Væveren

Fremstilling af hørsejl til Gislingebåden i 2015

Hør har været brugt til at fremstille tekstiler i Skandinavien siden jernalderen. Det er et langt og indviklet arbejde at forvandle planterne til fibre, som først kan spindes og siden væves:

  • Hørplanten høstes med håndkraft, så roden ikke ødelægges
  • Hørren redes med en kam (knevles) for at fjerne frøkapslerne fra stråene
  • Planterne lægges i vand i 1-2 uger eller på en eng i 4-8 uger (rødnes) for at løsne fibrene fra resten af stænglerne.
  • Stænglerne skal tørre helt, inden de brækkes (brydes) for at frigøre den træagtige marv fra fibrene
  • Fibrene bankes (skættes) for at fjerne de sidste små stykker marv
  • Til sidst trækkes hørren gennem et bræt med flere rækker spidse jerntænder (en hegle) for at fjerne de allersidste urenheder og rede fibrene ud
  • Hørren er nu klar til at blive spundet


Det er første gang, museet fremstiller et håndvævet sejl af hør. Der er endnu ikke fundet rester af hørsejl fra jernalderen og vikingetiden, men andre arkæologiske fund viser, at hør er blevet dyrket og bearbejdet. Det tyder på, at hør blev brugt til at fremstille sejl for 1000 år siden.

Sejlet består af fem lange paneler, som syes sammen til det endelige sejl på 10 m2. Museets væver vil fremstille det ene af panelerne på en opretstående vægtvæv, de fire andre paneler bliver vævet af vævere fra Instituttet for Blinde og Svagtseende. Når sejlet er færdigt, skal det barkes med bark-afkog for at forebygge råd.

Fremstilling af uldsejl til Ottar i 1999

Sejlet blev vævet på en opstadvæv, en næsten lodretstående væv, som anvendtes i vikingetiden.

  • Der blev brugt uld fra mindst 200 får, til det 90m2 store kraftige sejl.
  • Der blev vævet 157 meter uldstof i en brede a 65 cm.
  • Det vejede 90 kilo når det var tørt.
  • Der blev brugt 7850 timer på vævningen, og det svarer ca. til 4 ½ års arbejde for en person.
  • Sejlmageren brugte omkring en måned, på at sy de vævede uldbaner sammen, skære sejlet til og lave kantforstærkning.

Både sejl af uld og hør skal efterbehandles for at være vindtætte, vandtætte og kunne holde. Dette kan f.eks. gøres med en blanding af mankefedt fra heste, fåretælle eller oksetalg samt okker.