Selv de bedste planer kan gå i vasken

Udgivet 28/10-2015

Det har ikke gået helt som planlagt med Gislingebådens sejl – men ikke alt er tabt!

Den oprindelige plan var, at museets væver Anna Nørgaard, skulle væve en af de fem baner der skulle udgøre Gislingebådens sejl på en rekonstrueret opretstående vægtvæv. De fire andre baner skulle væves af vævere fra IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede). Desværre var der fejl på den første bane IBOS vævede. Når et stykke stof er færdigvævet bliver det altid skyllet i vand, fordi hør har tendens til at krympe lidt. Den første bane fra IBOS krympede mere end forventet, hvilket naturligvis frembragte én lille udfordring: de næste baner måtte nødvendigvis være en smugle længere, så der var plads til at de kunne krympe, og så havde IBOS ikke nok garn til at lave alle tre baner færdige. IBOS gjorde hvad de kunne for at få hjembrage mere garn, men leveringstiden var ikke mindre end tre uger.

Så vi stod i et dilemma: Skulle vi give væverne fra IBOS tid til at starte forfra, hvilket ville betyde at vi ikke havde et sejl klar til søsætning? Eller skulle vi bestille en ny sejldug til Gislingebåden og så fortsætte med det håndvævede sejl til næste år? Efter mange diskussioner, blev beslutningen taget, og vi fik bestilt en maskinvævet sejldug, der lige netop kunne nå at blive leveret og syet færdig tids nok til at vi kunne få båden helt klar til søsætning den 31. oktober.

Det betyder dog ikke at projektet med det håndvævede sejl er blevet droppet – tværtimod. Fra et forskningsperspektiv er der faktisk nogle fordele ved den drejning tingene har taget. Gislingebåden vil blive klar til at sætte sejl allerede når den kommer på vandet på lørdag, og dermed kan vi også gå i gang med at skabe en forståelse for hvordan rekonstruktionen sejler. Den bane Anna har færdiggjort i løbet af sommeren sidder på hendes væv i museet, hvor vores gæster har mulighed for at studere stoffet nærmere. Væverne fra IBOS er nu næsten færdige med de næste tre baner. Det maskinvævede sejl som nu sidder på rekonstruktionen kommer til at fungere som et prøvesejl, som vi kan ændre på løbende. Dermed kan Anna få bedre viden om det optimale sejls form, størrelse og brug, så hun næste år kan færdiggøre det håndvævede efter alle kunstens regler.

Kun to dage tilbage…


Oprettet af Triona Sørensen