Tillitsestenen
Tillitse er et af de steder på Lolland-Falster med et slavisk navn, som indikerer at her slog venderne sig mere permanent ned. Vikinger med nordiske navne var her dog også – det vidner runestenen uden for våbenhuset til Tillitse Kirke om. Stenen er speciel, fordi man på den kan læse to forskellige budskaber: på den ene side står der en kærlighedserklæring: “Toke ristede runerne efter sin stedmoder Thora, en god kvinde”. Hen imod slutningen af vikingetiden har Eskil på den anden side af stenen skrevet, at “Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og Sank Mikael hjælper hans sjæl”.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
I bunden af Nakskov Fjord har arkæologer fundet en lollandsk landsby fra vikingetiden. I begyndelsen af 1000-tallet lå her gårde, værkstedsbygninger og staklader. Beboerne har levet af landbrug, fiskeri på fjorden og handel med naboerne omkring Østersøen.
I dag er her flade marker, men i vikingetiden strakte Rødby Fjord sig ind i landet. I det beskyttede fjordsystem med direkte adgang til Østersøen var en række naturligt beskyttede anløbspladser, som udviklede sig til de mindre byer Tirsted, opkaldt efter den nordiske gud Tyr, Rødby og Vejleby.
To af Lollands runesten er endt i forhallen til museet i Maribo. Skovlængestenen har været kendt siden 1600-tallet, hvor den ifølge skriftlige kilder stod i en stenbro på vej til Gurreby, umiddelbart øst for Nakskov. På stenen står der “Astrad rejste denne sten efter Jyde, sin far, en meget god thegn” – thegn betyder formodentlig en høvding og er en titel, som må have været ret udbredt i vikingetiden, da den er brugt på runesten over hele landet.
Centralt på Lolland, midt imellem Maribo Søerne, ligger Hejrede Vold, som var for lollikkerne, hvad Virket var for falstringerne – et forsvarsværk anlagt i jernalderen, men i brug helt op til middelalderen.
Rødby Fjord gav adgang til handel på Østersøen, men den gav også fjenden adgang til det indre af Lolland. For at beskytte sig mod fjendtlige angreb konstruerede beboerne i slutningen af vikingetiden en 200 m bred sejlspærring over fjordmundingen bestående af pæle hamret ned i fjordbunden. En smal åbning gjorde det muligt for de stedkendte selv at komme ud og ind.