Nordens guder

Inden vikingerne blev kristne troede de på de nordiske guder som f.eks. Odin, Tor og Freja. Man ofrede til guderne når man ville opnå krigslykke eller en god vind i sejlene på togt og lign. Vikingerne dyrkede deres guder i naturen eller i gårdens hal, en stor bygning med festrum. På vikingernes smykker ses guderne eller deres kendetegn ofte afbilledet. En torshammer som amulet er fundet i mange forskellige afskygninger.

  • Hvilke guder tilbad vikingerne?
  • Hvilke kendetegn havde guderne?
  • Undersøg, hvor vores viden om den nordiske mytologi stammer fra. Læs f.eks. teksten om kilderne her på hjemmesiden, og diskutér, hvor sikre vi kan være på vores viden.
  • Hvilke hedenske ritualer/fester kender vi til i dag?
  • Vikingerne troede, at det var Tor, der skabte tordenvejret, når han fløj hen over himlen i sin vogn. I dag ved vi, at tordenvejr skabes, når varm luft møder kold luft. Hvorfor tror du, man opfandt den slags overtroiske forklaringer i gamle dage?
  • Lav en torshammer i ben.

Find selv ud af mere om guderne: 

  • Hvor kom de døde hen, hvis ikke de var døde i kamp? Troede man virkelig, at Ragnarok var verdens ende, eller kom der alligevel noget bagefter?
  • Findes der stadig mennesker, der tror på de gamle guder?

Nordens Guder

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål og forslag til praktisk øvelse, samt værktøjsarket En torshammer i ben.

Opgaven omhandler emner som:

  • De nordiske guder
  • Overtro
  • Hedenske fester og ritualer

Følgende temaer og historiske steder være med til at løse opgaven:

Lad eleverne bruge biblioteket og internettet til inspiration og informationssøgning. Der findes især gode børnebøger om de nordiske guder, bl.a. serien om Erik Menneskesøn af Lars Henrik Olsen.

Opgaven er tænkt til folkeskolens mellemtrin, men enkelte dele af opgaven kan bruges i gymnasiet i kombination med andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside.

Opgaven kan evt. kombineres med følgende andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside: Da danerne blev kristne og de hedenske barbarer.

Fag: Kristendomskundskab, Dansk, Historie, (Religion).

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse (og Gymnasiet).