Runestenen udenfor Ansgar Kirke

Ude foran kirken står en runesten. Den har en historie, som rækker flere tusind år længere tilbage, end da den blev ristet med runer i vikingetiden. Skåltegn – de skålformede fordybninger i overfladen – afslører, at granitstenen allerede havde været forarbejdet af menneskehænder i bronzealderen og brugt til kultiske ritualer. Skriftlige beretninger om fundet af stenen tyder på, at den har været del af en skibssætning. Stenen hører til blandt de ældste bevarede runesten fra 700-tallet. På den står: Hornbores, Svides ætlings, sten. Tilnavnet Hornburi betyder måske hornbæreren eller hornblæseren. Er det et instrument, der tales om, eller hører vi her om en vikingehjelm med horn, som ellers skulle være en myte? 

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

I en ny udstilling formidler museet Roskildes kulturhistorie og præsenterer fund og genstande fra den rige Roskildeegn fra stenalder til i dag.

► Læs mere om Roskilde Museum her

I alt 120 grave fra starten af 800-tallet har man fundet fra gravpladsen, som i dag er en flad mark uden synlige spor efter vikingerne.

► Læs mere om Kroppedal Museum her

I udkanten af landsbyen Risby, 5 km nord for Albertslund, ligger en lille vikingelandsby omgivet af skov mod øst og med udsigt over Store Vejleådalen i vest.

► Læs mere om Vikingelandsbyen i Albertslund her

Gerdrupgraven er en gådefuld grav. Hvem er manden? En slave som ufrivilligt måtte gå i graven med sin herskerinde?

► Læs mere om Gerdrupgraven her

Ifølge de skriftlige kilder skulle den første kirke af sten i Roskilde være blevet bygget af Estrid efter 1026, men der er ikke fundet arkæologiske beviser på den under Domkirken, så der kan reelt være tale om Skt. Jørgensbjerg Kirke. Domkirken fungerer som kongelig gravkirke med mere end 35 konge- og dronningegrave.

► Læs mere om Roskilde Domkirke her