pladen bliver hullet lukket og slaggebadet stiger igen.

Efter at alle satserne er blevet påfyldt, brænder ovnen ned til ca. 10 cm over blæsehullet.

Restslaggen bliver tappet og der graves ud under blæsepladen.

Luppen bankes løs med en jernstang gennem ovnrøret. Luppen sider fast under blæsehullet og når ca. 20 cm ind i ovnen.

Luppen smedes sammen på en træklods direkte fra jernovnen.

Forsøget afsluttes, hvorefter der bliver fortaget materialeindsamling og registrering.

» <link https: instagram.com vikingshipmuseum external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Instagram...

» <link https: www.facebook.com external-link-new-window external link in new>Følg projektet på Facebook...


Oprettet af Mads Jylov