I mandags begyndte den næste vigtige del af byggeriet af Gislingebåden. I løbet af foråret havde bådebyggerne været ude i Vallø skov, for at udvælge træer til Gislingebåden, og i starten af maj, blev en mægtig 180 år gammel eg leveret på værftspladsen. Her har den hygget sig tålmodigt i et par uger, mens bådebyggerne har arbejdet på bådens køl og stævne.
Kølen og stævnene er næsten færdig, så bådebyggerne har nu flyttet deres opmærksomhed over på fremstilling af Gislingebådens bordplanker. Selvom små save fra vikingetiden og den tidlige middelalder er blevet fundet ved arkæologiske udgravninger, er sav-spor aldrig fundet på skibsfund fra den periode. Mukkerter og kiler, frem for sav, blev brugt til at kløve træ og forme de planker, spanter og andre dele der tilsammen udgør skroget. Kløvning forgår ved brug af kiler, køller, økser og ren muskelkraft, til at flække egetræet langs fibrene, først i halve, så i kvarte, ottendedele, sekstendedele og indimellem 32-dele. Herefter hugges de færdige til de endelige planker. (Du kan læse mere om processen her…)
Mandag morgen blev området omkring den store egetræskævle afskærmet, og bådebyggerne begyndte at tage det værktøj frem, de havde brug for. Der blev brugt tid på de sidste overvejelser, inden kløvning kunne begynde. De startede ved rodenden, og de første spor til kilerne blev lavet med en økse, for at markere den linje i marvstrålerne, som bådebyggerne havde valgt at følge. Små kiler af egetræ blev banket ind i dette spor, og dermed blev den første separation af træets fibre skabt. Det lyder måske enkelt, men det er stort set kernen af kløvningsprocessen: Stille og roligt blev kilerne banket længere ind i enden af stammen, og træet begyndte langsomt at flække på langs.
Efter et kvarters tid, begyndte Niels, bådebyggerlærling på værftet, at hugge barken af langs siden af stammen, så den linje som kløvning fulgte kunne observeres. Martin og Ture tog nogle større kiler i brug på rodenden, og de rytmiske hammerslag forsatte uafbrudt, bortset fra de korte pauser der måtte til, for at tage et skridt tilbage og vurdere arbejdet. Efter en time begyndte Ture at sætte nogle små kiler ind langs stammens side, og efterhånden blev de større kiler også bragt i spil, og kløvningen gik fremad. Stående op på stammen, brugte Lene en stikøkse til hjælp for at separere fibrene langs splinten.
Nu var alle bådebyggerne inddraget i kløvningen, og de arbejdede i skift med at sving de tunge køller og holde øje med kløvningens fremgang, mens stammen knagede og bragede under protest. Det er fascinerende at iagttage bådebyggerne, når de arbejder sammen på sådan en opgave. Deres fokus er så skarp, uanset om de arbejder med økser eller køller i hånden, eller står og venter ved siden, parat til at træde til, når de skal. De er opmærksomme hele tiden, i bevægelse rundt om stammen, rundt om hinanden og med en næsten urokkelig ro. De snakker, griner ofte og let, vejleder hinanden, men hele tiden kan man mærke, at spænding stiger i takt med at kløvningen langsomt, men sikkert går frem, et slag efter det andet.
Blot to timer efter de startede, nærmere slutningen sig. Den midterste del af stammen var lidt mere stædig, end de havde regnet med. Det nedsatte hastigheden i et stykke tid, men langt om længe overgav den sig til kraften fra bådebyggernes slag. Stammen begyndte ’at snakke’ mere og mere, og man kunne høre fibrene flække, dybt ind i stammens kerne. Flere kiler blev sat ind i siden af stammen, og med en fornyet energi og med støtte fra en voksende flok tilskuer, fortsatte bådebyggerne støt, slag for slag, indtil stammen endelig flækkede hele vejen fra bund til top. Nogle af fibrene holdt stadig fast, så Martin og Asger tog fat i de to del af rodenden og rokkede dem frem og tilbage, indtil den endelig gav op (Du kan se en kort film klip af den store øjeblik her…)
Efter et par minutters pause og masser af store smil, var bådebyggerne i gang igen. De fortsatte med at kløve videre til kvarte- og ottendedele. Kløvningsarbejdet vil fortsætte for de næste par uger, indtil bordplankerne er færdige. Vi vil fortsætte med at lave jævnlige opdateringer af processen her på bloggen.